Dyrk dine egne tomater

Sådan dyrker du tomater

1. Forspir indendørs februar-april.
2. Brug ekstra belysning tidligt på året.
3. Plant ud, når risikoen for frost er helt ovre.
4. Dyrk i bede eller store potter og beholdere.
5. Tomater elsker sol, varme, vand og næring.

Dyrk tomater i solen

Tomaters smag kommer med solen, der får sukker, vitaminer og alle de skønne aromaer frem. Tomaterne, der sælges i butikkerne, plukkes, før de er helt modne og har derfor ikke den samme fyldige smag. Der er ikke behov for et luksuriøst drivhus, en glasbeklædt altan eller en udestue kan lige så godt bruges, så længe solen skinner der mindst 6 timer om dagen. Et solrigt og vindafskærmet sted udenfor kan også bruges, men så skal du vælge sorter, der kan holde til vores somre.

Utrolig variation af tomater

Tomat tilhører den store familie Solanaceae og er i familie med peberfrugt, aubergine og kartoffel. Røde tomater i forskellige nuancer er mest almindelige, men der findes gule, orange, grønne, ja, endda sorte. De mest almindelige er runde tomater i forskellige størrelser, mellem 70 og 200 gram. De mindste er cocktailtomater og cherrytomater, de største er de kødfulde bøftomater, som kan veje over 200 gram. Så har vi de aflange blommetomater i forskellige størrelser. Blandt de store, aflange sorter finder vi kogetomater, der har mere og fastere frugtkød, glimrende til at lave pastasauce med.

Så dine egne tomater

Vær ikke for overilet, når du sår tomater! Tidspunktet for tomatsåning afhænger af, hvordan du har tænkt dig at dyrke dem. Regn med 7-8 uger fra såning til udplantning. Har du adgang til et varmt drivhus, kan du så i februar. Hvis tomaterne skal stå udenfor, må du vente til midten af april.

Begynd med at klargøre små potter eller kasser med pottemuld, top med såjord. Vand. Kom et par frø i hver potte, og i kassen fordeler du frøene jævnt på overfladen. Dæk med et tyndt lag jord eller vermiculit. Husk at sætte en mærkat på med sortsnavn og dato. Dæk med fiberdug eller plast med huller. Placer frøene varmt, omkring 25 °C. Før spiring er der ikke behov for lys.

Tomatfrøene spirer på 4 til 6 dage, under køligere forhold kan det tage op til 14 dage. Fjern plastikken, så snart de første blade viser sig, og placer frøene et lyst sted. Det er vigtigt at fjerne plastikken, så de små, følsomme blade ikke får kondensdråber på sig. Temperaturen skal nu være omkring 18°, men aldrig under 15°. Hold jorden fugtig, men ikke gennemvåd, det nemmeste er med undervanding. Stil potterne på en bakke med kapillærmåtte, så vil jorden holde en jævn fugtighed.

Lys til dine tomatfrø

Når tomatbladene begynder at udvikle sig, som de skal, behøver de meget lys. På en glasbeklædt, varm altan, i et drivhus eller en sydvendt, opvarmet udestue kan naturligt lys være tilstrækkeligt. Men for at være på den sikre side er det bedre med ekstra belysning, især for de tomater, der er sået før april. Lamperne skal være tændte 16 timer om dagen, ikke mere, hvile i mørket er også vigtigt for tomater. For meget lys forårsager stressede planter. Læs mere om lys til dine tomatfrø i Belysning under forspiring - sådan fungerer det.

Omplant dine tomatplanter

Når planterne begynder at få nogle karakterblade, de blade der kommer efter de to første kimblade, er det tid til at omplante dem. Fyld potter til randen med pottemuld. Klem potten med planterne sammen og løft dem forsigtigt op én efter én. Du kan bruge en priklepind, omplantningsredskab eller en almindelig gaffel. Hold i bladene, aldrig i stilken, man kommer så let til at knibe for hårdt, og så dør planten. Sæt planten ned i den nye potte og fyld op med jord. Planten skal stå dybt, karakterbladene skal ligge lige over jordoverfladen, kimbladene under. Bank potten forsigtigt i bordet, så lægger jorden sig fint omkring rødderne. Tryk ikke for hårdt på jorden, rødderne har brug for luft. Vand og glem ikke mærkater, hvis du vil holde styr på sorterne. Sæt potterne tilbage på bakkerne det samme lyse sted.

