Former stueplanter: dyrk fra frø, tag stiklinger eller del planter
Nemme måder at formere stueplanter på
- Dyrk stueplanter fra frø
- Former stueplanter med stiklinger
- Del potteplanter
- Byt stiklinger med hinanden
At formere potteplanter selv eller sammen med andre er ikke kun en billigere måde at få et grønt indemiljø på, du bliver automatisk bedre til at passe dine planter. Du har haft dem fra starten, brugt tid og omsorg på dem - du vil ikke have, at de visner. Det er også sjovt, at jo mere erfaring du får, desto mere tør du prøve nye måder at formere potteplanter og nye eller nygamle, spændende sorter på.
Dyrk stueplanter fra frø
Der findes et bredt udvalg af frø til potteplanter, og blandt dem finder du både klassiske sorter, såsom begonia, blåøje og pelargonie, usædvanlige sorter, såsom ambra, flagermusblomst og drageblodstræ og retrosorter, såsom paletblad, tøffelblomst og pragtbrowallia.
Tidspunktet for såning af potteplanter afhænger helt af, om den får tilskud af lys eller alternativt både lys og varme eller ingen af delene. Med supplerende lys kan potteplanter sås hele året rundt, og uden supplerende lys begynder såningen, når det naturlige lys begynder at vende tilbage i løbet af overgangen mellem vinter og forår.
Såning af stueplanter - hvilken sort skal jeg vælge?
Vores indendørs planter stammer ofte fra tropiske lande, hvor de vokser i naturen og har en anden livscyklus end vores hjemmehørende planter. Spiretiden for frøene kan variere afhængigt af sorten fra 2 uger op til 12 måneder. Det er godt at være opmærksom på, når du skal vælge sort – er du nybegynder eller ved, at du er utålmodig, skal de meget langsomt voksende frø måske ikke være dit førstevalg.
Sådan sår du potteplanter
Jorden skal være porøs for at opretholde en jævn fugtighed og tilbyde et luftigt miljø. Brug så- eller kaktusjord blandet med ¼ perlit. Næringsstoffer skal ikke tilsættes, frøene indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for spirestadiet.
Fyld små potter, 8-9 cm i diameter med den porøse jord og vand igennem med en spreder eller sprayflaske. Ved frøsåning handler det altid om, at jorden skal være fugtig, men ikke våd.
Så 3-4 frø i hver potte. Sådybden er angivet på frøposen for hver sort. Hvis frøet er letspirende, lægger du det på jorden og presser meget let ned, så frøet kommer i kontakt med jorden, men ikke presses dybt ned eller dækkes af jord.
Sprøjt forsigtigt på det såede, og stil det i et minidrivhus eller læg en plastikpose, hvori du laver små huller, over potten. Lad et luftrum danne sig mellem plastikposen og jorden.
Vand dine frø akkurat nok!
Placeringen af det såede er ikke så kompliceret i starten. For at spire kræver de fleste frø varme, som indemiljøet byder på, samt fugt og mørke, som jorden bidrager med. Til lysspirende frø er lyset fra et vindue tilstrækkeligt. Undgå dog stærkt sollys, som hurtigt kan udtørre det såede. Vand tilsættes med en sprayflaske eller spreder og kun efter behov. Mange frø bliver vandet ihjel, fordi vi gerne vil tro, at der skal tilsættes vand hele tiden. Hvis miljøet inde i plastikken og jorden er fugtigt, er det ikke nødvendigt med vanding.
Plant om og nus om dine frø
Når den første spire er kommet op, får frøet brug for lys, enten med supplerende belysning eller fra et vindue, hvis du sår i den lyse årstid. De to første blade, der udvikler sig fra frøplanten, kaldes kimblade og ser grundlæggende ens ud, uanset hvilken sort du dyrker. Efter kimbladene kommer karakterbladene, som har sortens udseende. Når der er udviklet 2 til 4 karakterblade, er det tid til at omplante de små planter til hver deres potte med blomsterjord, der har næringsstoffer i.
