Bestøvning - et frø bliver til
Blomster og bier
Mødet mellem blomster og bier er helt afgørende for vores planet. For jer, der dyrker blomster, grøntsager og krydderurter, er det interessant at tænke over, hvordan bestøvning og befrugtning foregår, og hvilken rolle I spiller i denne fantastiske cyklus. Så lad os se nærmere på det her med blomsterne og bierne.
Den befrugtning, der finder sted i en blomst, er på den ene side en ret simpel procedure, på den anden side et fascinerende og livsændrende skue i miniatureformat, der udspiller sig omkring os gennem hele vækstsæsonen.
Befrugtning af en blomst
Produktionen af pollen i en blomst foregår i de hanlige dele, kaldet støvdragere. Pollen samles i den såkaldte støvknap, som sidder yderst på støvdrageren. Afhængigt af arten har blomsten et forskelligt antal støvdragere. Blomstens hundele sidder i midten af blomsten og består af en eller flere pistiller, hvis øverste del kaldes stigma. Det er på stigma, at pollen skal lande, for at frøproduktionen kan komme i gang. Stigma er ofte klistret for at gøre det nemmere for pollenkorn at sætte sig fast. Når de har sat sig fast, gror et lille pollenrør, der fører pollenkornene ned i pistillens frugtknude, hvor frøet venter på at blive befrugtet. Efter befrugtningen begynder frugtknuden at vokse, enten til et frøhus eller til en frugt med frø i.
Hanblomster og hunblomster
Hos langt de fleste planter består blomsterne af både støvdragere og pistil, men hos nogle arter er blomsterne enkønnede, altså enten en hunblomst eller en hanblomst.
Hos planter, der er såkaldte sambo-planter, er enkønnede blomster placeret forskellige steder på den samme blomst. Man kan se forskel på han- og hunblomster ved, at hunblomsten har en frugtknude i form af en lille knude under blomsten, som hanblomsten mangler. Eksempler på sambo-planter er mange sorter af agurk.
Hos planter, der er såkaldt tvebo, er enkønnede blomster på forskellige planter; så der findes altså hanplanter og hunplanter af samme slags plante. Når du dyrker tvebo, kræves en hunplante og en hanplante for at producere frugt. Eksempler på tvebo-planter er humle og havtorn.
Selvbestøvning og selvbefrugtning
Når pollen overføres fra støvdrager til pistil i samme blomst, kaldes det selvbestøvning, og hvis blomsten bliver befrugtet, er der sket selvbefrugtning. Selvbestøvning er en god måde for planter at formere sig, når der er knaphed på bestøvere. Mange blomster har udviklet måder at forhindre selvbestøvning på – for eksempel ved at støvdragere og pistil ikke er klar til befrugtning i samme periode. Naturen ved som regel, hvad den laver, så det er nok en smart måde at forhindre en form for befrugtning, som ikke er den bedste i længden. Da selvbefrugtning giver frø, der er nøjagtig ligesom moderplantens, sker der ingen genetisk variation.
Krydsbestøvning og krydsbefrugtning
Når pollen overføres fra en blomst til en anden, på den samme plante eller forskellige planter, kaldes det krydsbestøvning, og hvis blomsten bliver befrugtet, er der sket en krydsbefrugtning. Krydsbestøvning virker kun mellem blomster af samme art. Det er gennem krydsbestøvning, at planter kan ændre sig genetisk og udvikle artens styrker og konkurrencefordele.
Hvad er en partenokarpisk plante?
Nogle arter og sorter kan udvikle frugter uden et møde mellem støvdrager og pistil. Disse planter kaldes partenokarpiske, og de har kun hunblomster. Da der ikke finder nogen egentlig befrugtning sted, producerer partenokarpiske planter ingen frø. Ordet kommer fra det græske partkenos for 'jomfru' og karpos for 'frugt'. Eksempler på partenokarpiske planter er visse sorter af agurk og vindruer.
Vores livsvigtige bestøvere
Naturen er ikke tilfreds med kun én måde at sikre planters reproduktion på. De forskellige systemer er smarte og udviklet til at minimere risikoen for, at bestøvning udebliver.
Den absolut største del af al bestøvning sker ved hjælp af insekter og andre små velgørere. Vi ved, at humlebier og bier er helt uvurderlige, men også sommerfugle, edderkopper, biller, hvepse, gedehams og fluer er med til at transportere pollen mellem støvdragere og pistiller. Blomsterne gør deres del i proceduren ved at udvikle snedige måder at tiltrække bestøvere på.
- Dufte, der ofte er søde og behagelige for både insekterne og os avlere.
- Farver, der skinner og fanger opmærksomhed. Farverne bruges også til at vise insekterne, hvor på blomsten de skal lande for nemmest at få adgang til pollen.
- Prikker og striber danner mønstre på kronblade, der hjælper bestøvere med at finde vej til blomsten. De danner små landingsbaner rettet mod den pollenfyldte støvknap.
- Nektar er slik til bestøvere og produceres i mange blomster netop for at lokke til frugtbare møder mellem blomster og bier.
- Der er blomster, der ved at ligne et insekt tiltrækker bestøvere, der tror, de har fundet deres livs kærlighed og forsøger at parre sig med blomsten. Bestøvning ved hjælp af bestøvende insekter er langt den mest sikre variant. Pollen flyttes også via vind og vand eller i dyrs pels, men disse metoder har dårlig nøjagtighed og involverer meget spild.
Hjælp til med bestøvningen
Nogle gange kan det være godt at hjælpe med bestøvningen i din egen dyrkning. Det kan stå i dyrkningsvejledningen for visse sorter, at håndbestøvning er velegnet, og dyrker man i et drivhus, hvor bestøverne har sværere ved at komme til, er det godt at hjælpe agurker, chili og tomater med bestøvningen. En enkel måde er forsigtigt at ryste grene med blomster eller knipse lidt på blomsterne, så pollen frigives. Hvis planterne har han- og hunblomster, kan du duppe en pensel i midten af en hanblomst og duppe den samme pensel i midten af en hunblomst. Hunblomsterne kan kendes på, at de har en lille knold, som er begyndelsen af frugten, bag blomsten.
Tænk på havens små velgørere
En have, en lille plet jord eller en kolonihave fuld af insektliv er dejlig. Det er også helt nødvendigt, for at formeringen af vores planter kan fortsætte. Antallet af humlebier og bier er faldet drastisk gennem årtierne, hovedsageligt fordi blomsterrige enge, marker og grøfter er forsvundet. I landbruget dyrkes såkaldt monokultur, det vil sige én art på store arealer, hvilket skaber et meget ringe miljø for bestøvende insekter. Enhver hobbyavler kan have stor gavn af at dyrke planter, der tiltrækker bestøvere af forskellig art. Læs mere i Havens flyvende venner.
At dyrke blomster, grøntsager og krydderurter og samtidig være opmærksom på den magi, der opstår, når insekter transporterer små pollenkorn fra blomst til blomst, giver en skøn følelse af at være en del af et livsvigtigt kredsløb. I hele vækstsæsonen ulmer små frøfabrikker i vores afgrøder, som sikrer naturens fantastiske gang år efter år.