Dyrkning - for sundhed og lykke

Derfor har vi det godt med at dyrke

1. Vi skaber vores eget fristed på jorden.
2. Vi får luft, lys og bevægelse.
3. Vi tilfredsstiller alle vores sanser.
4. Vi gør nytte i vores nærmiljø.
5. Vi bliver belønnet med blomster, frugt, bær og grøntsager.

Under industrialiseringen flyttede folk fra landet til byen, og dermed blev den naturlige forbindelse mellem menneske, dyrkning og natur brudt. Det er let at forestille sig, at der var mange fortabte grønne sjæle, der vandrede hvileløse rundt i byerne. I slutningen af 1800-tallet nåede kolonihavebevægelsen til Sverige. Fødevaremanglen var naturligvis en meget vigtig årsag til, at folk fik mulighed for at dyrke på et lille stykke jord inde i byen. Ifølge Rudolf Abelin, en af foregangsmændene i svensk gartneri, var der dog et andet vigtigt aspekt af kolonihavedyrkningens betydning for byens befolkning. Han skrev om kolonihaver, at der er:

"et mylder af liv og bevægelse, der sprudler af glade ord og der genlyder i hvert åndedrag de lyse følelser af håb. Mor og barn er gået i forvejen, og når dampfløjten lyder eller klokken ringer, skynder far sig efter for at tilbringe nogle stille timer i familiens skød i Guds frie natur med lidt forfriskende arbejde med jorden, hvorefter aftensmåltidet indtages. Han føler sig fri derude, han ser sine børn tumle som vilde føl i uskyldig glæde, og han er selv grebet af lyse drømme om frøs og urters spirekraft, om rig og velsmagende høst." (Koloniträdgården: en bok för stadsbor och industrisamhällen, 1907)

Allerede i begyndelsen af forrige århundrede var der således en idé om, at dyrkning ikke kun giver mad på tallerkenen, men også skaber mening og glæde for os mennesker. I dag taler vi meget om haveterapi, og der forskes i, hvordan dyrkning og nærheden til naturen helbreder overanstrengte kroppe og sjæle på længere sigt. Så hvad er det, der får os til at få det så godt ved at dyrke grønt?

Fra afslappende orden til dejligt kaos

Vi er alle forskellige, og vi finder ro, glæde og rekreation på forskellige måder. I haveterapi arbejder man med alt fra den stramme have med lige stier, ordnede siddepladser og strukturerede blomsterbede fri for ukrudt, til den vilde have uden klare grænser, hvor det der gror får lov til at gro, og hvor siddepladsen kan være en gammel slidt stol, en stub eller en stor sten midt i vegetationen. På denne skala kan vi alle finde vej til en have, en lille plet jord eller en kolonihave, der tilbyder den rette balance mellem fysisk arbejde, planlægning, sysleri og "blot at være til" på en måde, der passer til vores personlighed, erfaring og viden.

Frihed og egne valg

I hverdagen er der meget, der presser på, og vi skal omgås andre i mange forskellige sammenhænge og nogle gange arbejde efter beslutninger, vi slet ikke er enige i. Når vi dyrker, bestemmer vi selv, hvilke frø der skal sås, hvor vi skal dyrke, og hvornår vi skal høste. Vi kan spontant beslutte, at vi vil grave en ny køkkenhave og gå fra tanke til handling med det samme. Hvis vi vil have en hæk omkring salaten, planter vi den, og vil vi fylde altanen kun med squash og lavendel, så gør vi det. Friheden og glæden ved selv at sætte dagsordenen, når vi dyrker, er godt for sjæl og hjerte.

Føl, lugt, lyt, se og smag

Dyrkning tilfredsstiller alle vores sanser. Lad et barn køre hånden over bløde lammeører, og så har du vækket en ny entusiastisk havesjæl til live. Og tænk på duften af jord, græs, blade, blomster, frugt, bær, vind, sol, regn, jordbærsaft eller friskbrygget kaffe i lysthuset - listen over, hvordan haven dufter, kan gøres meget lang. Haven har også sine dejlige lyde; det rasler, drypper, kvidrer, pipper, summer, snapper og er nogle gange dejligt stille. Så kommer de visuelle indtryk, der for avleren handler lige så meget om de store udsigter over enge, blomsterbede, træer og buske, som om den lille spire, der søvndrukken kigger op for første gang, og den første mariehøne om foråret, en voldsom frøstand eller et lille jordbær, der er begyndt at blive rødt. Vi står tilbage med naturens formål i al dens pragt - de frugter og bær, der smager så lækkert, når vi selv har dyrket dem.

Vi gør nytte!

Når vi dyrker, gavner vi ikke kun os selv, men vi bliver et lille tandhjul i en bæredygtig livsstil. Ved at dyrke insektvenlige planter hjælper vi vores livsvigtige bestøvere. Ved at dyrke økologisk beskytter vi vores lokalmiljø, men bliver også mere bevidste om de større perspektiver på miljøet. Ved at dyrke spiselige varer gavner vi naturligvis vores egen sundhed, men vi bliver også mere bevidste forbrugere, når vi ved, hvordan grøntsager, frugt og bær bliver til. Bydyrkere yder et fantastisk bidrag til bymiljøet, og i mange byer bruges havearbejde i parker og boligområder som en måde til at bringe mennesker sammen og skabe meningsfuld fritid.

Bevægelse, lys og luft

Hvem kan man finde udenfor med støvler på, når det rusker og regner i november? Jo, avleren, der gør klar til vintersåningen eller laver sæsonens sidste gravearbejde i køkkenhaven. Eller kolonihaveejeren, der river blade under buske og træer. Og hvem er det, der knap kan ses i tusmørket på en tidlig forårsaften? Avleren igen, der gerne vil udnytte de sidste minutter af lys, når vinteren endelig er ovre. Der er altid noget derude at pusle ved, noget at se på eller drømme om. Den naturlige måde du holder din krop i bevægelse på udendørs er en stor bonus ved at være avler.

Listen over fordelene ved dyrkning kan gøres lang, ikke mindst fordi vi alle oplever forskellige ting, når vi kører hænderne gennem muldjorden. Tænk gerne over, hvad dine personlige gevinster er ved at være avler. Rudolf Abelin skriver om kolonihavefolket i begyndelsen af forrige århundrede, at de ved høstfesterne fejrede, at "deres arbejde ikke kun gav saftig, nærende mad til gæstebondens egen forsyning, men også sundhed til kroppen og glæde til sjælen".

Dyrkning begynder altså med at så småt i form af et lille frø og ender med, at vi høster stort i form af blomster, frugt, grønt og en hel række sundhedsgivende og glædesfyldte bonusser undervejs.