Stauder til blomstring den første sommer
Så stauder der blomstrer første år
- Vælg sorter, som vokser hurtigt.
- Forspir indendørs tidligt på året.
- Følg instruktionerne for hver enkelt sort.
- Plant dine stauder ud i bede og krukker.
Artiklen er opdateret 2024-01-10
Til vores store glæde findes der stauder, som spirer og udvikler sig så hurtigt, at de når at blomstre allerede første sommer efter de er sået. De forspires indendørs tidligt på året og plantes ud, når vejret bliver lunt. Herefter venter en smuk sommer i blomsterbedet. Det første år kan det dog være godt at ruste sig med lidt tålmodighed og indstille sig på, at blomstringen måske starter lidt senere end det, der normalt angives for sorten.
Læs mere om, hvordan du forspirer og dyrker frø i Forspiring forlænger sæsonen.
Stauder som blomster første år
Staudesalvie blomstrer hele sommeren og et stykke ind i efteråret. Plant staudesalvie i grupper på mindst tre planter, og lad grupperne gå igen flere gange i bedet. Dette skaber ro og harmoni samtidig med, at farverne skinner klarere igennem. Staudesalvie er højt elsket af sommerfugle.
Staudesalvie 'Merleau Rose'
Purpursolhat er meget værdsat i vores haver for sine vidunderlige blomster, ranke vækstform og blomstring, som strækker sig fra højsommeren og et stykke ind i efteråret. En del sorter af purpursolhat blomstrer første år ved tidlig såning.
Purpursolhat 'Green Twister'
Blandt de smukke riddersporer findes flere sorter, som blomstrer fint allerede første sommer. Gå på opdagelse blandt alle vores sorter og pluk dem, som passer dig bedst.
Have Ridderspore F1 'Guardian Lavender'
En del haveakelejer, også kaldet langsporet akeleje, er hurtigvoksende og byder på højsommerblomstring i første sæson. Akeleje er en af vores mest taknemmelige stauder at dyrke; den kan trives i alle haver og breder sig glad i blomsterbedet.
Se frø til langsporet akeleje her.
Russisk mandstro er en elegant staude, som burde vinde mere indpas i vores haver. Mange sorter blomstrer fint allerede første år og er smukke både som baggrundsplanter og omdrejningspunkt i staudebedet. De er meget holdbare som afskårne blomster i buketter.
Se frø til russisk mandstro her.
Fingerbøl byder også på en del hurtigvoksende sorter, såfremt de forspires tidligt på året.
Hvad er stauder?
Stauder er flerårige, urteagtige vækster. De visner helt ned om efteråret, når rødderne forbereder sig på vinterhvilen. Til foråret vågner de igen, og grønne blade skyder frem på ny. Stauders livscyklus er så godt tilpasset til vores klima, at vinterhalvårets periode med kølige temperaturer er nødvendige for mange arters videreførsel. Frø falder til jorden om efteråret og går ligesom planten i hvilke om vinteren. Når kulden aftager om foråret, vækkes frøet og begynder at spire. Uden en kuldeperiode havde frøet ikke fået signal om, at livet skulle til at begynde, men var pænt blevet liggende i jorden og ventet.
Når et staudefrø er spiret, begynder vækstrejsen imod at blive en kraftig, flerårig plante med et stærkt, velforgrenet rodnet. Dette tager sin tid, og stauderne lader sig ikke stresse – i og med, at de kommer til at leve i mange år fremover, behøver de ikke at skynde sig at blomstre deres første sommer. Til sammenligning skal enårige sommerblomster nå igennem hele deres livscyklus på én sæson med blomstring og frøsætning som den store finale, hvor formeringen sikres.
Læs mere om frøsåning og specifikt om såning af stauder: