Saml dine egne frø og tør krydderurter
Gem dine egne frø
Har du set en fin stokrose, som du godt kunne tænke dig at få og lige vil tage nogle frøstande fra? Eller måske er du fristet til at plukke frø fra naboens benved med de smukke rosenrøde frugter og dejlige efterårsfarver? Måske vil du bytte frø med andre chili-entusiaster? At samle sine egne frø og så dem er spændende og byder på mange overraskelser. Men spørg først. Man kan selvfølgelig plukke nogle frøkapsler i parker, men i botaniske haver er det ikke tilladt, fordi de ofte er med i forskellige videnskabelige planteprojekter, hvor deres egne frø er vigtige.
Frø kan gemme på mange små hemmeligheder. Frø fra en mørkerød stokrose kan give blomster i pink, hvidt eller rødt. Blandt selvsåede, orange morgenfruer dukker en gul op, og fra den laksefarvede kæmpevalmues frøkapsler blev alle afkom røde. Det kommer an på arven, generne. Et frø bærer arven fra ældre generationer, og hver frøplante er et unikt individ. Det kan være mest som far, eller mor, farmor eller morfars søster, og det er det, der gør det så spændende at dyrke fra sine egne frø.
Men i planteverdenen skiller indvirkningen af arv på afkommet sig ud blandt de forskellige arter. Nogle planter er selvbestøvende, og så vil afkommet være meget lig forælderen. Andre krydsbestøver med andre planter af samme art, og så bliver variationen større. Hvis du vil være helt sikker på, at alle planter bliver helt ens, bør du så frø, der er F1-hybrider. De er specielt udvalgte og producerede med så lidt genetisk variation som muligt gennem krydsninger med udvalgte forældre. Men frø fra F1-hybrider giver lige så stor naturlig variation som almindeligt formerede planter.
Indsamling i solskin
En tør og solrig dag er bedst til frøindsamling. Vælg de mest frodige, sundeste og fineste planter. Frøkapslerne, eller frugterne som de kaldes i botaniske termer, skal være helt modne og næsten begynde at frigive frø. Saml dem op i en æske, kurv eller lignende. Du kan plukke buketter af blomsterstande med frøkapsler, binde dem med et gummibånd, lægge en papirpose over dem og hænge dem på hovedet på et tørt sted. Ryst buketten lidt af og til, så frøene falder ned i posen. Frø fra koriander, spidskommen og fennikel er nemme at indsamle på denne måde.
Tid til at rense
Læg frøkapslerne på en bakke med kanter. Knus kapslerne ved let at trykke hånden frem og tilbage i en rullende bevægelse. Fjern alle inficerede frøkapsler, blade og andet affald. Det fine affald kan nemt blæses væk, samtidig med at du vipper bakken, frøene ruller ned og snavs og skidt flyver væk. Det er lidt svært med planter som lobelia eller tobaksblomst, der har meget små frø, men med lidt tålmodighed går det alligevel. Lad derefter frøene ligge og lufte på avispapir eller i et tørreapparat i et par dage, før du lægger dem i papirposer til opbevaring. Det skal ikke være plastikposer, der kan dannes kondens og fugt, som lokker frøet til at spire, og så er det ødelagt. Husk at skrive plantenavn og sortsnavn, hvis du har det, dato og voksested på posen. Poserne skal derefter opbevares tørt, mørkt og køligt. Lægges de i en lufttæt æske, kan de også fryses. Her kan du bestille tomme frøposer >>>
Hold øje med spireevnen
Hvor længe et frø bevarer sin spireevne, er afhængigt af, hvor godt mættet og modent det var, da det blev høstet, hvordan det opbevares, men især hvilken planteart det er. Nogle frø, såsom agurkefrø og kålplanter holder 4-5 år, mens pastinak og dild mister deres spireevne efter kun 1 år. En simpel måde at teste spireevnen på er at lægge 10 store frø, eller 50, hvis de er små, på et fugtigt stykke køkkenrulle og lægge det i en plastikpose. Placer den varmt og mørkt eller lyst afhængigt af planten. Du kan læse dig frem til, om netop dine frø er mørke- eller lysspirende, eller om der er andre krav, du kan også finde god information om, hvor lang tid det tager for netop disse frø at spire. Så er det bare med at holde styr på og tælle, hvornår spiretiden er gået. Hvis spireevnen er lav, kan det alligevel betale sig at så. Ved flerårige planter skal mange frø koldbehandles eller sås om efteråret.
Frø fra planter med kødfulde frugter
Bærfrugter, såsom agurk, chili og tomat bør være overmodne, når de høstes. Pil frøene ud, vask dem rene for frugtkødet og tør dem på et tørrestativ eller på avispapir, inden de lægges i poser. Du kan også gemme frø fra agurker, græskar og squash, men kun hvis du ikke har dyrket prydgræskar i nærheden. Prydgræskar, som krydsbestøves med anden squash og græskar, indeholder høje niveauer af cucurbitacin, som er et giftigt bitterstof, og som nedarves via frø. Frugterne kommer på grænsen af uspiseligt bitre, og det bedste råd er aldrig at spise bitre agurkeplanter.
Krydrede blade til vinterteer og gryderetter
Vælg en solrig og tør dag til at høste krydderurter. Krydderurter, såsom salvie, perikon, mynte og timian bør høstes, før de blomstrer, så har bladene mest smag. Hvis du ikke havde tid, så skær en del af planten ret hårdt ned, og de nye sunde blade vokser sig klar til at høste på bare nogle uger. Undgå at skylle bladene, der skal tørres, dette får en del af smagen til at forsvinde, det er nok at ryste snavs og støv af.
Den nemmeste måde er at skære fine, sunde kviste af til små buketter, der bindes sammen med havegarn. Buketterne må ikke være for store, så tørrer de dårligere, buketternes størrelse bestemmes også af bladenes tykkelse. Salviens tykke blade i små buketter og myntens tyndere blade i lidt større. Hæng buketterne på hovedet i et tørt, ret varmt og luftigt rum, der er mørkt. Selvom det ser flot ud med buketter af krydderier hængende i køkkenet, ødelægger lyset meget af smagen og de aromatiske stoffer, der findes i krydderurterne. Nogle af dem kan jo godt hænge fremme som pynt til midlertidig duft og forskønnelse. Tjek dine buketter, så der ikke sniger sig mug ind blandt bladene, hvis det sker, skal buketten smides ud. Hvor lang tørretid afhænger af tykkelsen på bladene og varmen i tørrerummet. Når bladene er nemme at smuldre, er de klar til at blive plukket fra kvistene. Opbevar dem gerne i mørke glaskrukker, krukker af plastik og metal kan, hvis du er uheldig, give bismag.
Har du ikke plads til hængende buketter, kan du tørre dem i ovnen. Bred bladene ud på en plade med bagepapir. De må ikke ligge i lag. Tør ved 30-40° med åben ovnlåge, har du blæser i din ovn kan et par timer være nok, uden blæser tager det længere tid. Bladene er tørre nok, når de let smuldrer.
Der findes også specielle tørreapparater, hvor du kan tørre mere på en lille overflade. Enklere udgaver med udspændte klude i lag eller dem med indbygget, motordrevet blæser. Tørreapparater kan også bruges til at tørre svampe, bær og frugt. Her kan du bestille vores krydderurtetørrer >>>
Det er virkelig en vidunderlig fornemmelse, der bringer sommerminder frem, at sidde ved bålet en kold vinteraften med en kop varm urtete fra din egen have.