Små, søde, pastelrosa blomster med et gult øje og frodigt, mørkegrønt løv. Rig blomstring og let at dyrke til forårsblomstring i blomsterbede og krukker. Hårdfør staude, der blomstrer det første år, når den sås tidligt.
Dyrkning fra frø:
Forkultiveres indendørs i frøjord. Fugt jorden inden såning og dæk med et tyndt lag jord. Gennemsigtigt dækken udstyret med lufthuller, alternativt udluft regelmæssigt. Sættes lyst og køligt efter spiring. Omplantes, når planterne er vokset til. Vædes godt igennem og plantes ud, når risikoen for frost er overstået. Kan også sås udendørs i krukker eller på friland i august-oktober til tidligere blomstring den efterfølgende sommer.