Vilde violer og skønne stedmoderblomster
Violer i din have
Du kan se frem til violer i krukker og blomsterbede fra den sene vinter og frem til efteråret. Mange nøjes med stedmoderblomster i en krukke ved indgangen, men violer er så meget mere. Så dine egne buketvioler, stedmorvioler, duftvioler og store og små stedmoderblomster for en langtidsholdbar og lækker blanding af blomster, farver og dufte.
Violer og stedmoderblomster tilhører violslægten, Viola, som igen er en del af familien violplanter, Violaceae. Violslægten byder på omkring 400 arter rundt om i verden, hvor de fleste er flerårige, mens nogle vokser som etårige urter. Vildtvoksende i Sverige har vi 19 hjemmehørende vilde arter, for eksempel stedmorviol, skovviol, engviol og strandviol. I vores flora finder vi også hornviolen, en dyrket art, der har forvildet sig nogle steder.
For deres skønhed og utæmmede charme er de vilde arter af violer blevet taget ind til dyrkning, hvor der nu findes mange fine arter og sorter at vælge imellem til krukker og blomsterbede.
Stedmorviol blomstrer fra april til oktober.
Stedmorviolet i natur og have
Den dejlige stedmoderviol, Viola tricolor, (i Danmark også kaldet almindelig stedmoderblomst) findes vildtvoksende i hele Skandinavien på klippefremspring, kulturmarker og langs vejkanter. Blomsten er normalt trefarvet, deraf navnet tricolor, i violet, gult og hvidt i forskellige nuancer. Blomstringstiden er så lang, som man kunne ønske sig her til lands - fra april til oktober.
Som haveplante er stedmoderviolen velegnet til naturgrunde eller en dyrket eng, men kan også plantes i kanten af blomsterbede eller i potter. Stedmorvioler betragtes som to- til flerårige. De går i dvale et par sæsoner, men selvsår også, så der kan komme nye små sjældenheder hvert år.
Eftertænksomme stedmoderblomster
I alle tider har naturens skønhed vækket et ønske hos mennesket om at kunne tæmme den og genskabe den i vores nærmiljø. Stedmoderviolen er ingen undtagelse, men snarere oprindelsen til en af vores mest elskede udplantningsplanter - stedmoderblomsterne, Viola x wittrockiana. Ved at krydse stedmorvioler og andre violarter med større blomster har man fremelsket en række stedmoderblomster med store blomster i forskellige farver. Stedmoderblomsten hedder også Pensé, der kommer fra det franske ord for 'tanke' eller 'at tænke'. Med lidt fantasi kan du studere blomsten og opleve, hvordan den eftertænksomt ser tilbage på dig.
Hornviol F1 'Spring Matrix Sangria'
Stedmoderblomster har altså større blomster end deres vilde slægtninge. De er også kuldebestandige og blomstrer meget rigeligt. Det er disse raffinerede egenskaber, der gør stedmoderblomster til en så populær plante til senvinterens og forårets første beplantede krukker. Blomsterne kan være en-, to- eller flerfarvede i hvid, gul, rosa, lilla, abrikos og mange nuancer imellem.
Planterne af stedmoderblomster, der købes i havecentret i det tidlige forår for at fylde krukker og kasser, hvor de tør vores frosne havesjæle op, må desværre ofte lade livet, når krukkerne skal fyldes med sommerblomster. Hvis du selv sår dine stedmoderblomster, har du bestemt ikke lyst til at smide dem ud. Flyt planterne ud i blomsterbedene og oplev, hvordan blomstringen kan vare hele sommeren. Klip visne blomster af efterhånden for at stimulere ny knopdannelse.
Stedmoderblomster anses for at være et- til to-årige. Planter kan overvintre, men også selvså og dukke op overalt i haven.
Hvad menes med udplantningsplante
Udplantningsplanter er de planter, der har en stærk tilknytning til en bestemt årstid og ofte plantes i krukker, men også i blomsterbede. Om foråret har vi for eksempel stedmoderblomster og løg, i højsæsonen erstattes de af etårige sommerblomster, som lobelia og petunia, og derefter kommer efterårsplanter som lyng og gråblad.
Hornvioler i variation
Hornviol, Viola cornuta, hører i sin vilde form til i Pyrenæerne. Den blomstrer i juni og juli med blåviolette, meget velduftende blomster. Den kom til Sverige som en dyrket art, men den forlader af og til parker og haver for at hygge sig i naturen for en kort stund. Hornviol er flerårig, men er ikke alt for langlivet, hvilket kan være en årsag til, at den ikke etablerer sig i vores flora.