Fra nu af er det den generelle pasning af dine nye stueplanter, der er fokus på. Det kan godt være, at du skal omplante de små planter én gang til.
Former stueplanter med stiklinger
Formering med stiklinger kan sagtens blive en yndlingshobby, pludselig er det første, man tænker, når man ser en potteplante, at det ville være sjovt at dyrke en stikling af den. Stiklinger tages bedst i den lyse årstid, fra overgangen mellem forår og vinter frem til sensommer. Stiklinger plantet i den mørke årstid kan godt klare sig, men de er helt i dvale i væksten og venter på lysere tider. Ekstra belysning er nødvendigt for at begynde at vokse.
Der er forskellige måder at tage stiklinger på, og med erfaring kommer der normalt et ønske om at prøve sig frem selv. For begynderen er topstikling, bladstikling og ledstikling tre nemme metoder at begynde med.
Nogle begreber, der er gode at kende om stiklinger
Moderplanter: Professionelle stiklingsdyrkere arbejder med såkaldte moderplanter, hvis eneste opgave i livet er at producere nye stiklinger. Disse moderplanter ser nogle gange ret pjuskede ud. Når vi hobbyavlere tager stiklinger fra vores egen eller andres stueplante, er den også en moderplante. Forskellen er, at vi gerne vil beholde en smuk moderplante, så dels tager vi ikke så mange stiklinger fra hver plante, og dels vælger vi at skære stiklingen af, så vi påvirker moderplantens udseende så lidt som muligt. Der er dog ingen fare, hvis vi ved et uheld går for hårdt frem - de fleste planter kommer sig hurtigt og skyder nye, sunde skud, hvor vi har været fremme med kniven.
Not, rodknop og internot: På planters stilke eller stængler er der noter lige der, hvor bladene vokser ud. Noten fremstår som en lille, mere klumpet del af stilken eller stænglen. Det er ved noterne, at nye rødder kan dannes. På mange planter ses en lille rodknop ved noten, som sladrer om, at her er klart til nye rødder om nødvendigt. Stængeldelen mellem noter kaldes internot.
Vandrødder og jordrødder: I kølvandet på stiklingstrenden er der opstået en smuk indretningsdetalje, hvor stiklinger sættes i vand i en flot vase og lader de nye rødder være en del af skønheden. Nyttig viden er, at de rødder, der dannes, er vandrødder, og de har ikke de samme egenskaber som jordrødder. I vandet møder rødderne ingen modstand og udvikler sig derfor hurtigt til lange tynde rodtråde. Hvis en sådan stikling plantes i jord, skal den udvikle jordrødder for at overleve, og i mellemtiden risikerer de tynde vandrødder at rådne, og stiklingen kan simpelthen give op. Konklusionen er, at stiklinger kan sættes i vand for at skabe et smukt arrangement, men hvis du tager en stikling for at fremdrive en ny plante, skal den sættes direkte i jord, så der straks dannes stabile, holdbare jordrødder.
Former stueplanter med topstiklinger
Formering af stueplanter med topskud er nok det mest almindelige blandt hobbyavlere. Det er nemt og sjovt, fordi topstiklingen er starten på den nye plante.
Sådan gør du: Med en skarp lille kniv skæres topskuddet af en gren af, så der kommer omkring 4-6 blade med på stiklingen. Skær den nederste del af stænglen af lige under det nederste af bladene – her er en not med rodanlæg. Fjern de nederste blade helt, så der bliver 2-4 blade tilbage i toppen af skuddet. Nu har du en færdig topstikling.
Stueplanter, der er nemme at tage topstiklinger fra, er paletblad, aralia, zebrablad, gloxinia, birkefigen, pelargonie, katost og hibiscus.
