Hvordan dyrker jeg prydgræs?
5 tips til prydgræs
- Så dine egne prydgræsser.
- Dyrk etårige prydgræsser i krukker og blomsterbede
- Dyrk flerårige prydgræsser som solitære planter eller i blandede beplantninger.
- Lad prydgræsset stå hen over vinteren.
- Tør prydgræs til buketter.
Hvad er prydgræs?
Prydgræs er et fællesnavn, der taler for sig selv - her forenes græsser, der dyrkes for deres dekorative værdi. Hvilke plantefamilier der regnes til prydgræsserne varierer, men tre familier, der normalt er med, er græs, Poaceae, halvgræs, Cyperaceae og sivfamilien, Juncaceae. Den første, græsfamilien, hedder 'True grass' på engelsk, og det er prydgræs fra den familie, vi vil holde os til her.
Den brogede græsfamilie, Poaceae, samler over 600 planteslægter og 9.000 arter rundt om i verden. 58 slægter og over 150 arter vokser i Sverige. Blandt græsserne finder du vores fire kornsorter: havre, Avena sativa, hvede, Triticum aestivum, rug, Secale cereale og byg, Hordeum vulgare. Andre livsvigtige græsarter er majs, Zea mays og ris, Oryza sativa. Blandt græsserne er der også mange vilde arter, såsom siv, Phragmites australis og Engrottehale, Phleum pratense. I haven bruger vi græs dels i specialfremstillede frøblandinger til plænen og dels som flerårigt prydgræs i blomsterbede, som solitære planter og i krukker.
Prydgræs for vores sanser
Prydgræsserne skiller sig bogstaveligt talt ud i blomsterbede og pottearrangementer. Blandt frodige, grønne blade og farverige blomster knejser strå i forskellige højder og farver og skaber spændende kontraster, der stimulerer vores sanser. Stråene, der svajer i vinden, er beroligende at hvile øjnene på, når vi går forbi, er det rart at køre fingrene gennem en dusk, og de raslende toner fra duske og aks er som sød musik for ørerne.
Blandt prydgræsserne findes der både etårige og flerårige arter.
Etårige prydgræsser
Etårige prydgræsser er meget dekorative, når de plantes sammen med sommerblomster i krukker eller til at fylde ud i blomsterbedet. Græsset kan udgøre basen i en krukke og blive stående forår, sommer og efterår, mens blomsterne udskiftes, efterhånden som de har haft deres storhedstid.
Hjerteformet italiensk hjertegræs
Italiensk hjertegræs, Briza maxima, er et bedårende smukt græs med flade, hjerteformede blade, der dingler på tynde stængler, der er omkring 60 cm høje. Ved det mindste vindstød dirrer de små aks. Dyrk gerne i krukker på altan og terrasse sammen med sommerblomster. Italiensk hjertegræs er fin til afskæring i både friske og tørrede blomsterarrangementer.
Hirse til overlevelse og pynt
Hirse er en livsvigtig slags korn for både mennesker og dyr i Afrika og Asien. Hirsefrøene, som sidder i opretstående aks eller kolber, bruges i grød, brød og madlavning samt i dyrefoder. Blandt hirserne er der nogle arter, der også dyrkes for deres prydværdi.
Almindelig hirse, Panicum miliaceum, kaldes også vippehirse på grund af sine yndefuldt hængende grønne aks, der vipper i vinden. Efterhånden som aksene modnes, bliver de mørkviolette. Almindelig hirse er et stateligt græs, omkring 140 cm højt, med brede grønne blade, der egner sig bedst som midter- eller baggrundsplante i blomsterbedet eller i ensom majestæt. Spidserne er fine til afskæring.
Perlehirse, Cenchrus americanus, findes i forskellige sorter med grønne, røde eller kobberfarvede strå, i højder varierende fra 50 til 150 cm. I løbet af sensommeren og efteråret dannes smukke lilla og brune kolber. Perlehirse er smuk at dyrke i krukker eller til at skabe højde i sommerens blomsterbed.
Prydhirse, Setaria italica v. longiseta, har grønne, brede strå og dekorative, lange kolber, der svajer i en højde på omkring 80 cm. På engelsk kaldes prydhirse også for Rævehale hirse, som henviser til, at kolberne ligner gyngende rævehaler. Prydhirse er smuk i både friske og tørrede buketter. For fugleejere kendes som tørrede hirsekolber, som normalt er meget værdsat af småfugle.
