Så og dyrk solsikker
Sådan dyrker du solsikker
- Forspir indendørs for tidligere blomstring.
- Kan sås direkte udendørs, når jorden er varm nok.
- Vand efter behov.
- Gød lejlighedsvis.
- Støt de høje sorter.
Det er ikke så underligt, at det netop er solsikkefrø, der ofte indgår i frøforslag til børn. De store frø er nemme at så, planterne vokser med raketfart og resultaterne er betagende. Solsikker kan sås direkte på plantestedet i midten af maj, men de kan også med fordel forspires for at opnå en tidligere blomstring.
Dette skal du bruge til at så solsikker
- Såpotter.
- Plantejord.
- Solsikkefrø.
De høje solsikker har brug for en solid støtte, robuste pinde eller et espalier, som de kan bindes op ad. Og selv de lavere sorter kan have brug for nogle pinde at støtte sig til.
Solsikker i bede og krukker
Du kan dyrke solsikker i blomsterbedet, køkkenhaven, som etårigt hegn eller bare som en smuk dekoration mod en husmur. Der findes et rigt udvalg af sorter, der blomstrer i forskellige størrelser og farver og som har forskellige vækstvaner – lige fra at stå høj og stolt med en stor blomst på en enkelt, kraftig stilk - til at vokse som en lille velgrenet busk med mange blomster.
I dag findes der mange fine solsikker, der egner sig perfekt til dyrkning i krukker. De vokser lavt og stabilt, men bevarer deres store iøjnefaldende blomster.
Lille solsikke F1 'Suntastic Yellow with Black Center'.
Hold en solsikkekonkurrence
Solsikker kan nå imponerende højder. Udfordr din familie eller venner til at dyrke det højeste eksemplar. Vælg en høj sort, for eksempel Kæmpe solsikken 'Giganteus', som alle så skal så og dyrke. Derefter gælder det bare om, at hver deltager plejer deres solsikke omhyggeligt, indtil vinderen af konkurrencen med den højeste solsikke kan kåres i slutningen af sommeren.Kæmpe Solsikke 'Giganteus' er velegnet til en solsikkekonkurrence.
Forskellige grupper af solsikker
Solsikker, Helianthus annuus, tilhører den store familie Asteraceae, også kendt som kurvblomst-familien. De store blomster består faktisk af mange små blomster, der hviler i en kurv af kraftigt mørkegrønne højblade, også kaldet kurvsvøbblade. Blomsterne er af to typer, de smalle, rørformede tæt pakket mørke skiveblomster i midten, omgivet af tungelignende randblomster.
For at skabe orden blandt solsikkesorterne er de inddelt i grupper: I Giganteus-gruppen er der de bastarder, der bliver to meter høje eller nogle gange endda højere. I Purpureus-gruppen findes de røde sorter. Enkeltblomstrende lavvarianter tilhører Nanus-gruppen og i Ligolosus-gruppen er der dem med fyldte blomster.
Der findes også flerårige solsikker, Helianthus mollis, som breder sig over årene og er et perfekt valg til den lidt vildere del af haven eller som baggrund i et stort blomsterbed.Flerårig solsikke
Når efteråret kommer, og du er færdig med at nyde synet af dine solsikker, er det småfuglenes tur til at glæde sig over blomsternes generøse forsyning af mættende og næringsrige frø.
Held og lykke med at dyrke dine solsikker.