Akeleje - smuk, nem at passe og hårdfør
Akeleje i haven
- Dyrk fra frø eller plant færdige planter.
- Blandt akelejefrø er der unikke, spændende sorter.
- Akeleje kan dyrkes i hele landet.
- Akeleje trives i sol til halvskygge.
- Akeleje kræver ingen pleje.
Akeleje, Aquilegia vulgaris, er en flerårig plante, der tilhører akelejeslægten, Aquilegia, som igen er en del af ranunkel-familien, Ranunculaceae. Akelejeslægten huser op mod hundrede arter af flerårige planter, der har slået rod i hele Europa, i Nordafrika og de nordlige dele af Asien. I Tyskland brugte middelaldermunkene akeleje som lægeplante mod forskellige udvortes lidelser, såsom fnat og lus. Fra de tyske klosterhaver rejste akelejen til Sverige og blev en af vores mest elskede blomster omkring klostre, gårde og hytter. Den oprindelige art er blå og forekommer vildt i ødemarker, enge og krat.
Alle akelejens navne
Der er lidt forskellige meninger om, hvordan det videnskabelige navn Aquilegia skal forklares. På latin betyder aquila 'ørn' og legia 'en samling', hvilket kunne henvise til bagsiden af blomsten, hvis blomstersporer ligner fem fugle, der sidder i en ring med næbbet indad. En anden forklaring er, at aquilegium på latin betyder 'vandsamler', og navnet skulle hentyde til akelejens kronblade, som danner en kurv eller kop, hvor vanddråber samler sig.
Det er fascinerende, hvordan en blomst kan vække vores fantasi og evne til at associere. Akeleje er et kært barn med mange navne og beskrivelser. I Italien skildres akelejen som sommerfuglen, der er fløjet fra skoven til vores haver. Der kaldes den også "Skjult kærlighed" (Amor nascosto) eller "Hætteblomst" (Fior cappuccio). Sidstnævnte betydning finder vi også i England, hvor akelejen kaldes 'Ganny's bonnet' og i Frankrig forbinder man den med handsker i stedet for hovedbeklædning og kalder akelejen "Vores frues handsker" (Gants de notre dame).
Udsvævende akelejer
Akelejer krydses bogstaveligt talt vildt og frøsår sig gerne. Hvis du inviterer akelejen ind i din have, har du hurtigt mange flere og måske slet ikke i samme farve som den første. Det er spændende og et dejligt indslag i haven med sådan en elegant og spinkel blomst, der gratis kigger op overalt. Hvis du ønsker at bremse spredningen, skal du klippe blomsterne af, så snart de visner. Tilbage er klyngen af smukt formede blade, der fylder blomsterbedet ud.
Hvis du vil være sikker på, hvilken art og sort af akeleje der vokser op, så køb nye frø eller planter af den ønskede sort.
Arter og sorter af akaleje
For dem, der engang er faldet for charmen ved akelejen, er det altid fristende at finde nye eksemplarer. Fordi akelejen så villigt krydser med hinanden, er der mange arter og sorter ud over den almindelige vilde form for akeleje.
Klassisk smuk akeleje
Den oprindelige art hedder Aquilegia vulgaris, hvor vulgaris betyder 'almindelig'. Det er en vild form, som vi godt kan lide at dyrke i haven. De smukke klokkeformede blomster tipper nedad og er hovedsageligt blå, men lyserøde, lilla og endda tofarvede sorter forekommer. De grågrønne, meget dekorative blade danner en sød tot. Hvert blad er tredelt, og de tre mindre blade er dybt fligede. De sædvanlige akelejer bliver høje, op til 70 til 80 cm.
'Nora Barlow' er en gammel sort af almindelig akacie med et specielt udseende. Blomsterne er karminrøde med cremede hvide spidser og ser næsten kunstige ud. En anden spektakulær sort er 'William Guinness', hvis lilla-sorte blomster med hvid krave tiltrækker sig blikke.
En variation af almindelig akeleje er klematis-akeleje, Aquilegia vulgaris var. clematiflora, hvis blomster minder om dem på klematis. En usædvanlig sort er 'Green Apples', den første grønne, dobbelte klematis-blomstrende akacie. Klematis-akeleje har opadstræbende blomster i modsætning til andre akelejer, hvis blomster er mere eller mindre hængende.
Akelejens sporer
Akelejer har et sæt kronblade på bagsiden af blomsten kaldet sporer. Udformet som korte eller lange spidse rør giver sporerne blomsten et meget karakteristisk udseende. På spidsen af sporen er nektar, som kan være svært for mange insekter at få adgang til. Humlebier ses ofte tumle ekstra glade rundt blandt akelejer, fordi deres tunger er lange nok til at nå sporernes nektar.