Jomfruhirse, Panicum virgatum, er et sirligt prydgræs med yndefulde faner, der vajer i kaskader over det lysegrønne løv. Højden varierer mellem 60 og 100 cm afhængig af sorten. Jomfruhirse er smuk i krukker og blomsterbede, som solitærplante eller i sammenplantninger. Også velegnet til afskæring. Jomfruhirse kan overvintre, men dyrkes bedst som etårig.
Teff - verdens mindste kornsort
Teff, Eragrostis tef, er en meget gammel korntype, der stammer fra Etiopien, og verdens mindste set i forhold til aksets størrelse. Teff er en af de første afgrøder, der blev dyrket, så tidligt som 4.000 f.Kr. De bittesmå aks sidder på løst sammensatte, blanke, sølvgrønne strå, der svajer fredeligt i vinden. Teff kaldes også for kærlighedsgræs. Slægtsnavnet Eragrostis er en sammensætning af det græske eros, der betyder 'kærlighed', og agrostis, der betyder 'græs'. Teff bliver omkring 70 cm høj og er meget dekorativ i blomsterbedet samt frisk og tørret i buketter.
Dunede harehaler
Harehale, Lagurus ovatus, er lige så sød, som den lyder. Aksene ligner små, dunede, gulgrønne harehaler. Dyrkes i et blomsterbed eller en krukke og høstes i efteråret til tørring til smukke blomsterarrangementer. Harehaler fås i højder fra 15 til cirka 40 cm.
En fontæne af hestehalegræs
Hestehalegræs, Nassella tenuissima, vokser oprejst, omkring 50 cm, med smalle, grønne blade og silkebløde, grønne aks, der går over i det gyldengule. Hestehalegræs er meget smukt at dyrke i potter og krukker, hvor de tætte strå flyder ud over kanterne som et springvand.
Dyrk etårige prydgræsser fra frø
Mange af de etårige prydgræsser forkultiveres indendørs i løbet af den sene vinter eller foråret. Vær derfor ude i god tid efter nytår og botaniser blandt forskellige sorter frø. Gennem forkultiveringen når du at drive små græsplanter op, der er kommet et stykke vej og blevet stabile, når du planter dem ud i blomsterbede eller krukker. Nogle kan også sås direkte på friland, når jorden er opvarmet. Følg dyrkningsvejledningen på frøposen for hver enkelt sort.
Tør prydgræs til buketter
Det er let at tørre prydgræsser, så du har dem til efterårets blomsterarrangementer. Lad bare stråene stå i en vase uden vand, så tørrer de på stedet. Du behøver ikke store buketter for at græs i en vase skal virke dekorativt. Et par strå i en smuk flaske eller slank vase rækker langt. Tørrede græsstrå er også smukke at blande i en frisk blomsterbuket.
Flerårige prydgræsser
Blandt de flerårige prydgræsser findes der alt fra lave, bunddækkende arter til rigtigt pompøse eksemplarer, der kræver deres plads. De høje græsser er fremragende læhegn, der blidt filtrerer vinden gennem stråene.
Vellugtende gulaks
Gulaks, Anthoxanthum odoratum, vokser vildt i hele Skandinavien på overdrev, på åbne enge og i åbne skove, hvor solen skinner godt ind. Vellugtende gulaks vokser i tætte, friskt grønne, pæne klumper, ca 30 cm høje. Stråene både dufter og smager af vanilje og kan bruges som smagsstof til likører eller til at krydre mad. Gulaks er meget smukke i staudebedet, hvor de binder beplantningen sammen på en harmonisk måde.
Stort Moskitogræs
Stort moskitogræs, Bouteloua curtipendula, er et spændende og yderst dekorativt græs, der blomstrer med små røde, charmerende vedhæng. Et glimrende græs som blikfang i staudebedet, hvor de røde vedhæng svæver rundt. Stort moskitogræs bliver omkring 80 cm højt.
Stateligt pampasgræs
Pampagræsset, Cortaderia selloana, er opkaldt efter La Pampa, en vidstrakt slette i det sydøstlige Sydamerika, hvor de store græsser vokser vildt og blandt andet bruges til tagdækning. Et pampasgræs kan blive over to meter højt. Stråene prydes med store hvide eller rosa faner afhængig af sorten. Pampasgræs er statelig som solitær plante eller som strukturplante i lidt større beplantninger. Den svenske vinter er hård for pampasgræsset. Skær ikke planten ned før vinteren, dels fordi den også er smuk på det tidspunkt, dels fordi rødderne er beskyttet mod fugt og kulde, når hele klumpen af græs står tilbage. Dæk gerne jorden omkring planten med granris, blade eller andet organisk materiale.
