Mød den statelige ridderspore

Det videnskabelige navn på ridderspore, Delphinium, siges at stamme fra, at den uåbnede blomsterknop minder om en delfin, men også her kræves en vis fantasi. Den udslåede ridderspore er fyldt med nektar, der tiltrækker sommerfugle og kolibrier. Kun dem med rigtigt lange tunger kan få godbidderne. Lidt af et kuriosum er det, at blå, hvide og lilla blomster tiltrækker natsværmere, mens gule og røde farver tiltrækker kolibrier, der kun findes på de amerikanske kontinenter.

Artiklen er opdateret 2025-02-11

Riddersporer findes i to slægter

I gamle havebøger og floraer kan man læse, at der både findes et- og flerårige riddersporer. Senere er de etårige riddersporer flyttet til slægten Consolida med det danske navn kornriddersporeslægten. Begge tilhører den store ranunkelfamilie, Ranunculaceae, som også omfatter ranunkler, klematis og stormhatte. Dette er en giftig familie, flere dødeligt giftige, og det gælder også riddersporerne. Men fordi de smager ulækkert og giver en brændende fornemmelse i munden, er forgiftningsulykker meget sjældne, og det bør ikke stoppe os fra at dyrke disse skønheder i haven.

Det, der adskiller de to slægter, er udformningen på blomsterne og bladene. Hos Consolida sidder blomsterne i tyndere klaser, bladene er smalfligede 'dildagtige', mens Delphinium har mere bredfligede blade og blomster i tætte, lange, farverige klaser i toppen. Selv frøenes placeringer er forskellige, på Consolida sidder de en efter en, mens de på Delphinium sidder tre sammen.

Flerårige riddersporer

De fleste riddersporer i slægten Delphinium er flerårige, men kan dyrkes som etårige, fordi de blomstrer så kraftigt det første år. De er ikke altid lige langlivede, men da de er så taknemmelige at fremdrive fra frø, er det nemt at så nye erstatninger. Blandt flerårige riddersporer er det hovedsageligt haveriddersporer, Delphinium Elatum- gruppen, der formeres med frø. Elatum betyder høj vækst, og de høje spir med tætsiddende blomster er iøjnefaldende smukke og imponerer alle besøgende i haven. Den kinesiske ridderspore, Delphinium grandiflorum 'Dwarf Blue Butterfly' har en lidt sparsom blomsterstand, men den blå farve er så intens, at den bliver bemærket af alle.

De højeste riddersporer kan have brug for lidt støtte for at undgå at lægge sig ned eller falde af, når vinden er kraftig. Det kan løses ved at plante dem sammen med gode, stabile naboer som roser, høstflox eller måske en stabil kæmpemarguerit. Det er også muligt at give dem støtte i form af pinde eller specielle plantestøtter, der fås i havecentre. De er også velegnede til sammenplantning med forårsløg, tidlige løjtnantshjerter og kæmpe havevalmuer, da riddersporernes blade dækker deres tidligt visnende blade, der er knap så smukke.

De højtvoksende riddersporer trives bedst i halvskygge og god, muldrig jord, der ikke tørrer ud. Tørke og fuld sol gør ridderspore modtagelig for meldug.

Etårige riddersporer

De etårige riddersporer, Consolida, er så smukke og burde dyrkes betydeligt mere. Consolida regalis, som faktisk kan findes vildtvoksende i de sydlige dele af Sverige, blev allerede i 1600-tallet beskrevet som en helbredende plante mod sår. Men da hele planten er giftig, anbefales det nu ikke. De etårige riddersporer er velegnede at dyrke i lidt vildere dele af haven. Romersk ridderspore, Consolida ajacis, er etårig og findes i flere smukke farver. Den trives både i blomsterbede og krukker og foretrækker et sted i fuld sol. Romersk ridderspore er meget let at dyrke og kan sås direkte på stedet, men det er altid sikrest at forspire i potter og plante ud. Selvom navnet Consolida betyder 'fast', er de høje varianter en smule ustabile. Plant dem på et vindbeskyttet sted og giv dem støtte eller lad dem læne sig op ad robuste naboer. Blomsterne er gode til tørring og står godt i buketter og potpourrier.

Riddersporer som strukturplante

I blomsterbedet fungerer høje, robuste planter som såkaldte strukturplanter. Det betyder, at de skaber det øverste lag af blomsterbedet og derfra bestemmer strukturen på hele bedet. Riddersporer har en svajende vækstmåde, hvis de ikke støttes, men med robuste naboer eller en plantestøtte er de fantastiske strukturplanter. Plant dem gerne bagerst i et baggrundsbed eller midt i et rundt bed.