Dyrk med Impecta: Sent efterår i dyrkningerne
Rens helst ikke din have for meget i løbet af efteråret. Ved at efterlade blade, kviste, rester af planter og andet organisk materiale i haven tilbagefører du næring og energi til jorden. Vil du ikke have, at græsplænen skal være dækket af blade, er det perfekt at rive dem ind i blomsterbede, under buske eller sprede dem ud i køkkenhaven. Der ligger de og rådner og blandes med orme og andre små insekters hjælp ned i jorden. Resultatet er en muldrig jord, rig på næring.
Den sidste høst
Det har været et mildt efterår i hele landet. Vi, der dyrker i de sydlige dele af landet, har haft en lang høstperiode. I min køkkenhave høster jeg stadig savoykål, persille, forårsløg og squash.
Efterårssåning af stauder
I dyrkningsbeskrivelsen på mange stauder står der, at de kan "sås udendørs i september til november, i krukker eller på friland, beregnet til fremdrivning". Det betyder, at man sår frøene om efteråret, men at frøene spirer først til foråret. Med denne form for såning efterligner man naturen, hvor frø falder til jorden om efteråret for at ligge i dvale indtil foråret.
Frø, der gror efter en periode med kulde
I vores del af verden dyrker vi i et tempereret klima, det vil sige i et klima, der har tydelige årstider. Naturen er godt tilpasset dette. Vi ser det blandt andet ved, at frø, der falder til jorden om efteråret, ofte er i såkaldt frøhvile. Da en lille frøplante ville have meget svært ved at overleve vinteren, sker spiringen først i foråret. Nogle frø har endda en indbygget funktion, der forhindrer frøet i at spire uden først at blive udsat for en periode med kulde.
Tidsrummet for efterårssåning, september til november, viser, at man kan så i hele denne periode. Hvis du dyrker i nord, kan det være bedre at vælge den tidligere periode. Det kan dog også lade sig gøre at så, selv når vinteren er sat ind, fordi man kan så i potter. Skulle det sne på frøet, er der ikke noget problem. Efterårssåning er en måde at efterligne naturen på, hvor frø kan ligge i jorden hele vinteren med et tykt snedække over. Sneen giver faktisk god beskyttelse mod hård kulde, og når foråret kommer, giver den smeltende sne vand til frøene.
Sådan sår du stauder om efteråret
Det er lettest at lave efterårssåningen af stauder i potter. Så har du fuld kontrol over såningen. Jeg skal så skovmærke, blåhat 'Melton Pastels' og stor pimpinelle 'Rosea'. Det her er, hvad jeg skal bruge før såning:
- Potter. Jeg vælger vores økologiske dyrkningspotte.
- God, veldrænet, gennemfugtet plantejord.
- Perlit.
- Frø.
- En kasse til at stille potterne i.
- Sand eller jord blandet med sand til at fylde kassen med.
Potter, perlit, jord, frø og dagen til ære en skøn efterårssol. I baggrunden blomstrer indianerkarsen stadig.
Perlit er et vulkansk, meget let og luftigt materiale. Det er godt at blande i jorden ved såning af stauder for at sikre, at jorden indeholder meget luft. For kompakt jord er ikke godt for de unge rødder, der skal udvikle sig i potten i løbet af næste sæson. Luftig jord opvarmes også hurtigere om foråret. Perlit slipper lys igennem, så det kan bruges til at beskytte frø uden at påvirke lysindtrængning.
Potten fyldes med pottemuld blandet med lidt perlit for at skabe et luftigt miljø for frø og kommende rødder.
Når potten er fyldt med en fin blanding af fugtig pottejord og perlit, sår jeg et par frø i hver potte i den dybde, der er angivet på dyrkningsposen. Hver potte mærkes med sort og dato for såning. Da det vil tage lang tid for frøene at spire, er det godt at vide, hvornår de blev sået.
Nu er det tid til at fylde bunden af en kasse eller et trug med sand eller jord blandet med sand. Her sætter jeg potterne ned, så de er omgivet af sand. Fordelen ved sand er, at det hurtigt tørrer ud, det fryser ikke så let som jord, og skulle det fryse, varmes det hurtigt op, når foråret kommer. Hvis frøet skal vandes, er det bedst at vande sandet, så jorden i potterne kan optage vand nedefra.
Til sidst dækker jeg alle potterne med et tyndt lag beskyttende perlit.
Såningen af stauder er færdig. I den sandblandede jord er potterne beskyttet om vinteren, og om foråret varmes de hurtigt op.
Jeg stiller kassen op ad en husmur, i halvskygge og med et beskyttende udhæng over. Her holdes frøet tilstrækkeligt fugtigt - udhænget beskytter mod styrtregn, men fugt vil stadig nå kassen. Inden frøene begynder at spire, behøver de ikke lys, så kassen står bedst i halvskygge, hvor solen ikke udtørrer frøene.
Stauder vokser uregelmæssigt
Frø af stauder spirer uregelmæssigt, og for nogle sorter kan det tage flere måneder, endda år. Når man sår i potter, der er samlet ét sted, er det nemmere at følge med i, hvordan og hvornår forskellige sorter spirer. I en potte, hvor man sår flere frø af en sort, kan nogle spire tidligere end andre. Så er det praktisk at kunne tage frøplanterne op og drive dem videre i deres egen potte, inden de er store nok til at plante ud i blomsterbedet.
Høst af spaghettifrugt
Denne solrige novemberdag er også dedikeret til at høste spaghettifrugt 'Olga'. Sorten indeholder frø uden skal, der smager fantastisk på kød, i mysli eller i brødbagning. Frugtkødet bruges som almindeligt græskar til suppe, tærte, puré eller ovnbagt.
Når spaghettifrugt 'Olga' bliver gul-orange, er det tid til at høste for at bruge både frø og kød.
Frisk luft og et solstrejf
Dagene bliver kortere, og vejret i perioden foran os er ikke altid det hyggeligste. Så meget desto vigtigere, at vi kommer ud, om end bare i kortere tid. Bare en smule frisk luft og et solstrejf er godt for vores velvære. Jeg drikker kaffe udenfor året rundt. Det er nok med et kvarters pause i haven, og jeg har det bedre, når jeg kommer ind igen. Det er også sjovt at følge naturen selv om vinteren.
Nu vil ordne alle græskarkernerne og tænke over, hvilke lækkerier jeg kan lave med den gyldengule frugtkød. At lave mad med hjemmedyrkede ingredienser er ekstra velsmagende og sjovt.
Impecta Fröhandel
