Hvornår skal jeg plante petunia?

Fra frø til blomsterpragt: Sådan lykkes du med petunia

Forspir petunia indendørs fra februar til april. Når de små planter begynder at tage form, plantes de om i større potter og fortsætter med at vokse indendørs, indtil frosten er helt væk. Om sommeren – og langt ind i efteråret – kan du nyde en overdådig, farverig blomstring i både krukker og blomsterbede.

Navnet petunia kommer fra det portugisiske ord 'petun', som betyder tobak. Da portugiserne kom til Amerika, opdagede de mange nye planter, hvoraf flere i dag tilhører den store natskyggefamilie (Solanaceae) som blandt andet omfatter tomater, kartofler og tobak. Hvis man kigger nærmere på petunia, kan man se, at både blomster og blade minder om tobak, men petunia er aldrig blevet dyrket eller brugt på samme måde. Portugiserne forvekslede det nok en smule, da de navngav planten.

Artikel opdateret 2025-01-22

Petunia i et væld af sorter

Den petunia, vi kender, er en krydsning mellem to vilde arter, Petunia axillaris og Petunia integrifolia. Formentlig indgår også andre vilde arter. De har derfor fået det videnskabelige navn Petunia x hybrida. Hybrid betyder, at det er krydsninger mellem to eller flere arter. Gennem årene er der blevet produceret mange sorter med forskellige egenskaber, såsom storblomstret og busket Grandiflora, rigtblomstrende Multiflora, hvoraf mange har en hængende eller krybende vækstmåde, samt den hårdføre og hængende i Surfinia-serien.

Fordi petunier er så populære, kæmper de forskellige planteavlere om at udvikle nye sorter, de kommer i serier med navne som Cascade-serien, Prism-serien og Easy Wave-serien. Sidstnævnte breder sig gerne, hvilket gør den glimrende som kantplante i et blomsterbed. Wave-petunier kaldes også rondelpetunia.

Stort udvalg af petunier

Blomsterne på petunierne er åbne trompetformede med tud, enkle eller dobbelte, i en række forskellige farver, fra hvidt, pink og lilla til rødt, gult og nu også sort. Nogle har bevaret deres krydrede duft fra de originale arter, men ikke alle. Bladene er ovale, friske grønne og let behårede og klistrede. I blomsterbedet breder petuniaen sig gerne og indgår fint i kombinationer sammen med andre sommerblomster. Det mest almindelige er nok, at de dyrkes i krukker, kasser og ampler, alene eller sammen med andre. De trives bedst i fuld sol, jorden skal være fugtig og får de en jævn tilførsel af næring, blomstrer de taknemmeligt hele sommeren, indtil frosten stopper dem.

De storblomstrede petunier er følsomme over for hård vind og regn. De kan med fordel placeres på altanen, i den glasbeklædte udestue, i vindfanget eller andre mere beskyttede steder. Tag visne blomster væk efterhånden, så blomstrer de yppigere. Multiflora-sorterne har mindre, men mange flere blomster og er noget mere modstandsdygtige over for vind og vejr. Mere moderne sorter er selvrensende og fælder visne blomster, hvilket gør dem nemme at passe. Surfinia-serien er den mest hårdføre af petunierne. Med deres robuste, hængende grene fulde af små blomster er de fremragende i ampler og altankasser. Petunier holder sig friske og bliver sjældent angrebet af skadedyr. Efter sigende vil ikke engang rådyrene spise dem.

Robust minipetunia

I løbet af 90'erne kom en ny slags petunia på markedet under navnet 'Million Bells'. Selvom de er i familie med petunia, har de deres egen slægt, Calibrachoa. De kommer også fra de amerikanske kontinenter, men findes desuden i Vestindien. Minipetunia, eller småpetunia, er stedsegrønne halvbuske. Det betyder, at de nederste dele af planten bliver træagtige og hårde med tiden, mens de øverste dele er bløde og urteagtige. Ligesom petunier er de flerårige, og hvis man har plads og tålmodighed kan de overvintre frostfrit, men vi dyrker dem som regel som etårige sommerblomster.

