Forskellige måder at formere stauder på

At så frø er en god mulighed, når du ønsker mange ens planter. Men du skal være forberedt på overraskelser, hvis det er dine egne indsamlede frø. Frø fra en blå blomst bliver ikke altid blå, men kan blive hvide eller lyserøde. De frø, du køber, er blevet dyrket under kontrollerede forhold med færre overraskelser. Der skal også en del tålmodighed til, mange frø spirer hurtigt, mens andre har brug for flere år. Hvis du vil være sikker på at få præcis de samme planter, samme farve, samme højde og samme bladform, bør du tage stiklinger eller dele planter. Vegetativ formering, som det kaldes, giver også større planter og hurtigere vækst. Men det ene udelukker ikke det andet.

Arven

Da en stiklingsplante er en del af moderplanten, har den nøjagtig det samme genetiske materiale med de samme egenskaber som den. Det kaldes vegetativ formering, og planter af samme oprindelse kaldes en klon. Sår man frø, er det derimod arv og gener, der bestemmer, hvordan de nye planter bliver. Frø er planternes børn, en blanding af to forældre med egenskaber fra begge sider. Lidt som mor og lidt som far, eller farmor, eller mormors mor. Det er det, der er så spændende, og som planteforædlere har brugt i årtusinder. Man har udvalgt frø blandt de planter, der har de ønskede egenskaber, farve, duft, smag, højde og så videre. Nogle gange spiller genetikken en et puds, og i et hav af blå blomster er der en hvid, eller en dobbelt blandt enkle eller en med blade, der har gule striber. Finder du et ekstra flot, frøsået eksemplar, kan du give det et sortsnavn og derefter formere det ved deling eller stiklinger.

Nogle eksempler. Kæmpevalmuer, Papaver orientale, er normalt orange. De meget dekorative frøkapsler indeholder flere hundrede frø, og sandsynligvis producerer over 95% af disse frø nye orange blomster. Men nogle afviger. De kan være røde, lyserøde eller hvide. Tager man frø fra en lyserød valmue, vil det meste af afkommet have orange blomster, men chancen for at få flere lyserøde planter er lidt større, selv om man aldrig kan være sikker. Lyder det spændende? Hvorfor ikke begynde at samle nogle frø og forsøge.

Saml dine egne frø

Du kan enten købe frø, eller du kan samle dine egne. Hvis du skal samle frø, skal frøet være modent. Det betyder, at frugten eller frøkapslen skal have skiftet farve fra grøn til brun, og den skal være tør. Saml frø, når vejret er tørt. Læg kapslerne i lidt store papirposer med en lille seddel for at huske hvad, hvor og hvornår du tog frøet. Skriv gerne blomsterfarven, hvis du har kigget på planten inden, eller hvis den stadig kan ses, bemærk også andre egenskaber, såsom højde, bladfarve og lignende.

Derhjemme er det tid til at rense frøene, fjerne alt snavs og derefter opbevare dem på et tørt, mørkt og køligt sted. Frøposer af høj kvalitet med skrivefelter foran og bagpå for den bedste opbevaring kan købes her. Nogle frø har en meget kort holdbarhed og skal sås med det samme, andre kan opbevares tørt og køligt i flere år. Hvis du er usikker, er det bedst at så så hurtigt som muligt.

Frødvale

Planter, der stammer fra koldere klimaer, har ofte udviklet systemer, der forhindrer frøet i at spire på det forkerte tidspunkt. Dette kaldes normalt frødvale. Et frø, der spirer og bliver en lille, skrøbelig plante sidst på efteråret, har svært ved at overleve vinteren. Så er det bedre at hvile i jorden og spire om foråret. Mange planters frø skal derfor have en kold vinterperiode for at frøet kan spire. Den nemmeste måde er at så i potter om efteråret og lade dem stå ude hele vinteren. De naturlige temperatursvingninger gør, at frødvalen brydes. Har du travlt, eller får du frø om foråret, kan du stratificere som det hedder på fagsproget. Det betyder, at man sår i en potte eller kasse, der først står varmt i et par uger, og derefter står køligt, omkring nul til 4 plusgrader, i mellem seks og ti uger. Præcis hvor længe varierer blandt arterne. Nogle gange kan der være behov for flere perioder med skiftevis varmt og koldt, nøjagtige oplysninger om hver art kan findes i lidt mere avancerede bøger om formering.

Frø med tykke skaller kan gnides med sandpapir eller lægges i blød i et par dage før såning. Pas dog på ikke at lade dem ligge for længe i vandet, da de kan rådne.

