Dyrk salat til en salat
Dyrk din egen salat
Salat er meget let at dyrke, og man behøver ikke store arealer for at kunne høste en masse grønne, friske blade. Så salat ad flere omgange i potte, palleramme eller på friland for en god salatforsyning hele sommeren.Det meste af den salat, vi dyrker og spiser, er forskellige sorter af arten Lactuca sativa, som er en del af den store, kurvblomstrede familie Asteraceae. Slægtsnavnet Lactuca indeholder det latinske ord lac, som betyder 'mælk' og henviser til den mælkeagtige saft i salatens stængel. Artsnavnet sativa er det latinske ord for 'dyrket'. Allerede de gamle grækere dyrkede salat, romerne fulgte trop, og salat er blevet dyrket og spist i hele Mellemøsten i tusindvis af år.
Inden for arten Lactuca sativa er der en række grupper, hvor de forskellige sorter samles efter, hvordan de vokser.
Salat, der danner hoveder
Lactuca sativa, Capitata-gruppen samler sorter, der danner mere eller mindre sammensatte hoveder.
Drivsalat giver små, runde hoveder af løstpakkede, bløde blade med en mild, let smøragtig smag.
Hovedsalat er også en salattype med løse blade i hovedet.
Icebergsalat er dels navnet på de klassiske tætpakkede, store salathoveder, og dels på sorter, der har åbne, lidt løsere hoveder.
Pluksalat og bataviasalat
Lactuca sativa, Crispa-gruppen samler sorter med løst arrangerede og tynde, nogle gange rynkede eller frynsede blade i grønt eller rødt.
Romainesalat
Lactuca sativa, Romana-gruppen hedder romainesalat på dansk, men kaldes også for romersk salat, hjertesalat eller cossalat. De får alle høje, tætte hoveder af store, sprøde, smagfulde blade. Ved at binde salathovedet sammen med en elastik eller snor 10 dage før høst får man finere og mildere blade.
Aspargessalat
Lactuca sativa, Asparagina-Grupper, aspargessalat, er en usædvanlig salatsort, som flere bestemt burde afprøve. De store, lange, smalle blade har en vidunderlig nøddeagtig smag, mild og utroligt velsmagende. Bladene plukkes efterhånden, mens stænglerne vokser til og høstes frem til starten af efteråret. De er lette at skrælle, koge og spise med brunet smør, mindst lige så gode som asparges, deraf navnet Aspargessalat 'Celtuce'.
Andre grønne blade
Ikke alle de blade, vi kalder salat, tilhører slægten Lactuca. Friséesalat, endivie, rosensalat og cikorie indgår i slægten Cichorium. Her finder vi blade med mere kant og bitterhed. Cikoriesalat er mere frostbestandig end almindelig salat og kan derfor dyrkes langt hen på efteråret.
Vintersalat, også kaldet mâchesalat, er en del af slægten Valerianella. Vintersalat har ofte lidt tykkere og mættede blade med frisk syrlighed – en skøn dyrkningsoplevelse, der holder hele vinteren.
Salat og salat
Salat er både navnet på den afgrøde, vi dyrker, og det refererer til retten, hvor salatblade ofte er en base, men resten kan være næsten alt, hvad vi har lyst til at blande i.
Sådan dyrker du salat
Om foråret er det fint at så salat på friland, så snart jorden sætter sig, det vil sige, at den er tørret op og nemt kan rives til fine bede. Så i rækker eller bredså. Bliver det for tæt mellem planterne, kan du bare tynde ud og spise de små blade som 'baby leaf'. For at få store hoveder skal der være 25-30 cm mellem planterne, til pluksalat er 20-25 cm nok. Rækkeafstanden skal være mellem 35-45 cm. For at have nye planter at sætte ud, hvor der dannes huller efter høst, er det godt at så salat hver anden uge i stikbakker eller kasser til udplantning. På den måde har du altid lækker salat at plukke af.
Salat trives bedst på halvskyggefulde steder. Der kan de tynde blade holde sig sprøde og sunde, og jorden tørrer ikke for hurtigt ud. Vand salatområdet tidligt om morgenen eller sent om aftenen, så planterne når at absorbere vandet, før det fordamper.
Dyrk din salat i potter, pallerammer og på friland og nyd at plukke dine egne blade til salat, til pynt på smørrebrødet eller som en dejlig snack at plukke, når du går en tur i haven.
Se alle salatfrø her >>
Impecta Fröhandel
