Meget nem at dyrke og hurtigtvoksende sommerblomst. Danner pudeformede tuer, der oversås med lyserøde blomster, der gradvist skifter til lilla-violet. Yppig busket vækst, der passer rigtig godt i blandede beplantninger i blomsterbede og blomsterkasser. Tåler også tørre vækstforhold. Tiltrækker bier og sommerfugle.
Dyrkning fra frø:
Sås direkte på friland, når jorden er blevet varmet op. Vand jorden inden såning og hold fugtig i spireperioden. Tynd ud for kraftigere planter. Selvsår sig nemt.