Nu kommer det lidt efter lidt, tomatplanter vokser, så det knager. Følg op med pinde, som planterne kan bindes mod, og tynd ud, hvis de står så tæt, at de rører ved hinanden. Vand nedefra, tilsæt nogle næringsstoffer til vandet efter et par uger.

Dyrk tomater i bed eller balje

Når de små planter vokser, er det på høje tid at begynde at tænke på slutstedet. Det er fint at dyrke tomater i faste bede i drivhus, hvis sidste års tomater var sunde, skal jorden kun skiftes ud hvert tredje år. Men det er også helt fint at dyrke i store baljer, potter eller spande i stedet, sørg bare for, at der er huller i bunden, hvor overskydende vand kan løbe ud. Fordelen ved dyrkningsbeholdere er, at de kan flyttes, hvis vejr og vind kræver det.

Jord til tomater

Tomater kan være lidt kræsne, når det kommer til jord. Den skal være nærende, i begyndelsen holder tomaterne meget af kvælstof (N). Når de første blomsterklaser kommer frem, er det derimod fosfor (P) og kalium (K), der betyder noget. Du kan enten vælge almindelig pottemuld og blande to dele pottemuld med en del kogødning og lidt hønsegødning. Det man kalder grøntsagsjord er også godt. I begge tilfælde skal du være forberedt på at gøde lidt ekstra efter et par uger. Tilsæt gerne dolomitkalk med magnesium, (Mg), eller epsomsalt som også indeholder magnesium, gælder både bed og kar. Dyrker du i faste bede, skal gødning og/eller kompost vendes i. Afklippet græs er godt samt brændenældevand indtil den anden blomsterklase. Det er rigt på kvælstof, for meget kvælstof efter midsommer giver stærkere planter, men på bekostning af blomster og frugt. Hvis du har adgang til tang, er du bare heldig. Læg tangen på bedene og vend den i inden plantning. Tangen indeholder salt, og det kan påvirke tomaternes smag og gøre dem endnu mere velsmagende. For alle uden tang kan guldvand have samme effekt. Fortynd 1/10 urin med vand. Der findes også speciel gødning til tomater, et praktisk alternativ.

Udplant tomaterne dybt

Lad planterne stå og vænne sig til det udsete voksested i et par dage. Vand planterne, når det er tid til at udplante. Tag dem op af potten og fjern de to-tre nederste blade. Udplant derefter så dybt du kan, tomatplanterne danner nye rødder på stilken, hvis den går under jorden, og masser af rødder giver stærke planter. En plante i hver dyrkningsbeholder og 35-55 cm mellem planterne i et bed anbefales. Vand, når udplantningen er færdig, tomater vil have meget vand, men hvor meget er styret af vejret. Jorden skal være fugtig, men det øverste lag skal have lov til at tørre let ud mellem vandingerne. I varme perioder kan det være nødvendigt at vande to gange om dagen. De må dog aldrig stå i gennemvåd jord i længere tid, så er der risiko for, at rødderne rådner.

Tyve...

Tomater har en snoet vækstmåde og kan blive flere meter lange, så de skal bindes op. Det kan være på rigtigt lange pinde eller snore fastgjorte til taget. Hovedstilkene bliver tykkere i løbet af sommeren, og for ikke at kvæle dem bør de fastgøres løst med rundclips eller lignende. Du kan også snurre tomatplanten rundt om snoren, efterhånden som den vokser.

I bladenes folder, hvor bladstilken sidder fast på stænglen, vokser der nye sideskud ud, det er det, vi kalder for tyve. Hvis de ikke fjernes, bliver tomatdyrkningen hurtigt til en jungle med masser af blade, men knap så pæne tomater. Busktomater skal ikke beskæres, men vokser de for tæt, har de også godt af, at der bliver tyndet lidt ud i skuddene. Busktomater bliver ikke så høje, men skal støttes med pinde eller vokse hængende i ampel.

Blomsterne vokser i klaser mellem bladene og er selvbestøvende, men de får gerne hjælp af humlebier og bier, hvis de kommer på besøg. Befrugtningen har godt af lidt fugtigere luft, brus planterne om morgenen, når vejret er varmt og ryst dem let, så pollen løsner sig og falder ned på griflen.

Lad det blive en vane at gennemgå dine tomatplanter regelmæssigt et par gange om ugen for at luge og binde op. Sørg for at se efter skader og insekter, der straks fjernes, før de helt tager over.

