Dyrk grøntsager på friland

Sådan dyrker du grøntsager på friland

1. Forbered voksestedet. Hvis det er muligt, så vælg et solrigt og åbent sted. Hvis der er en græsplæne på stedet, starter du med at grave græsskorpen op. Riv jorden igennem og fjern hver eneste rod, der dukker op. Det gør den fremtidige lugning så meget lettere.
   
   
2. Lav en plan. Hvis arealet er fladt, anbefaler vi bede, der er 120 cm brede. Savsmuld, træflis eller enkel ukrudtsdug i gangene stopper ukrudt og gør køkkenhaven ryddelig. Tegn eller skriv ned, hvilke grøntsager du vil dyrke, og hvor de skal vokse.
   
   
3. Giv jorden næring. Vend staldgødning og kompost ned i jorden inden plantning og såning. Husk på, at forskellige typer planter har forskellige næringsbehov.
   
   
4. Gør klar til såning. Riv, fjern overset ukrudt og større sten. Såbedet skal være jævnt og glat. Lav derefter rækker med riven, vand i furerne og så frøene efter anvisningen på frøposen.
   
   
5. Fjern ukrudt, når planterne titter frem. Vand, hvis vejret er varmt og tørt. Når planterne begynder at få flere blade, kan du tilføje afklippet græs, som stopper ukrudtsfrø, tilfører vækstnæring og holder jorden fugtig.

Forbered voksestedet

En vellykket dyrkning begynder altid med grundig forberedelse. Vælg et solrigt og åbent sted, gerne smukt beliggende, for grøntsager er mindst lige så smukke som det mest veltilrettelagte blomsterbed. Mål området op, marker med snore eller ved at male streger med mel. Formen kan være lige med rette vinkler, eller hvorfor ikke rund, eller som en halvmåne? Kun din fantasi sætter grænser. Begynd gerne med et lille areal, der kan vokse, så føles det ikke så uoverskueligt.

Hvis der er en græsplæne på stedet, starter du med at grave græsskorpen op. En skarp spade, en greb og en trillebør er alt, hvad der skal til. Et stykke ad gangen, og glem ikke at rose dig selv for det, du har lavet, så går arbejdet lettere.

Når græsset er væk, er det en god idé at rive jorden igennem én gang til og fjerne hver eneste rod, der dukker op. Det gør den fremtidige lugning så meget lettere. Så langt kan arbejdet udføres når som helst på sæsonen. Hvis du ikke nåede det i foråret, er det lige så godt i ferien eller om efteråret.

Lav en plan for køkkenhaven

Når du hviler fra at grave, kan en kop kaffe og en plan være godt. Tegn din køkkenhave, gerne i en bog, som du kan gemme, fordi menneskets hukommelse er kort, og det er godt at vide, hvad der voksede hvor i det kommende år. Hvis arealet er fladt, anbefaler vi bede, der er 120 cm brede. Når du har sået grøntsagerne, må du aldrig nogensinde gå på jorden! Gangene bør være mindst 40 cm for at være nemme at gå på. Savsmuld, træflis eller enkel ukrudtsdug i gangene stopper ukrudtet og gør køkkenhaven ryddelig. Har du en anden form i din køkkenhave, er det stadigvæk godt at tænke i bede, der kan nås fra alle sider. Flade trædesten til at stå på er både stilfulde og praktiske. Skriv ned, hvilke grøntsager du vil dyrke, og hvor de skal vokse. Glem ikke at planlægge med nogle spiselige blomster. Morgenfruer, karse og tagetes ser meget flotte ud sammen med kål, salat og dild.

Næring til jorden

Før såning og plantning skal jorden have lidt kærlighed. Kærlighed til jord er staldgødning og kompost. Kogødning fås i poser, men naboens godt tørrede hestelort er mindst lige så godt. Vend staldgødning og kompost ned i jorden inden plantning og såning. De forskellige plantearter har forskellige næringsbehov. Tilføj mere dér, hvor kål, porre og persille skal vokse, mens kartofler, gulerødder, løg og salat ikke kræver så meget.

Gør klar til såning

Nu skal der rives. Tag overset ukrudt og større sten væk. Såbedet skal være jævnt og glat. Lav derefter rækker med riven, en stram snor er mere sikker end et øjemål, men det kommer an på, hvor præcis du vil være. Vand i furerne. Rodfrugter, såsom gulerødder, pastinakker, radiser, rødbeder og majroer sås på række. Så gerne sparsomt, så bliver der mindre udtynding.

Der kan også bredsås bladplanter, såsom salat, spinat, dild, bladbede og lignende. Her trækker du med bagsiden af riven et tyndt lag jord hen over såområdet, vander og spreder frøene jævnt ud over området. Før forsigtigt jorden tilbage og tryk den ned med riven.

Efter såningen kommer ventetiden. Men ukrudt lader som regel ikke vente på sig. I starten, når de små planter begynder at dukke op, er det vigtigt at få ryddet ukrudt væk. Vand, hvis vejret er varmt og tørt. Når planterne begynder at få flere blade, er det tid til at lægge afklippet græs ud. Afklippet græs stopper frøukrudt, tilsætter næring til planterne og holder jorden fugtig. Læg ikke et for tykt lag på, især ikke hvis du har mange snegle i din have. Hellere tynde lag lidt oftere.

