Begynd forårsdyrkningen allerede om efteråret

6 trin til vellykket efterårssåning

1. Klargør vækstbedet ved at luge for ukrudt og gøde.
2. Vent med at så, til temperaturen falder til under 5 grader, gerne endnu lavere.
3. Dyrk med fordel i drivbænke. Der varmes jorden hurtigere op om foråret, og skuddene er nemmere at beskytte mod tilbagevendende frost og snegle.
4. Skriv skilte og afmærk, hvor du har sået.
5. Dæk gerne til med fiberdug eller låg. Det beskytter og hæver temperaturen.
6. Glem ikke at vande efter behov om foråret.

Ved såning om efteråret ligger frøene og hviler i jorden indtil foråret. Når solen vender tilbage, og varmen stiger, spirer frøene, og dyrkningen kommer ekstra tidligt i gang, fordi frøene allerede er på plads. Det bedste af det hele er, at den tidlige start naturligvis også betyder en tidligere høst. En tillokkende tanke!

Ved at lægge nogle frø i jorden nu gør du efteråret til starten på næste års vækstsæson og ikke kun til slutningen på dette års vækstsæson. Det vil være opmuntrende i løbet af vinteren at tænke på de frø, som ligger der og venter. Desuden er det rart at kunne afslutte noget af arbejdet med forårssåningerne allerede om efteråret, hvor der er mere stille. Der er i forvejen så meget at lave om foråret i haven.

Den vigtigste regel for at efterårssåningerne kan lykkes er ikke at så for tidligt. Temperaturen skal være under 5 grader, gerne et par grader lavere. Det er ikke meningen, at frøene skal spire før til foråret. Salat kan spire ved 1-3 grader og spirer det for tidligt, får planterne frost i løbet af vinteren. I de sydlige egne af Sverige kan forårsløg og vintersalat (kuldebestandig, kaldes også vårsalat eller feltsalat) spire, men de bør dækkes til om vinteren med blade eller kompost for eksempel.

Grøntsager

De grøntsager, der er velegnede til efterårssåning, spirer ved lave temperaturer (1-5 grader). Pastinak, forskellige løgsorter, salat, spinat og gulerødder hører alle til denne gruppe. Planter, såsom majs og bønner, skal derimod have 10-15 grader for at spire og egner sig derfor bedre til at så i varm jord om foråret.

Da efterårssåning giver en tidligere høst, er det sjovt at efterårsså bladgrøntsager, der kommer hurtigt op, såsom spinat og vintersalat. Radicchio er en smuk, rød salat, der kan sås om efteråret. Den tager relativt lang tid om at blive klar, og en efterårssåning gør det muligt at nyde den tidligere. Et tip er at supplere med en forårssåning for at forlænge høstperioden for ens favoritter.

Blandt gulerodssorterne kan den tid, det tager for gulerødder at modne, variere meget mellem tidlige og sene sorter. Den, der gerne vil spise hjemmedyrkede gulerødder ekstra tidligt på sommeren, bør vælge en af de tidlige sorter.

Pastinak og skorzonerrod er begge grøntsager, der tager lang tid om at blive klar. Fordelen ved efterårssåning er, at man vinder ekstra tid, så sæsonen varer længere. Den lidt mere usædvanlige persillerod, som kan bages i ovnen eller indgå i rodfrugtsgratiner, tilhører samme gruppe. Bladene kan bruges som persille.



Krydderurter

For alle, der kan lide at bruge deres egne krydderurter i madlavningen, er efterårssåning en god idé, fordi det gør det muligt at høste tidligere. Sæsonen bliver dermed længere. Blandt de urter, der egner sig til efterårssåning, er nogle af de mest populære; dild, purløg og persille, både kruset og bredbladet. Oregano, merian og flere myntesorter kan også sås om efteråret. Bemærk, at det er bladdild (ikke krondild), der egner sig til efterårssåning. Et fif til at få det til at lykkes med dild er at så den flere steder i køkkenhaven i mindre felter, i stedet for at samle al dilden ét sted.

Et tip til purløg og persille er at så dem i plastikpotter, som så får lov til at overvintre i flok i drivbænken eller nedgravet 80 procent i køkkenhaven. Da man normalt bruger meget af disse to krydderurter, kan det være godt at have flere potter i gang, så der altid er noget at tage af. Potterne gør det nemt at have persille og purløg lige ved hånden, når det er tid til at høste.

Pibeløg og ramsløg er to løgsorter, der er gode at have i haven. Pibeløg er et flerårigt løg (det vender tilbage år efter år), der ligner et kæmpestort purløg. Det kan bruges ligesom porre, forårsløg eller purløg, og da det er flerårigt, har man altid løg derhjemme. Der er kommet fokus på ramsløg takket være madprogrammerne i TV. Det har en mild hvidløgssmag og hedder på engelsk "wild garlic" eller "wood garlic". Ramsløg passer godt i saucer og i pesto, og det er fantastisk bare stegt i smør.

Etårige blomster

Etårige blomster giver farve, både oppe og nede. Da de er etårige, er det nemt at ændre farvetemaet fra år til år. En kirsebærfarvet sæson kan afløses af en med hvide og blå blomster osv. Bare sørg for at plukke frøstandene fra årets blomster, hvis du vil ændre farvetemaet til næste år, så de ikke sår sig selv.

Et stort udvalg af etårige blomster er velegnede til efterårssåning. Til forsommerens krukker fås haveforglemmigej i hvidt eller rosa. Bagerst i sommerbedet ved siden af husmuren eller rækværket trives romersk ridderspore og etårig stokrose. Morgenfruer lyser op i gule og orange nuancer. Den, der foretrækker den rosa-lilla-røde farveskala, vælger i stedet for pæonvalmuens tætte blomster. Andre valmuesorter, der egner sig til efterårssåning, er kornvalmue og fjervalmue. Kornblomst og jomfru i det grønne er fine blomster til buketter.

Efterårssåning af etårige blomster er meget nemt og giver en masse blomster til krukker og blomsterbede. De skal ikke omplaceres (omplantes i større og større krukker) eller hærdes (vænnes til kulde og solskin) om foråret. De er allerede udenfor og passer sig selv. De skal vandes efter behov. Til gengæld blomstrer de tidligere, end hvis de var blevet direkte sået om foråret.

Lav gerne dine efterårssåninger i drivbænke eller pallerammer. En anden mulighed er et højbed uden ramme. Jorden i en drivbænk eller et højbed opvarmes hurtigere om foråret. Fordelen ved en træramme er, at bedet er ekstra beskyttet mod vind og kulde. Det er også nemt at dække med fiberdug eller et låg, som giver endnu større beskyttelse og hæver temperaturen endnu mere. Men glem ikke at lette på låget om foråret, så det ikke bliver for varmt, og at vande.

Dyrkningsbedet kan klargøres i god tid ved at fjerne ukrudt og gøde med kogødning og benmel. Når planterne er kommet op om foråret, er et lag afklippet græs et glimrende næringstilskud.

Marker hvor og hvad du sår med plantemærkater og en kuglepen, hvis skrift kan tåle både vand og sollys. Det kan man nemt glemme, og så er der risiko for, at du renser ud i de forkerte ting om foråret. Når temperaturen nærmer sig nul om efteråret, er det tid til at så.

Forslag til frøsorter, der egner sig til efterårssåning, kan du finde her >>>

God fornøjelse!