Blåklokker til naturgrund, blomsterbed og krukke
Campanula er en planteslægt, der indgår i klokkeblomstfamilien, Campanulaceae. Campanula betyder "lille klokke" på latin og på dansk kaldes denne dyrkningsværdige slægt for Klokkeslægten. Få plantegrupper har vel så billedligt et navn - alle sorter har blomster i form af en lille klokke, og det siges, at blomsten faktisk var modellen til de første kirkeklokker. Campanulaslægten har omkring 300 arter rundt om i verden, og i Sverige findes der omkring ti.
Blomster til naturgrund, eng, blomsterbed og potte
- Skab naturgrund eller eng
- Blåklokker tiltrækker humlebier og bier
- Blåklokker er godt bunddække i blomsterbedet
- Dyrk i potter, beholdere og kasser udendørs
- Forspir stauder om efteråret
Der er et- og toårige sorter af blåklokker, men størstedelen er stauder, dvs. flerårige. De fleste frøsår sig gerne, så vi tænker ikke så meget over, hvordan deres vækstcyklus ser ud – de kommer alligevel tilbage år efter år. Alle sorter byder på en rig sommerblomstring fra juni til august, nogle starter allerede i maj, og nogle fortsætter med at blomstre et stykke ind i efteråret.
Blåklokker varierer i højden fra de højeste sorter på over 100 cm til dem, der er velegnede som bunddække omkring 25 cm.
Blåklokker tiltrækker humlebier og bier
De fleste blåklokker giver masser af pollen og nektar til vores vigtige bestøvere. Derudover giver de insekterne beskyttelse mod både regn og blæst. Når det regner, hænger klokkerne ned og danner en paraply for de små væsener, og på blæsende dage kan man se bier og humlebier søge ly inde i klokken.
Vild og smuk blåklokke
Blåklokke leder let tankerne hen på en smuk blomstereng, et solrigt skovbryn eller barndommens midsommerbuket. Og selvfølgelig vokser mange arter af blåklokker vildt på markerne. Nogle er spredt ud over store dele af Sverige, mens andre holder sig til bestemte landskaber. Fordi vi dyrker blåklokker i haven, breder disse sig også uden for villahækkene og danner små vilde bestande.
En klassisk sort er Stor Blåklokke, Campanula persicifolia, med sine store, himmelblå klokker, der står opvakt vendt opad på slanke stængler. Persicifolia henviser til de smalle, lancetformede blade, der ligner ferskenblade. Stor Blåklokke kan vokse overalt og er fantastisk smuk på naturgrunde, blomsterenge eller i kuperede dele af haven. Lille Blåklokke, Campanula rotundifolia, har mindre klokker, der hænger nedad og afrundede blade, heraf rotundifolia, men har ellers samme vilde udtryk som den store blåklokke.
En dejlig variant blandt smukke, vilde blåklokker er Dalarnas landskabsblomst Engklokke, Campanula patula. Patula betyder "åben" og beskriver blomsten åbne form, der er usædvanligt for slægten. Engklokken er velegnet til diger og enge eller på en skråning, der skal se vild og smuk ud.
Lidt mindre engvild i udtrykket er Stor, Hvid Blåklokke 'Alba', som både er velegnet på naturgrunden og i det mere velordnede blomsterbed.
Blåklokke til stensætning og blomsterbed
De lavere sorter af blåklokke er meget anvendelige i stenpartier og som bunddække i blomsterbedet eller på en svært overskuelig skråning. Karpaterklokke, Campanula carpatica, hjemmehørende i Karpaterne, er tæt måttedannende, ret langsomt voksende og blomstrer rigeligt med både hvide og klare blå, åbne blomster. Topklokke 'Superba', med mørkeblålilla blomster, og Hvid Topklokke 'Alba', Campanula glomerata, ser lidt anderledes ud sammenlignet med klassiske blåklokker. Glomerata betyder sammenklumpet og henviser til, at blomsterne sidder tæt sammen på toppen af stænglen. Topklokkerne spreder sig meget hurtigt - de har endda fået tilnavnet landsbysladder med henvisning til den hurtige vækst. Den hvide topklokke, som er ekstra lav og tæt, er velegnet til at dække jorden i et kuperet blomsterbed eller en del af haven, der er svær at rense.
Stjerneklokken, Campanula poscharskyana, ser vi ofte danne tætte, blålilla måtter i dele af stenpartier eller lave mure. Den er utroligt rigt blomstrende og blomstrer langt ind i september.
Blåklokker i potter ude og inde
Nogle sorter af blåklokker er værdsatte stueplanter til vindueskarmen indendørs og sælges i løbet af foråret og sommeren. De kan stilles ud på altanen om sommeren og kombineres med etårige sommerblomster. De sorter, der normalt sælges færdiglavede som stueplanter, er murerklokke, karpaterklokke, rivieraklokke, engleklokke og makedonsk klokke.
Blandt flerårige blåklokker er den yndige Dværgklokke 'Baby' velegnet at dyrke udendørs i potter. Ved tidlig såning blomstrer den allerede det første år, men er ret kortvarig, efter et par sæsoner kommer den som regel ikke tilbage.
Såning og dyrkning af blåklokker
Toårige og stauder, det vil sige flerårige planter er skam værd at så selv. Dels er det meget billigere end at købe færdiglavede planter, og dels kan man finde så mange flere sorter blandt frøene. Det gælder også for Klokkeslægten, som er værd at opdage ved frøsåning.
Sår du blåklokker i det tidlige forår, blomstrer de fleste sorter ikke den første sæson, men du kan nyde den grønne plante, indtil blomstringen starter den efterfølgende sæson. Det er bedst at så frøene i potter om efteråret, som kan stå udenfor om vinteren. Til foråret er planterne nået så langt, at de når at blomstre i den første sæson.
Når blåklokkerne skal plantes ud på deres voksested, trives de i sol til halvskygge i næringsrig havejord, men vokser også godt på magrere jorde, som vi oplever, når de breder sig på enge, skråninger og i stenpartier. Jorden skal være veldrænet - blåklokker kan ikke lide at stå konstant fugtig.
Efter nogle år kan blåklokker deles om foråret for at fortsætte med at udvikle sig på bedste vis.