7 hurtige grøntsager

De spirer lystigt, de vokser hurtigt, og de smager så skønt. Når jorden er varmet op, er det tid til at så de grøntsager, der vil blive til sæsonens første, friske delikatesser.

Sådan dyrker du tidlige grøntsaker

  • Vælg sorter, der spirer hurtigt. 
  • Sår du direkte i bedet, så vent til jorden er lun.  
  • Så i plantekasser og krukker. 
  • Beskyt med fiberdug for ekstra tidlig høst. 
  • Vand, plej og høst. 

Tillbage til fortiden med majroen

Majroe er en delikat rodfrugt, der var meget udbredt tidligere, før kartoflen blev populær. Nu gør majroen et stærk comeback. Den værdsættes for sin fine smag samt for, at den vokser hurtigt og tåler kulde. Så majroefrø i køkkenhaven eller plantekasserne allerede i april for en delikat første høst. Du kan derefter fortsætte med at så majroer i flere omgange frem til sensommeren. 

Radiser i raketfart

Radiser er raketafgrøden blandt rodfrugterne. Det tager ikke lang tid efter såning, før små spirer dukker op. Allerede, hvis du høster lidt af de første spirer, kan du dufte og smage lidt af den pebrede radisesmag. De runde rødder smager godt hele sommeren, men den første rigtige høst i slutningen af maj eller begyndelsen af juni er ekstra lækker. 

Så radiser direkte i jorden, i krukker og plantekasser. De kan sås i rækker, cirkler, zigzag-mønstre eller andre inspirerende former. 

Tidlige sommergulerødder   

Hvis du vil have en tidlig høst af gulerødder, er sommergulerødderne perfekte. De vokser hurtigt og giver sprøde, spæde rødder, når de høstes tidligt om foråret. For at glæde børnene kan sommergulerødder dyrkes i store krukker tæt på terrassen. Her kan du trække små spæde gulerødder op, så snart toppen er stor nok til at få fat i. 

Spæde rødbeder

Sorter af rødbeder, der vokser hurtigt, er skønne at høste tidligt på sæsonen, når smagen stadig er mild. Kog dem let og nyd dem med lidt smør og salt. 

Sprød spinat

Spinat er fantastisk velsmagende, nærende og nem at dyrke. Den bedste tid at dyrke spinat på, er tidligt og sent på sæsonen. I højsommeren vokser spinat hurtigt og går ofte i blomst, hvilket giver dårligere smag og konsistens. Spinat er derfor ideel at så tidligt for en velsmagende, tidlig sommerhøst. 

Så spinat fra april i næringsrig jord i krukker, plantekasser, beholdere og direkte i haven. Frøene spirer ofte på blot nogle få dage. Så dem i grupper, rækker - eller bred dem ud over et større område. 

Sprød sallat och bladgrønt

Forskellige slags salat og hurtigvoksende bladgrøntsager som rucola, salatcikorie, vintersalat, sareptasennep og pak choi kan sås i april og plukkes tidligt som spæde, sprøde blade. Efter den tidlige høst kan du fortsætte med at så i flere omgange hele sommeren. 

Tip: Vent med at så direkte i jorden, indtil den er klar. Test ved at tage en håndfuld jord op og rul den mellem fingrene. Hvis jorden smuldrer, er den tør og varm nok til såning. 

Impecta Fröhandel

Jordnära
Hos Impecta Fröhandel deler vi gerne ud af vores viden. Her samler vi jordnære artikler om dyrkning og såning. Velkommen til Jordnært – tanker og tips til havevenner.

Ugens Frøsort

Symfoni af farve og liv

Aubrietia 'Cascade Blue' lever op til sit navn med en bemærkelsesværdig skønhed, hvor tætte tuer af stærkt blåviolette blomster år efter år sender kaskader af farve ud over stenpartier og mure. Denne lavtvoksende juvel er mere end bare et bunddække; når foråret indfinder sig forvandler den haven til et levende hav af farver, en fest for både øjet og havens summende bestøvere. Slægten Aubrietia er opkaldt efter den franske kunstner Claude Aubriet, og 'Cascade Blue' bærer hans navn med værdighed - som et levende maleri breder den sine blomstrende penselstrøg ud i haven. Plant den i grupper for at skabe en dramatisk effekt og lad den forvandle selv de mest kedelige hjørner til et levende kunstværk, hvor hver enkelt blomst spiller med i en symfoni af farve og liv.