Klip prydgræsset ned om foråret
De flerårige prydgræsser er dekorative selv om vinteren. Aks, vipper, børster og faner svajer og rasler let i vinden, og når frosten kommer, dækkes de af funklende iskrystaller. Græsset har også bedst af at stå urørt om vinteren – det visne græs beskytter rødderne mod fugtig kulde. Først når jorden begynder at tørre op om foråret, klippes græsset ned til et par centimeter over jorden.
Kinesisk elefantgræs
Kinesisk elefantgræs, Miscanthus sinensis, kaldes også japansk græs efter dets oprindelse fra Japan, men altså også Kina. Det er et meget elegant prydgræs, omkring 150 cm højt, med blågrønne blade med en mere eller mindre sølvfarvet midternerve. Blomsterstandene er store og fjeragtige. Kinesisk elefantgræs gør sig godt som solitærplante, i beplantning med andre prydgræsser og sammen med blomstrende stauder.
Stor Pibegræs
Stor Pibegræs, Molinia arundinacea, er et storslået prydgræs med en robust base, der går over i yndefulde, blidt svajende vipper. Unge vipper er grønne, men om efteråret bliver de gyldenbrune, mens bladene skinner i gyldengule nuancer. Tørrede vipper holder længe. Stor Pibegræs bliver omkring 150 cm høj og kan sagtens vokse som baggrundsplante i staudebedet eller som solitær.
Hvor tæt skal prydgræsserne plantes?
Hvis du vil plante mange prydgræsser sammen, måske forskellige sorter i forskellige højder, er det godt ikke at plante dem for tæt på hinanden. Græsset har brug for sin plads for at kunne svaje frit i vinden, og så det formes på bedste vis. En tommelfingerregel er, at prydgræsser, der er 30-50 cm høje, plantes med 30-50 cm fra centrum til centrum på planterne, og de, der er 100-150 cm høje med tilsvarende afstand.
Tidligt blomstrende blåaks
Blåaks, Sesleria heufleriana, blomstrer allerede i marts med små blomster, som først er hvide og senere sortviolette. Planten bliver omkring 50 cm høj. De dekorative strå, som er grønne på den ene side og dugblå på den anden, bevarer deres farve langt hen på efteråret. Blåaks passer i blomsterbede med et naturligt look.
Bunddækkende blå svingel / bjørnegræs
Blåsvingel, Festuca glauca, er et lækkert lavt græs, der danner store, tætte, blå totter. Blåt farvede vipper stikker ud fra totten. Blåsvingel holder farven hele vinteren. Dyrk som kantplante eller bunddække i det solrige staudebed.
Dyrk flerårige prydgræsser fra frø
De flerårige prydgræsser forkultiveres indendørs i løbet af den sene vinter og foråret. De kan også sås udendørs i potter i sensommeren og efteråret for at fremdrive frøplanter til næste sæson. Følg dyrkningsvejledningen på frøposen for hver enkelt sort.
Hvor hårdføre er de flerårige prydgræsser?
Når du skal vælge sorter af flerårigt prydgræs til din have, er det vigtigt at undersøge, hvor de kan overvintre. Nogle er rigtig hårdføre og kan dyrkes i hele Skandinavien. Uanset hvor du bor, gør du det lettere for prydgræsserne at overvintre ved at dyrke dem i jord, der ikke er for våd. I en løs, veldrænet jord løber vandet væk, så græsset ikke står med våde fødder. Hårdførheden øges også, hvis græsset plantes et sted, der er beskyttet mod alt for kraftig vind.
Skab smukke blomsterbede med prydgræs
De høje græsser giver bedet struktur og skaber højde. Når de svajer højt i vinden, drages øjnene dertil, og blikket kan hvile i de bløde og bølgende bevægelser. Som gode høje naboer i blomsterbedet kan du vælge til dels elegante stauder som blå kugletidsel, høje solhatte, russisk mandstro, pragtrøllike og hjortetrøst. Et mellemlag kan bestå af staudesalvie, røllike, alpemandstro, lavere solhatte, almindelig løvefod, alunrod, lidt højere storkenæb og lavendel.
De lavere græsser, både etårige og flerårige, er fremragende som fyldplanter i staudebedet, hvor de med deres bløde vækst væver forskellige grupper sammen i bedet. Som gode naboer kan de have lammeører, lave storkenæb og nellikerod.
Prydgræsserne er meget smukke at plante sammen. Høje og lidt lavere græsser, der sameksisterer i et blomsterbed, hvor stængel, aks og kolber svajer i vinden, skaber en særlig atmosfære. Her vil du finde hen i store dele af året for at lytte til vindens susen og raslen og se prydgræsstråene spille i sollyset.