Alt, hvad du behøver at vide om at gøde grønt

Lad det gå rundt

I naturen tilpasser planterne sig til de næringsstoffer, jorden indeholder. De kan ikke vokse mere end det mindst tilgængelige næringsstof tillader. Oftest er det kvælstof, N, der er begrænsende. Når bladene falder om efteråret, vender alt, der visner, tilbage til jorden. I flerårige blomsterbede omkring buske og træer kan man sagtens efterligne naturens kredsløb ved at rense mindre om efteråret. Lad blomsterstande stå vinteren over, klip og vend det ned om foråret i stedet for. Store blade fra ahorn og eg kan klippes med plæneklipperen og derefter enten efterlades eller rives ind under buskene. Vores venner regnormene vil hurtigt omsætte alt til den bedste næring, planterne kan få. En lille ekstra tilførsel af gødning om foråret er normalt alt, hvad der kræves.

Det er vigtigt at have øje for det grønne

I haven vil vi skabe de bedste forudsætninger, så alt kan gro og stråle mest muligt. Men at have en have handler ikke kun om arbejde, selvom arbejdet også kan være givende. Gør det til en vane at gå en aftentur og nyde din have, formen på et hindbær, duften af reseda, og synet af salat i forskellige farver og former. Benyt lejligheden til at knibe et par bladlus og fjerne nogle grimme blade. Det er i løbet af aftenrunden, at man opdager, om persillen er mager, gulerodstoppen for lys, og om morgenfruerne ikke rigtigt vil komme i gang. Bliver planterne slappe og lyse i farven, skifter det grønne til gult – så skal der ekstra næring til jorden, planternes spisekammer.

Gød med omtanke

Planter er forskellige og har brug for forskellige mængder næring. Grøntsager, såsom kål og squash danner masser af grønt over jorden, dette kræver en del gødning. Gulerødder, rødbeder og kartofler koncentrerer sig om at danne knolde og rødder under jorden. Får de for meget næring, bliver smagen kedelig, og holdbarheden forringes. Her gælder det om at gøde passende. Blomster med oprindelse i tørre, næringsfattige områder bør heller ikke gødes for meget, så vil bladmassen vokse, men blomsterne vil være få eller helt udeblive. Mange af vores krydderurter mister smag og kvalitet, hvis de gødes med meget kvælstof.

Langsomme eller hurtige

I køkkenhaven høster og fjerner vi det visne, derfor skal der fyldes op med næringsstoffer. Husk på, at det er jorden, vi dyrker. Hvis vi gør det rigtigt, vil planterne finde alle de næringsstoffer, de har brug for. Og vi gøder selvfølgelig økologisk og undgår kunstgødning. Staldgødning fra heste, køer og får indeholder ligesom en god kompostjord, alt hvad der egentlig kræves, og det er langtidsvirkende næring til at vokse. Det kan sammenlignes med det, vi har i spisekammeret, mel, havregryn og pasta, det vi altid har derhjemme. Hurtig næring er det, vi har i køleskabet, det der ikke holder særligt længe og skal fyldes op efterhånden. For planterne handler det især om kvælstofrig gødning, såsom hønsegødning, nældevand og afklippet græs.

Genopfyld forsyningerne

Lykkelig er den, der har en gård med dyr i nærheden, hvor man kan hente staldgødning, når jordens spisekammer skal fyldes op. I det sydlige Sverige bør staldgødning graves ned i det tidlige forår, især hvis jorden er sandet. I den øvre del af landet, og hvis jorden er meget lerholdig, er det bedre at grave staldgødning ned sidst på efteråret. Gødningen skal helst være godt tørret, hvilket betyder, at den har ligget et stykke tid og er blevet komposteret, så den begynder at ligne og lugte af jord. Frisk gødning kan graves ned om efteråret, men sammen med det strøelse, som dyrene stod på. Strømaterialet kan være halm, men i dag er det som regel spåner. Spåner tager lang tid at nedbryde, men på sigt bliver de til muld og næring til planterne. Er der mange spåner i gødningen, kan man hjælpe nedbrydningen ved at blande hønsegødning i under efterårsgravningen eller vande med gødningsvand, når det begynder at spire i jorden i forsommeren. Til alle dem, der ikke har stalde i nærheden, kan kogødning købes i sække, og det fungerer også godt. Godt tørret kompost fra haven er også en god ressource, når lagrene skal fyldes op. Bokashi eller godt tørret køkkenkompost regnes derimod til de hurtige gødningsmidler.

Hurtig næring

Så snart det såede begynder at få nogle blade, eller når du har plantet det ud, der er forspiret eller købt som småplanter, er det vigtigt at holde øje. Hvis det vokser godt, er det bare med at vande og luge. Men når bladene begynder at falme, og væksten aftager, er det tid til at begynde at give lidt ekstra og hurtigt næringstilskud, og det skal være kvælstofrigt. Da kvælstof er et flygtigt stof, vaskes det let ud i grundvandet eller forsvinder op i luften. Kvælstofrig gødning bør derfor primært anvendes i voksende afgrøder og gives flere gange i løbet af vækstsæsonen. Men husk at alle træagtige planter, buske og træer samt stauder ikke skal gødes med kvælstof efter juni måned, så gror de for meget langt hen på efteråret og modner dårligt med risiko for frostskader. Hønsegødning, afklippet græs, brændenældevand og guldvand (urin) er rigt på kvælstof.

