Smukke, sunde og smarte bønner
5 grunde til at dyrke bønner
- Bønner er sunde og velsmagende.
- Bønner er nemme at dyrke.
- Bønner giver rigelig høst.
- Bønner er nemme at opbevare.
- Bønner sender kvælstof tilbage til jorden.
Bønner tilhører ærtefamilien, Fabaceae, en kæmpe plantefamilie med slægter, der omfatter stauder, buske, træer, grøntsager og foderplanter. De forskellige slægter af bønner dyrkes over hele verden og er livsvigtige afgrøder for menneskers eksistens, både når det gælder mad og indkomst.
Berømte havebønner
Den art, der slet og ret hedder bønne, Phaseolus vulgaris, kaldes ofte for havebønne. Arten inddeles i grupper efter bælgens form og farve og efter, hvordan bønnerne høstes og bruges.
Grønne, runde brydbønner
Brydbønner samles i Brydbønne-Gruppen. Brydbønner kaldes også grønne bønner eller haricots verts, som betyder 'grøn bønne' på fransk. Haricots verts bruges hovedsageligt om de grønne bønner, der skal koges.
Brydbønner findes i mange forskellige sorter med smalle, som regel runde, grønne bælge, som bruges umodne og hele efter kogning. Høst lidt efter lidt hele sommeren, når bælgene er omkring 15 cm. Efter hurtig forkogning er brydbønnerne fremragende til frysning.
Brydbønne-gruppen omfatter også den smukke rød-violette purpurbønne. Den dyrkes og bruges på samme måde som brydbønner.
Gule, runde voksbønner
Voksbønner samles i Voksbønne-gruppen. Det er samme type bønne som brydbønnen, med runde bælge, men farven går i forskellige gule eller voksagtige toner.
Ligesom brydbønner bruges voksbønnernes bælge umodne og hele efter kogning. Høst lidt efter lidt hele sommeren, når bælgene er omkring 15 cm. Efter hurtig forkogning er brydbønnerne fremragende til frysning.
Hvad er stangbønner?
Bønner findes i lave, lidt buskede sorter, der ikke kræver støtte, og høje sorter, der har brug for noget at klatre op ad: et espalier, et hegn eller en stang, ganske enkelt. For eksempel findes voksbønner i sorter kaldet stang-voksbønner, og brydbønner fås som stang-brydbønner. Præfixet "stang" fortæller dig, at du skal være forberedt på, at den sort, du dyrker, vokser i højden. Bønnestængler holder sig fast ved, at de drejer sig mod uret omkring deres støtte.
Flade og bølgede snittebønner
Snittebønner samles i Snittebønne-Gruppen. Snittebønner har brede, flade bælge, der bliver bølgede, når bønnerne svulmer op inde i bælgen. Bælgene smager bedst umodne – så høst inden bønnerne svulmer ordentligt op. Navnet snittebønne sladrer om, at bønnen gerne snittes eller rives i stykker, inden den koges.
I snittebønne-gruppen findes der grønne og gule bønner – sidstnævnte som kaldes snitte-voksbønner. En høj sort af voksbønne bliver til en stang-voksbønne. Det er ikke underligt, at det føles som om bønner har mange navne.
Smukke madbønner
Madbønner samles i Madbønne-Gruppen. Madbønner kaldes også brækbønner og er sorter, der dyrkes for deres bønners skyld. Fuldt modne bælg brækkes (udbælges), bønnerne tørres og bruges efter kogning. Bønnernes farve giver navne til forskellige grupper af madbønner som brune bønner, røde kidneybønner, spættede bønner, sorte bønner og hvide bønner.
Blandt madbønner er der også borlottibønnen, med smukke lyserødt plettede bælge og bønner, og den grønne gourmetbønne, flageolet-bønnen. De bruges både udbælgede og tørrede som madbønner, men kan også høstes umodne, så de spæde bælge kan tilberedes og spises.
Rosenbønne til øje og gane
Arten rosenbønne, Phaseolus coccineus, også kaldet blomsterbønne, dyrkes lige så meget for sine smukke røde, lyserøde og orange blomster som for bælge og bønner. Bælgene kan høstes umodne og spises kogte, eller bælgene høstes modne og udbælges. Bønnerne tørres derefter og spises kogte.
Det er vigtigt, at rosenbønnen er kogt inden indtagelse – rå bælg og bønner kan give alvorlige maveproblemer.
Bondebønnens renæssance
Bondebønner, Vici faba, er blevet dyrket i Skandinavien siden middelalderen. De store, meget nærende bønner blev brugt kogt i supper eller stuvet langt op i det 20. århundrede og blev dyrket flittigt i alle køkkenhaver. I dag oplever bondebønnen en renæssance præget af middelhavskøkkenet, gerne serveret med olivenolie og hvidløg.
Sådan dyrker du bønner
Bønner elsker varme. Jorden skal have nået 15 °C før såning, for at de kan spire og ikke rådne. I nord eller hvis du har en kold og fugtig lerjord, skal bønnerne spire inde i 2-3 uger og så plantes ud, når nattefrosten er forbi. Læg frøene i blød i et døgn før såning, så spirer de hurtigere.
Bønner dyrkes i dybe potter, gerne i dybe bakker, fordi rødderne er følsomme ved omplantning. Løsn jorden i bedene og tilføj noget kompost eller kogødning, ellers er sol, læ og fugtbevarende jord alt, hvad bønner beder om. Høst inden frøene begynder at svulme op i bælgene, for da er de lækrest. Bønner klamrer sig ikke fast som ærter, men snor sig rundt om den støtte, der er tilgængelig. Giv de høje sorter en kraftig stang, da de kan blive ret tunge, når de er fyldt med dejlige bælge.
Bønner er smarte
Bønner hører til en af de afgrøder, der genererer næringsstoffer til jorden. De har nemlig en evne til at optage kvælstof fra luften og binde det i deres plantemasse og gøre kvælstoffet tilgængeligt for rødderne i jorden. Jorden tilføres således næringsstoffer i løbet af sæsonen, og når høsten er færdig, rives planteresterne ned i jorden for at fortsætte med at generere næring.
Bønner er virkelig alsidige: de er lette at dyrke, giver stor høst, er smukke, velsmagende, lette at opbevare i lang tid, og de returnerer næringsstoffer til jorden. Alle burde prøve at dyrke bønner.