Forskellen på stedmorviol og hornviol
Hornvioler og stedmorvioler kan ved første øjekast forveksles, men de adskiller sig på følgende måde:- Hornvioler i deres rene form er ensfarvede, mens stedmodervioler nogle gange er ensfarvede, men normalt to- eller trefarvede.
- Hornviolen er større end stedmoderviolen i både planten og blomsterne.
- Stedmorviol blomstrer fra april til oktober, mens hornviol blomstrer juni til juli.
- Hornviolens blomst har en tydelig duft, mens stedmoderviolen har en meget svag duft.
- Hornviolen har to opadrettede og tre nedadrettede kronblade, mens stedmoderviolens blomst består af fire mere eller mindre opadrettede kronblade og et nedadrettet.
Hornviol F1 'Sorbet XP Delft Blue'
Blandt de violer, der er klassificeret under hornviolerne, finder vi buketviol og minipensé, begge med det videnskabelige navn Viola cornuta. Begge blomstrer i maj til juli, altså en lidt tidligere start end den oprindelige art af hornurt.
Buketviolet er faktisk en krydsning mellem hornviol og stedmoderblomst, og den omtales nogle gange med sit eget videnskabelige navn, Viola _ williamsii. Blandt svenske synonymer for buketviol er flerårig stedmoderblomst, fordi buketviolen er flerårig. Der findes sorter af buketviolet, der har den rene arts blåviolette farve, mens andre blomstrer monokromatisk i orange og hvid eller i flere forskellige farver.
Minipensé betragtes som et- til flerårig og fås i mange forskellige sorter med forskellige farvekombinationer. Den kan fryse væk om vinteren, men hvis den dyrkes på et beskyttet sted eller tildækket i de kolde måneder, kan den overvintre. Den kan også vende tilbage takket være selvsåning.
Barndommens bly duftvioler
Duftvioler, Viola odorata, lever virkelig op til violens, ifølge digtet, bly karakter. Kun 15 cm høj, med små blomster på korte stængler er violerne nemme at gå forbi, uden at du ser dem. Den, der stadig har barnet boende i sig og nysgerrigt studerer duftviolerne på nært hold, opdager en dejlig sød blomst, der dufter – ja, selvfølgelig viol. Violer vokser vildt i parker og lunde i det sydlige og centrale Sverige og også i Danmark.
Duftviolen er flerårig og breder sig gerne, hvor den trives. Blomstringen sker hovedsageligt i april til maj, men både tidligere og senere byder den på lejlighedsvise blomster. I haven kan den vokse i lidt vildere dele, men også i blomsterbede og krukker.
Flimrende pinseviol
En usædvanlig, men spændende viol er pinseviolen, Viola sororia. Blomsten er spektakulær i hvid, blå og nogle gange plettet. Pinseviolen er flerårig og blomstrer april til maj. I haven er den glimrende som undervegetation på steder med halvskygge.
Dyrk violer fra frø
Det er sjovt selv at dyrke violer og opleve mangfoldigheden af arter og sorter. Det er godt at vide, at forskellige violer håndteres lidt forskelligt, når de sås.
Såning af violer, stedmorvioler og pinsevioler
- Forkultiver indendørs i frøjord fra januar til maj.
- Dæk såningen med et tyndt lag grus eller perlit.
- Hvis spiringen ikke er sket inden for en måned, stilles frøene i køleskabet i ca en måned. Derefter udendørs i skyggen.
- Disse arter kan også sås om efteråret i september til november udendørs i krukker eller på friland beregnet til drivning.
Såning af stedmoderblomster, hornvioler, minipensé og buketvioler
- Forkultiveres indendørs i frøjord fra februar til marts til sommerblomstring.
- Dæk med klar plast forsynet med lufthuller.
- Efter spiring placeres frøene køligt og lyst.
- Plantes ud efter hærdning, når risikoen for frost er overstået.
- Disse arter kan også sås i juli og august til forårsblomstring. Opbevar de spirede planter frostfrit og plant dem ud om foråret.
Violer er blå – og meget mere end det
I digtet er violer bly og blå. Måske er det duftviolen, som er beskrevet i svenske klosterhaver allerede i 1100-tallet, der var forbilledet for, hvordan violen beskrives i litteraturen. I dag kan vi nyde så mange forskellige violer i blomsterbede og krukker og samtidig lede efter og opdage de vilde arter ude i naturen. Havearbejde bliver ekstra sjovt, når vi ser en klar sammenhæng til vores naturlige flora og kan skabe en vild og smuk karakter inden for vores grunds egne grænser.