Læs mere
En perle i haven

Som små bjerge rejser ‘Mountain Lady’ sig stolt i blomsterbedet og i græsplænen. De fine, runde blomster danner tætte klaser i toppen af stilken, med deres himmelblå bundfarve og en fin, snedækket top. Perlehyancinten har sin oprindelse i Mellemøsten og det sydøstlige Europa, hvor den vokser vildt på bjergskråninger og på enge. I haver har den været dyrket siden 1500-tallet og har ofte repræsenteret fornyelse og håb. 'Mountain Lady' er smuk at plante i grupper for at skabe en effektfuld farveplet i det grønne - eller at kombinere med andre forårsblomstrede løg. Uanset om den pryder et solrigt bed eller en krukke på terrassen, vil den byde på smuk og langvarig blomstring – en rigtig perle, der er værd at vente på.

Læs mere
Pistiller af guld

Det gyldengule safran er kendt for at være verdens dyreste krydderi, og kaldes også for ”ørkenens guld”. Men at du kan finde det hjemme i din egen baghave, og at ”guldminen” er en blomstrende krokus, vidste du måske ikke. At blomstens pistiller er kilden til dette værdifulde krydderi, er dog blot et af de spændende træk ved safrankrokussen. Et andet er, hvordan den overrasker ved at blomstre om efteråret. Pludselig er den der med sine yndige, lilla blomster i september og oktober. Det er som om, foråret kommer tilbage på besøg, netop som sommeren siger farvel. For havedyrkeren, der lægger sine løg af safrankrokus i sensommeren, venter en behagelig overraskelse, når blomstringen kommer allerede samme efterår. Hvorfor vente på noget så smukt som en blomst med sarte pistiller af guld?

Læs mere
En sommerdans

Fra den første knop viser sig, vækker Jomfru i det grønne nysgerrighed og forundring. En lysegrøn blomsterknop hviler i en krave af dildlignende løv. Når haven står i fuldt flor, åbner 'Miss Jekyll Rose' sine yndige, halvfyldte blomster i nuancer af hvid og rosa. Kronbladene ser ud, som om de er klippet ud af silkepapir. Over løvet danser udsprungne blomster, mens nye knopper ligger og venter i det grønne. Den vidunderlige blomstring fortsætter sommeren igennem, men her slutter forestillingen ikke. Efterhånden som efteråret går på hæld, dannes kunstfærdige, lysebrune frøkapsler understøttet af tørrede, fint fligede blade. 'Miss Jekyll Rose' danser kun i haven én sommer, men i tørrede buketter lever skønheden længe.

Læs mere
4.6/5 (16079)
2024-11-22
God service og hurtig levering
- Petra T
2024-11-22
Hurtig levering
- Carina L
2024-11-22
Fine frø med god spiring. Stort og varieret udvalg og godt med flere økologiske varianter. Glad!
- Marie G
2024-11-21
Godt udvalg og punktlige leveringer.
- Virpi L
2024-11-21
........:-)
- Evse
2024-11-21
Gode dyrkningsideer
- Birgitta R
2024-11-21
Har jo ikke smugkigget for det er jo ikke d. 1 december endnu og man må ikke snydekigge i skufferne.  Venter spændt. Hilsen Lisbeth 
- Lisbeth H
2024-11-21
Produkter af høj kvalitet, hurtig levering!
- Anna-Lena S
2024-11-21
Perfekt orden
- Jørgen S
2024-11-21
Forsinket porto
- kari j
2024-11-21
Skulle sprägg att ni skulle ha svenska som alternativ på finska sidan.
- Eva-lisa P
2024-11-21
Få hvad jeg bestiller og meget at vælge imellem.
- Gudrun L
2024-11-21
Godt udvalg og overkommelige priser for resten af sæsonen.
- Anne K
2024-11-21
Jeg er tilfreds med varerne og leveringen var hurtig
- Maria A
2024-11-21
Super tilfreds. Tak
- Tove Ö
2024-11-21
Har ikke noget at skrive. Jeg modtog min boks som forventet.
- Bodil K
2024-11-20
Altid hurtig og korrekt levering. Stort udvalg af blomster og grøntsager. Har købt hundredvis af frøposer fra Impecta. Kun én gang var der for få frø i en pose, men jeg fik straks en ny pose.
- Gustav J
2024-11-20
God spiring, hurtig levering
- Anne S
2024-11-19
Rigtig gode frø, der klarer sig godt.
- Jörgen L
2024-11-19
Har handlet i mange år og er aldrig blevet skuffet. Og adventskalenderen er bare wow.
- Inger K
Are you in the right place?
Continue to impecta.dk