Så

Du kan enten så i potter eller i kasser. Vælger du lerkrukker, skal de være af høj kvalitet, ellers revner de i kulden. Brug færdiglavet såjord, der er mere sandet og mindre nærende end almindelig pottejord. Jorden skal være fugtig, vand før såning. Størrelsen på frøet fortæller dig, hvor dybt det skal sås. Dobbelt så dybt som frøet er tykt er en omtrentlig rettesnor. Små frø skal kun sås med et tyndt lag sigtet jord eller sand henover, det er også muligt at dække dem med perlit. Sørg for at mærke frøet med plantemærkater eller numre. Numre på urtepotterne og lister opbevaret indendørs har den fordel, at de ikke bliver slidte af vind og vejr. Nogle gange sker der det, at et frø skal stå to vintre, og så kan det være godt at sikre det med et nummer, hvis plantemærkaten er kommet på afveje. Sørg for at opretholde en jævn luftfugtighed. Stil det såede i en drivbænk eller mod en husmur, vælg ikke et sydvendt sted, hvor temperaturen varierer mest, og det nemt bliver for tørt. Er det ikke spiret i potterne før midsommer året efter såning, skal man være klar på at vente, give dem et år mere. Sæt da potterne ned i kasser, der stilles i en tom jordpose med sort inderside. Jordsække har normalt lufthuller, og i en sæk kan fugten nemmere holdes konstant. Hvis du er heldig, vil de nye planter spire det følgende forår.

Omplantning af små planter

Så snart der begynder at stikke små grønne blade op, kræver såningen mere opsyn. Små planter er følsomme over for udtørring, det er bedst at vande nedefra, da vanddråber på bladene gør dem mere følsomme over for svampesygdomme. Undervanding sker nemmest ved at stille potterne på bakker med vand og en kapillærmåtte. Potterne suger nok vand, og planterne holdes fugtige, men ikke gennemblødte. Lad gerne frøene være dækkede af fiberdug i begyndelsen. Når bladene begynder at nå hinanden, er det tid til at plante om. Placer en eller to planter i hver potte fyldt med plantejord. Snart har du masser af nye planter at fylde blomsterbedene med.

Former vegetativt

Det fantastiske ved planter er, at et stykke, der knækker af, kan danne nye rødder og vokse videre, de kan klone sig selv. Det er forskelligt blandt de forskellige plantearter, hvor let nye rødder kan dannes, men mange planter bruger det som en strategi til spredning. Det kan være lange stængler, der vokser over jorden, såsom jordbærranker, eller under jorden, såsom mynter. For ribs og kaprifolie er det nok, hvis en gren rører jorden, så dannes der rødder og en ny busk. Det har vi mennesker udnyttet til at formere planter i tusindvis af år.

Del

Den nemmeste måde at formere stauder på er dog at dele dem. Det er bare at sætte spaden på kanten af en plante og skære et stykke af. Mange stauder har det godt med det og vokser og blomstrer bedre som unge på et nyt voksested. Del tidligt blomstrende stauder i sensommeren/efteråret og sommer-/efterårsblomstrende i det tidlige forår. Planter med tykke, forgrenede rødder kan være svære at dele. Grav en del af rodklumpen ud og del med en skarp spade eller kniv. Pæoner og dagliljer har tykke rodknolde, der kan deles, men sørg for at der er såkaldte øjne, vækstpunkter, på hver knold. Plant direkte på et nyt voksested, eller i store urtepotter til senere udplantning. Pælerodsplanter formeres nemmest med frø.

Forbered voksestedet

Til sidst vil vi lige minde dig om, at det endelige voksested for dine små skal vælges og forberedes med omhu. Sørg for, at den rigtige plante ender det rigtige sted. De, der ønsker sol og muld- og næringsrig jord, udvikler sig dårligt i mager jord på et skyggefuldt sted og omvendt. Rens alt ukrudt væk, især rodukrudt, før plantning. Gør jorden bedre med kompost og staldgødning. Vand er vigtigt, især i den første tid. Plant ikke for tæt, så gerne nogle sommerblomster i det første år, før stauderne er vokset til. Vær tålmodig, nogle af stauderne skal have et par år, før de blomstrer, mens andre blomstrer allerede det første år. Og glem ikke, at bladene spiller en rolle. Stauder blomstrer nogle gange kun i kort tid, men bladene kan have mindst lige så stor prydværdi. Smalle irisblade mod dughattens gavmilde bladskiver giver dejlige kontraster, for ikke at tale om en rødbladet stenurt mod forårsvortemælkens gulgrønne totter.

Forslag til stauder, der egner sig til efterårssåning, finder du her >>>

Stauder er flerårige, urteagtige planter, der visner ned om vinteren og begynder at vokse igen om foråret.