Afklippet græs

Det billigste og ofte tætteste ved hånden er afklippet græs. Læg et tyndt lag, et par centimeter eller deromkring for at dække jorden rundt om planterne. Afklippet græs nedbrydes hurtigt af jordens mikroorganismer og omdannes til næringsstoffer, der er nemme at optage for planterne. Afklippet græs er godt på flere måder, det forhindrer lysspirende frøukrudt og holder på fugten i jorden. Fyld op efterhånden i løbet af sommeren. Det behøver ikke kun være græs fra græsplænen. Alle grønne blade dur, mælkebøtteblade, nældeblade, skvalderkål og lægekulsukker. Bare sørg for, at der ikke følger visne blomster med, der er gået i frø. Den eneste ulempe ved afklippet græs er, at sneglene kan lide at gemme sig under det.

Gødningsvand

Har du mange snegle i din have, er gødningsvand bedre end afklippet græs. Bland 5 dl hønsegødning i en 10 liters spand vand og rør rundt et par gange. Nælder, men også andre grønne blade, lægges i en tønde vand, omrøres og efterlades i 5-7 dage. Du kan som regel lugte, når det er klar. Begge blandinger skal herefter fortyndes, farven skal være som tynd te, før der vandes med den. Afløbsvandet fra bokashi fungerer på samme måde. Hvis man vil se, hvor stor en forskel lidt ekstra næring gør, kan man lade nogle planter stå uden gødning, det er slående, hvor hurtigt de, der har fået næring, bliver mørkegrønne, mens de, der har stået uden, forbliver blege og tynde. Gødningsvand er også velegnet til alt, der dyrkes i potter, altankasser og andre dyrkningsbeholdere.

Grøngødning

Har dyrkningen været intensiv i flere år, eller er der brugt kunstgødning, kan det være godt at give jorden en hvilepause med nogle grøngødningsplanter. Det er bedst, hvis du planlægger det i et fireårigt sædskifte ved at så planter, der giver jorden ny kraft, i en del af køkkenhaven. En god grøngødningsblanding består af en eller anden kvælstoffikserende plante, såsom kløver, lucerne eller lupin. Disse planter kan ved hjælp af en jordbakterie binde luftens kvælstof til deres rødder. Noget af kvælstoffet bruges til vækst, men en stor del bliver tilbage i de rødder, der bliver i jorden og er så nyttig for den afgrøde, der skal vokse der næste år. Hurtige planter med store blade er også gode som grøngødning. Boghvede, lægekulsukker og honningurt er taknemmelige, og sår man også tagetes, bliver jorden fri for skadelige nematoder. Har du tung lerjord, er havre god som grøngødningsafgrøde, gerne blandet med ovenstående. Havrens dybe rødder hjælper med at løsne lerjorden. Grøngødningsplanterne kan sås i det tidlige forår, de kan også sås i sensommeren, for eksempel hvor kartoflerne har vokset. I de sydlige egne af Sverige kan efterårssåning være god, det er altid bedre, at jorden er dækket af planter, end at den ligger bar. Hvis man ikke vil blande, kan en overflade med kællingetand eller måske den blåblomstrende lucerne være en mulighed.

Høst grønt og vend det ned i jorden

Når grøngødningsafgrøden er vokset til, kan man høste den, inden den begynder at blomstre, og helt sikkert inden den danner frø. Brug det grønne på samme måde som afklippet græs. Det er muligt at høste flere gange i løbet af en sæson, hvis afgrøden er sået om foråret. Om efteråret vendes alt, hvad der er tilbage, ned i jorden, undtagen hvis det er sået om efteråret. Så kan man i stedet for vende alt ned i det tidlige forår. Hele denne grønne masse opbygger jordens humusindhold med næring til planterne og giver en bedre struktur til jorden.

Grøngødningsmiddel

Staldgødning fra heste, køer og får. Indeholder alt, hvad en plante har brug for, men godt tørret staldgødning indeholder ikke så meget kvælstof. Grav den ned i jorden om efteråret eller, hvis jorden er meget sandet, i det tidlige forår. Forbedrer jordens struktur og genopbygger grundforrådet. Virker i lang tid.

Hønsegødning, nældevand. Højt indhold af kvælstof, bør derfor gives lidt og ofte i voksende afgrøder. Bland med vand, rør rundt og lad det stå, indtil det begynder at lugte kraftigt af gødning. Fortynd indtil farve som 'tynd te'.

Havekompost. Fungerer som staldgødning. Næringsrig, men ikke så meget kvælstof. Indeholder masser af gode organismer, der er med til at gøre jorden levende.

Køkkenkompost og Bokachi. Indeholder mere kvælstof end havekompost, men som regel ikke så meget. Kan graves ned samtidig med staldgødning om efteråret eller foråret. Husk på, at tilberedt mad indeholder salt. Hvis der er kommet meget tilberedt mad i komposten, bør den spredes ud over et større område. Højt indhold af salt brænder planternes rødder.

Urin Også kaldet guldvand. Meget rigt på kvælstof, men indeholder også kalium. Fortynd en del urin med ti dele vand.

Blodmel. Rigt på kvælstof, vendes ned rundt om planterne eller vandes ud.

Benmel. Rigt på fosfor og kalium. Begunstiger blomstring og frugtsætning. Anbefales ofte i forbindelse med plantning af løg om efteråret.

Træaske. Rig på kalcium (75% kalk), kalium og andre mikronæringsstoffer. Kan også indeholde mindre gode stoffer som kadmium og arsen. Spredt rundt om bærbuske og frugttræer, i staudebede og på græsplænen, men ikke til køkkenplanter. Asken skal spredes tyndt ud, bare støves hen over jorden. Læg ikke aske i komposten.