Strålende pastelakeleje
Pastelakeleje, Aquilegia x cultorum, er en skøn art med mange forskellige sorter, der byder på fantastiske farver og mængder af store blomster. Pastelakeleje F1 'Songbird Bluebird' har himmelblå blomster med hvid krave, mens F1 'Songbird Robin' er rosarød med hvid krave. Begge sorter bliver omkring 40 cm høje. Pastelakeleje 'McKana Giant' flyder ud i en vild blanding af forskellige pastelfarver. Blomsten sidder på høje stængler, op mod 75 cm, og har lange elegante sporer.
En dejlig blanding af akelejer
Almindelig akeleje og pastelakeleje er de arter, vi ser mest i vores haver, men der er mange andre spændende og dyrkbare sorter.
Canadisk akeleje, Aquilegia canadensis, stammer, som navnet siger, fra Canada, hvor den er i stand til at vokse i virkelig hårde klimaer. Blomsterne er slående ildrøde og gule med tæt indadbøjede sporer. En anden særligt hårdfør art er alpeakeleje, Aquilegia alpina, med store blå blomster og grågrønt løv. Begge disse seje typer holder sig på et lavt niveau, omkring 35 til 45 cm, hvilket helt sikkert er en tilpasning til kolde og blæsende klimaer.
En af de rigtigt søde blandt akelejerne er den gyldne akeleje, Aquilegia chrysantha, med strålende gylden-gule blomster og en yndefuld vækst. Sorten 'Yellow Star' har lange elegante sporer og blomsten er lys gyldengul med en dejlig duft. Højden lander på omkring 80 cm. En anden duftende art er den grønne Columbine, Aquilegia viridiflora, med mørkelilla og chokoladefarvede blomster, der virkelig vækker opmærksomhed i blomsterbedet. Den grønne Columbine er en lav sort, omkring 35 cm, som normalt ikke er særlig langlivet. Fordi den selvsår villigt, bliver den i haven, selvom mange planter dør efter nogle år.
Japansk akeleje, Aquilegia flabellata, er en dejlig miniature-akeleje, fremragende til havens stenbede. Japansk akeleje bliver kun 15 cm og fås i forskellige nuancer af blå, hvid og pink.
Såning af akeleje
Det er sjovt at dyrke akeleje, men ikke alle arter er de bedste for nybegynderen. Akelejefrø kan ligge længe i jorden og vente på at spire, hvilket forklarer, hvorfor de pludselig kan dukke op i en have, hvor krat og ukrudt er blevet fjernet.
De bedste sorter at så for den ikke-erfarne frøavler er pastelakelejerne F1 'Songbird Bluebird' og F1 'Songbird Robin'. De fordyrkes indendørs tidligt på sæsonen og spirer inden for et par uger. De vokser hurtigt og blomstrer i den første sæson efter såning.
Mange andre akelejer blomstrer først i sæson to, og der er arter, der kan tage op til et år om at spire. Finder du blot ud af, hvad der gælder for hver enkelt sort, er det ventetiden værd at så spændende arter og sorter af akeleje.
Akelejens blade kan forveksles
Når en akeleje blomstrer, er den svær at overse. Til gengæld sker der ofte en sammenblanding mellem akeleje og akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, så længe de ikke er begyndt at blomstre. Aquilegiifolium betyder groft sagt 'akelejelignende blad', hvilket vidner om, at de to arter faktisk ligner hinanden i bladform og vækstmåde.
Akeleje passer sig selv
Akeleje i alle dens arter og sorter er meget hårdfør og mange kan vokse i hele landet. De trives i sol til halvskygge og almindelig havejord. Om foråret kigger de første smukke blade op og danner hurtigt en lille tue. De tidligste akelejer blomstrer allerede i maj, ellers er juni og juli akelejernes blomstringsperiode.
Efter blomstringen kan bladene ret hurtigt blive røde til rustbrune, især i en tør sommer. Hvis du vil have en grøn tue igen, skal du bare klippe hele planten ned, så kommer der nye, friske blade og nogle gange endda også nogle nye blomster. Det er dog smukt at lade blade og blomsterstængler blive stående og visne. Hvis du vil sprede frøene, er det også vigtigt at lade blomsterne sidde til de tørre kapsler sprækker og sprede frøene til næste års akeleje-overraskelser.
Akeleje hører til en af vores mest plejevenlige stauder, og de er rigtig hyggelige at have i haven. Prøv gerne at så en ny sort, der byder på charme, fest og farver i blomsterbedet.