...og banditter

Det er ikke kun tomatavleren samt familie, der kan lide tomater. Der findes også ubudne gæster, der kan have lyst til at boltre sig i både planter og frugter. Alle de almindelige banditter, der normalt bor i drivhuse, kan lide tomater. Drivhusspindemider, bladlus, mellus (hvide fluer) er nogle af dem. Her gælder det om at tage det i opløbet. Hold allerede godt øje på et tidligt tidspunkt. Gule blade, hvide tråde omkring bladstilkene, klæbrige blade er sikre tegn på, at angriberne er der. Regel nummer et er at plukke eventuelle grimme blade af med det samme og smide dem langt væk fra planterne (begrav dem i komposten). Brus undersiden af bladene om morgenen. Anvend biologisk bekæmpelse, hvis du ved, at du havde problemer med ovennævnte dyr året før. Fra tid til anden dukker der også sommerfuglelarver op, som regel grøntsagsfluer, som hygger sig først på bladene og derefter på tomaterne. De er gulgrønne eller brune og krøller sig sammen, når de bliver forskrækkede. Tag dem væk med hånden.

Der findes også svampe, som kan give problemer. Gråskimmel er en rigtigt generende svampesygdom i perioder med dårligt vejr. Angrebet er synligt som brune pletter, som derefter dækkes af en grålig belægning. Svampen tager fat i sår på stammen, hvor tyvene har siddet, og på frugtstilkene. Tag tyvene tidligt for at undgå store sår, hvis de er større er det bedst at bruge en skarp kniv. Men det vigtigste for at undgå gråskimmel er at undgå kondens. Vand om morgenen og luft ud, hvis vejret er fugtigt, og fjern selvfølgelig alle inficerede plantedele.

En anden svampesygdom, der kommer senere på sæsonen, er kartoffelbladskimmel. Man kan se det på bladene, som får store gråbrune pletter, tomaterne får indsunkne mørke partier og bliver uspiselige. Også her er det vigtigt at være opmærksom og fjerne angrebne dele med det samme. Luftning og vanding efter vejret er også vigtigt.

Jævnt klima for dine tomater

Der kan også opstå skader på planterne, som kommer fra vækstbetingelserne. Blade, der krøller i begyndelsen af sæsonen, kan skyldes for store temperaturforskelle mellem dag og nat. Får bladene desuden store grimme pletter, kan det skyldes magnesiummangel. Det kan blive et problem i bede, hvor der har været dyrket tomater i flere år. En spiseskefuld epsomsalt per plante ved plantning er godt til forebyggelse, men kan også vandes med, hvis der er mistanke om mangel.

Griffelråd optræder som mørke, indsunkne områder omkring tomatens blomsterbund og skyldes mangel på kalcium i cellerne. Ujævn vanding og stor forskel på dag- og nattemperatur gør, at planten har svært ved at flytte kalk til frugterne, hvilket kan føre til griffelråd. Nogle sorter er også mere følsomme.

Det kan ikke understreges nok, at det er vigtigt at holde en jævn temperatur og vande efter vejret for at det lykkes med tomatdyrkning.

Høstede tomater

For almindelige, runde tomater tager det ved 20 °C gennemsnitstemperatur 55-57 dage fra blomstring til høst, mens det ved 17 °C kan være omkring 70-75 dage. For cherrytomater er udviklingstiden 10-14 dage kortere. Høst, når de er helt modne for den bedste smag. Klasen kan enten skæres helt af, eller tomaterne plukkes af. Fjern bladene under den høstede klase. Når planterne har produceret 5-7 klaser, nippes de i toppen, så de sidste tomater udvikler sig på den bedste måde. Hvis dine tomatplanter fortsætter med at levere ind i efteråret, er det vigtigt at holde øje med vejret. Venter der kulde, er det bedst at plukke tomaterne, selvom de ikke er helt modne.

Grønne tomater modnes, hvis de får lov at ligge mørkt og køligt, omkring 10 °C. Hvis der er plads, kan planten skæres af lige under den nederste klase, skrælles for blade og hænges på hovedet et mørkt og køligt sted. Frugterne modnes efterhånden, tag dem væk, der bliver grimme. Tomater opbevaret på denne måde kan holde sig i flere uger. Hvis høsten er stor, kan moden frugt skæres ud og fryses ned eller blandes. Perfekt til saucer og gryderetter. Og så kan man koge saucer, marmelade, chutney og andet for at kunne nyde tomaterne hele vinteren.