Minipetuniaens blomster ligner multiflora-petuniaens og findes i mange forskellige farver. Bladene er mindre og tykkere, hvilket gør dem mere modstandsdygtige over for regn og blæst. De har slyngende klatrevækst og er velegnede som bunddække i blomsterbede, men de kommer virkelig til deres ret, når de får lov at vælte ud over ampler og altankasser. Minipetunia vokser vildt i klippespalter og grusede skråninger. Deraf kan vi lære, at de trives i veldrænet jord, og at de i modsætning til petunia kan klare sig, og endda trives bedre, hvis de får lov til at tørre lidt ud mellem vandingerne. Våd jord kan få dem til at rådne, så sørg for at overskydende vand i regnfulde perioder kan løbe væk, hvis du har dem i krukker. De vil også gerne have en sjat næring et par gange i løbet af sommeren. Bliver de tynde og strittende, kan du sagtens nippe i lange ranker. De forgrener sig og bliver kun mere buskede og blomstrende af lidt beskæring. Minipetunia er mere robust end kusinen petunia og kan endda tåle lidt frost.

Formering af petunia

Petunia Surfinia og minipetunia Million Bells kan kun formeres med stiklinger, men der findes mange andre petunier, der kan sås fra frø. Minipetunia bestøves af natsværmere, men fremfor alt af kolibrier. Hos os falder blomsterne af, inden de bliver befrugtet, så der kommer ingen frø. Kun dem fra Kabloom-serien kan frøsås, og du finder flere forskellige i vores sortiment.

Sådan forspirer du petunia

Først et vigtigt råd; Så ikke for tidligt! Begyndelsen af marts er den bedste tid for petunia og mange andre sommerblomster. Start med at fylde potter eller såbakker med 2/3 pottemuld, fyld op med såjord, der trykkes ned, så overfladen bliver jævn. Vand, ikke så det bliver drivvådt, men fugtigt. Har du svært ved at sprede de små frø, kan de blandes med fint sand for at få en mere jævn spredning. Spray overfladen let med en sprayflaske for at få frøene til at klæbe til jorden. Begge arter er lysspirende, det indebærer, at frøene ikke skal dækkes til. Det er muligt at smøre et meget tyndt lag vermiculit ovenpå for at hjælpe til med fugten, men det er ikke nødvendigt. Derimod skal potterne dækkes til, enten med fiberdug eller plastik med lufthuller, fordi frøene endelig ikke må tørre ud. Sæt potterne på en bakke eller i en kumme, gerne med kapillærmåtte, undervandingsdug, som holdes fugtig. Så er der ikke brug for vand fra oven, hvilket redder mange små planter fra svampedøden. En anden fordel ved bakker er, at de er nemme at flytte. Først skal frøene stå varmt og lyst, helst omkring 22 °C.

Omplantning af petunia

Så snart det begynder at glimte grønt på jordoverfladen, bør plastikken fjernes, fordi eventuelle kondensdråber kan være dødelige for de små planter. Fiberdug kan derimod blive liggende. Sørg for, at de får lys, men ikke skarp sol. Når planterne er store nok til at håndtere, skal de omplantes, de skal ganske enkelt have deres egne potter. Omplant ikke for tidligt, de har jo pottemuld længere nede i potterne, og de tynde rødder er følsomme. Lad det blive en vane at holde små planter ved bladene, når du flytter dem, aldrig ved stilken, da man let kommer til at knibe for hårdt og kvæle den lille plante. Efter omplantning skal de flyttes til et lyst og køligt sted. Nattemperaturen skal være omkring 15 °C. Plantebelysning giver buttede planter, men hvis de render i vejret, er det i orden at nippe dem i toppen. Toppene kan plantes som stiklinger i såjord til endnu flere planter.

Udplantning af petunia

I slutningen af maj kan man nemt blive snydt af forårssolen og -varmen og begynde at plante alle planterne ud. Gør det ikke! Vi har ødelæggende og lumske frostnætter i starten af juni i næsten hele Sverige. Derudover kan de små ikke tåle den skarpe sol, de skal hærdes. I et par uger skal du simpelthen bære dem ud om dagen og ind igen om natten. De skal stå udenfor i skyggen, i første omgang under fiberdug. I slutningen af uge to kan de efterlades udenfor døgnet rundt, inden de plantes ud, men husk at holde øje med vejret.

Sommerpasning af petunia

Plantenæringen i de fleste købejorde er kun tilstrækkelig de første 5 uger efter plantning. Herefter har især petunia godt af ekstra tilførsel af næring. Hellere give en mild næringsopløsning ofte end én stærk en gang imellem. Småpetunier er ikke så sultne, et par gødningsvandinger i løbet af sommeren kan være nok, mere hvis de sammenplantes med mere sultne planter. De storblomstrede petunier blomstrer mere villigt, rigeligt og længere, hvis visne blomster fjernes, før de går i frø. Selv de småblomstrede kan ordnes for at se sundere ud. De kan også klippes i og nippes i toppen, hvis de bliver spinkle og sparsomme. Det kræver lidt nussen rundt, men belønningen er stor. Flotte kaskader i smukke farver hele sommeren lang.