Forspir grøntsager

I det aflange Sverige adskiller vækstsæsonens længde sig med flere uger. Man vinder meget ved at dyrke de planter, der har brug for en lang sæson. Kål og porrer når ikke at blive klar, hvis du sår dem direkte på friland i de nordlige dele af Sverige, men sår du dem indendørs i såbakker, kan du høste, inden frosten og vinteren kommer.

Salat, persille og endda rødbeder kan forspires indendørs for en tidlig høst. Desuden er det nemmere at rense og holde orden på jorden, når de færdige planter, der er godt synlige, sættes ud.

Alternativ til havejord

For den, der har rigtigt tung lerjord, mest kuperet terræn eller har svært ved at bukke sig ned, kan pallerammer eller lignende kasser og potter være et alternativ til at skulle grave. Dæk jordunderlaget med pap under kasserne og fyld på med jord. Økologisk grøntsagsjord eller økologisk plantejord blandet med kogødning er det bedste. Placer dyrkningskasserne, så de er nemme at komme til fra alle sider, også her kan der leges med formerne for at sætte et rigtig personligt præg på haven.

Planteforslag til at begynde med

Radiser Et must hele sommeren. Så ad flere omgange, gerne flere sorter.

Majroer Hurtige i vækst og kan høstes tidligt. For det meste hvide med en mild smag. Majroepuré er en delikatesse.

Spinat Kan sås i det tidlige forår og en gang til i august. I juli går den let i blomst. Der findes sorter, der er modstandsdygtige over for at gå i stok og tilmed har smukke røde stængler.

Grønkål og palmekål Kålsorter med sprøde blade, der kan høstes efterhånden, og som bliver stående hen over vinteren. Fylder ikke så meget som hovedkål.

Bladbede Så taknemmelig og smuk! Den populære kulturarvssort 'Rhubarb Chard' har mørkerøde stængler, men der findes også rosa og gule. Friske blade i salater, større blade i gryderetter, supper og stuvninger. Stænglerne kan koges let med smør. Et must i haven.

Salat Så flere sorter ad flere omgange. Pluksalaten, der kan høstes hele sommeren, den gode og møre bindsalat, og salatsommeren er reddet. Ikke lige så almindelig, men værd at prøve er aspargessalat med fantastisk velsmagende blade, der kan høstes efterhånden. Stilken kan koges som asparges. Glem heller ikke vintersalaten eller vårsalaten, som den ofte hedder i grøntsagsafdelingen.

Vintersalat tilhører slægten Valerianella, og er slet ikke i familie med de salatsorter i slægten Lactuca, som vi dyrker i løbet af sommeren. Vintersalat kaldes også vårsalat eller feltsalat og har været dyrket i hele Europa i hundredvis af år. De lever op til navnet vintersalat, fordi de kan tåle en hel del frost, og i de sydlige dele af Sverige kan den dyrkes dækket til hele vinteren. Nordpå går det fint at så dem i en stor flad potte i en udestue med glas eller på en altan. De sprøde blade giver et rigt tilskud af C-vitaminer og mineraler, længe efter at de fleste andre planter i køkkenhaven har givet op.

Bønner Smukke, nyttige og giver en stor høst. Høje stangbønner kræver støtte, mens de lave kan klare sig uden. Gule voksbønner, grønne hestebønner og rosenbønner, der får lov at klatre på støtter, kan vokse i hele Sverige på et lunt og beskyttet sted. Madbønner eller stangbønner kan dyrkes nordpå, hvis man høster de unge bælge, men som madbønner dur de kun i de sydlige egne af landet, fordi de kræver et langt, varmt efterår for at blive klar. Husk ikke at så for tidligt!

Sukkerært og brydsukkerært Børnenes favoritter. Spæde sukkerærter passer godt i den lune kartoffelsalat. Sprøde brydsukkerærter kaldes også Sugar Snap og spises rå eller vendte i smør på panden.

Gulerod Ingen sommer uden en nydyrket gulerod, der tørres i græsset, inden den nydes stående. Dyrk sommergulerødder i alle regnbuens farver og nærende vintergulerødder til forråd.

Pastinak Et vigtigt element i ovnbagte grøntsager. Det tager lidt tid, men de er det hele værd.

Dild Det svenske køkkens særkende. Hold frøene fugtige, så plejer de lettere at kunne modstå visnesygdomme. Sædskifte er vigtigt!

Persille Så tidligt, spirer ikke, hvis jorden er for varm. Kan med fordel forspires i bakke til senere udplantning.

Rødbeder Flade runde, aflange, stribede, gule, der findes stor variation. Nykogte med smør, i en salat med gedeost eller syltet til vinterens middage.

Squash Kræver plads, men nogle få planter kan forsørge en hel gade. Bør forspires og kan også dyrkes i store potter og kasser. Kan lide varme, vand og næring. Det skal ikke altid være de aflange, grønne, der findes så mange sjove sorter. Hvorfor ikke prøve en rund æblesquash eller muslingesquash, der ligner små ufoer?