Former stueplanter med bladstiklinger
En bladstikling består af et blad og et lille stykke stængel. Forskellen fra topstikling er, at bladet på stænglen af en bladstikling ikke bliver en del af den nye plante, men nye skud vil vokse op fra den nye rod og blive din nye stueplante.
Sådan gør du: Skær med en skarp kniv ca. 1 cm under et blad eller et bladpar, altså under noten. Nu har du en færdig bladstikling.
Stueplanter, som er nemme at tage bladstiklinger fra, er peperomia, begonia, gloxinia, bladkaktus, saintpaulia, svigermors skarpe tunge, narrehat og kornetblomst.
Former stueplanter med ledstiklinger
Planter, der danner ranker, formeres ofte let ved hjælp af en metode, der grundlæggende er ligesom at skære bladstiklinger.
Sådan gør du: Skær en ranke af og skær den i stykker på et par cm hver. På hvert stykke lægges det ene snit lige under et blad og det andet over et blad, så hver stikling begynder under en not og ender over en not. Nip bladet over den nederste not af - det stykke skal stikkes ned i jorden.
Stueplanter, der er nemme at tage ledstiklinger fra, er vedbend, guldranke, porcelænsblomst, passionsblomst og ærter på snor.
Plant og nus om dine stiklinger
Når du har en færdig top- eller bladstikning, sættes den i en potte, 9-12 cm i diameter med fugtet, porøs så- eller kaktusjord blandet med ¼ perlit.
Nye stiklinger har godt af ekstra fugt, så de kan placeres i et minidrivhus eller dækkes med en plastikpose, hvori man laver små huller. Lad et luftrum danne sig mellem plastikposen og jorden.
Lad dig ikke friste af at gå og trække i stiklingen for at se, om den har fået rod. Så snart den begynder at vokse, kan du regne med, at der er friske rødder. Det er tid til at plante stiklingen om i en større potte med gødet blomsterjord, når du ser rødder gennem hullet under potten. Træk ikke stiklingen op, men vend forsigtigt potten og lirk din fine stikling ud sammen med jorden, inden du flytter den over i en ny potte.
Hvorfor skal vi bruge små potter til frødyrkning og stiklinger?
Grunden til, at vi bør så frø og dyrke stiklinger i et så lille miljø som muligt, er, at der kan vi skabe en balance, som er meget vigtig for de små liv. I en lille potte har vi mere styr på jordkvaliteten, fugtigheden og temperaturen i jorden. I en stor potte eller i åben jord ser vi ikke, hvornår jorden er gennemfugtet og vander derfor ofte lidt ekstra. For etablerede planter er dette ikke noget problem - deres rødder kan styre vandforsyningen. Et frø, en lille spire eller en stikling bliver derimod let påvirket af iltmangel. Større, våde jordmængder bliver også nemmere kolde, hvilket betyder, at små planter stopper i væksten og venter på bedre tider. En lille potte med porøs jord, der sprøjtevandes til en jævn fugtighed, er bedst til frø og stiklinger.
Former stueplanter ved at dele planter
Mange stueplanter hjælper gerne med formering ved at danne sideskud. De er nemme at drive videre, desuden har potteplanten kun godt af at blive befriet fra sine sideskud, som med tiden vil fylde for meget i potten og tage energi fra jorden.
Overgangen mellem forår og vinter er det bedste tidspunkt at dele stueplanter og fjerne sideskud, fordi det også er et glimrende tidspunkt at omplante moderplanten.
Sådan gør du: Vælt forsigtigt stueplanten med sideskuddene ud af sin potte. Lirk, skær eller træk skuddet løs sammen med så meget af skuddets rødder som muligt. Plant den lille, nye plante i en potte med blomsterjord og vand. Omplant den nye plante, når rødderne fylder for meget i potten.
Potteplanter, der godt kan lide at danne sideskud, er elefantøre, aloe, svigermors skarpe tunge, saintpaulia, bregne.
Vi ønsker dig god fornøjelse med at formere dine stueplanter.
Impecta Fröhandel
