Skadedyr og sygdomme - beskyt dine planter

Forebyg skadedyr og sygdomme

1. Plant den rigtige plante på det rigtige sted.
2. Gør din jord bedre.
3. Pas på dine planter hele sæsonen.
4. Dyrk med sædskifte.
5. Skab biodiversitet i haven.

Giv dine planter de rette betingelser

Det første skridt til at forebygge skadedyr og sygdomme i have og afgrøder er at plante planterne på steder, der giver dem de rette forhold, når det gælder jordbund, temperatur og lys- og vindforhold. Når basisforudsætningerne er i orden, kan planten udvikle sig optimalt og blive stærk både over og under jorden.

Du kan finde konkrete råd til, hvordan du giver dine planter de rigtige forhold fra starten her på Jordnära i Plant stauder og sommerblomster det rigtige sted.

Vær god ved din jord

Jorden, vi dyrker i, er en grundlæggende forudsætning for at planterne bliver stærke og udholdende. Rødderne har brug for adgang til næring gennem hele sæsonen for at kunne producere nye rødder, stængler, blade, knopper, blomster og frugter.

Du kan finde konkrete råd til, hvordan du kan forbedre din jord her på Jordnära i Den gode forårsjord.

Pas på dine planter hele sæsonen

I løbet af sæsonen hjælper du dine planter med at holde sig stærke og modstandsdygtige ved at gøde, vande, beskære, pleje og passe planterne i henhold til de ønsker, hver enkelt sort har. Du bliver belønnet for din pleje med sunde, smukke planter.

Dyrk med sædskifte

Ved at skifte vækststed til forskellige afgrøder i køkkenhaven får du både en generelt sundere jord, og du forhindrer skadedyr og sygdomme i at få for godt fat. Læs om, hvordan du dyrker med sædskifte her på Jordnära i Dyrk bæredygtigt.

Skab biodiversitet

Fordi mange skadedyr og sygdomme forgriber sig på specifikke typer planter, modvirker biodiversitet en massiv spredning af specifikke arter. Mangfoldigheden spreder risici og skaber en naturlig balance i din have.

Hvilke skadedyr angriber mine planter – og hvad kan jeg gøre ved det?

På trods af al vores omsorg bliver planterne af og til angrebet af dyr, der lever af blade, stængler, knopper, frugter og rødder. Lad os se nærmere på nogle almindelige skadedyr.

Glubske sommerfuglelarver
Sommerfugle kan være fantastisk smukke eller mere uanseelige. Ud over at sprede følelsen af sommer hjælper de med bestøvningen, når de flagrer fra blomst til blomst. Deres eksistens er af største betydning for både kredsløbet og naturens skønhed.

Desværre gør mange sommerfugle det besværligt for os ved at lægge masser af bittesmå æg, hvorfra glubske larver udklækkes. Grønne, saftige blade er mange larvers yndlingsføde. Sommerfugle lægger ofte deres æg på bladene af den plante, som larverne af den pågældende art foretrækker at spise. Denne plante kaldes sommerfuglens værtsplante.

Naturen er smart indrettet, hvilket betyder, at sommerfuglelarver ofte har samme farve som deres værtsplante. De er svære at se, og et angreb opdages ofte først, når den første skade allerede er sket. Ser man gnaveskader på blade og stængler, kan man kigge efter dyrene, men også efter deres afføring, små sorte prikker, for at kunne konstatere, at der er et larveangreb i gang.

Nogle larver er velkendte skadedyr, der ofte optræder i det, vi dyrker. Grøntsager i kålfamilien, Brassica, såsom grønkål, broccoli og spidskål, rammes ofte meget hårdt af larverne fra både kålsommerfugle og kålmøl. Kålavlere vil før eller siden blive opmærksomme på eksistensen af disse skadedyr.

Andre sommerfuglelarver er ikke så omtalte, da angrebene ikke er så almindelige. Larver af grøntsagsfluen kan gøre stor skade på agurker og tomater i drivhuse, men for mange avlere forbliver de ukendte, fordi de aldrig er så uheldige at støde på dem.

Forebyg og bekæmp sommerfuglelarver
Der er forskellige måder at beskytte dine planter mod angreb af sommerfuglelarver på, eller metoder til at mindske skaderne, hvis larverne allerede er der.

1. Hvis du dyrker grøntsager, der er værtsplanter for en almindeligt forekommende sommerfuglelarve, er et kålnet eller en fiberdug en god beskyttelse. Placer nettet over dine planter tidligt på sæsonen, før sommerfuglene begynder at lægge deres æg. Nettet skal blive der hele sæsonen, da mange sommerfugle lægger æg mere end én gang pr. sæson.
2. Saml larver op, så snart du får øje på dem. Tramp på dem eller klem dem ihjel. Hvis du finder en larve på en plante, så ryst planten for at få andre til at falde af.
3. Plej de berørte planter lidt ekstra med vanding og gødning. Giv ikke op, hvis der er gnavet i afgrøderne – de kan komme sig ret godt med tiden.
4. Hvis du rammes af tilbagevendende angreb, kan du prøve biologisk bekæmpelse.

Hvepse, biller, myg og fluer
Sommerfuglelarver er ansvarlige for den største skade i vores afgrøder, men også larver fra hvepse, biller, myg og fluer lever af planter i blomsterbede, køkkenhaver og drivhuse. De forebyggende og bekæmpende foranstaltninger er de samme som for sommerfuglelarverne.

Mylder af bladlus
Der er tusindvis af arter af bladlus. De kan være grønne, hvide, sorte og rødlige, nogle har vinger, andre er vingeløse. Der er bladlusarter, der er vingeløse, så længe der er rigeligt med føde et sted, men når de løber tør for føde, udvikler de vinger for at kunne flytte sig.

Bladlus lever af at suge næring ud af blade, knopper og stængler. De sidder i tætte kolonier på planterne og kan gøre stor skade, fordi planten mister energi og kan holde helt op med at vokse, mens knopper falder af og planten hænger.

Forebyg og bekæmp bladlus
I første omgang gælder det samme ved forebyggelse af bladlusangreb, som ved al anden plantebeskyttelse – at give planterne de bedste forudsætninger for at blive sunde, stærke og robuste. I drivhuse og køkkenhaver er regelmæssig vanding vigtig for at holde lus væk. Planter, der lider under mangel på vand, kan være ekstra attraktive for lus, da de har en højere koncentration af sukker i de forskellige plantedele.

De fleste mariehøns har lus som hovedføde. Ved at plante hængepil, Salix caprea, i haven tiltrækker du mariehøns om foråret, der er vågnet, før der er lus at spise. Hængepil tilbyder alle vågne nytteinsekter tidlig føde ved at være en af de første nektargivere om foråret. Andre nytteinsekter spiser også lus, så vær opmærksom på de små nyttedyr i din have.

Hvis dine planter bliver angrebet af bladluskolonier, er der her nogle håndfaste råd:

1. Træk jævnligt lusene af planten og klem dem ihjel.
2. Sprøjt ufølsomme planter jævnligt med en skarp vandstråle mod bladluskolonier på blade, stængler og knopper, så bladlusene falder af.
3. Sprøjt angrebne planter gentagne gange med en blanding af 1/2 dl brun sæbe til 1 l vand.

Uhyggelige dræbersnegle
Dræbersnegle er som taget ud af en gyserfilm. Slimede, hurtigt formerende, glubske og helt uden præferencer. De spiser, hvad der kommer deres vej. Rigtig kolde vintre er gode midler mod dræbersnegle, da snegle født sæsonen før har svært ved at overleve, når frosten bliver hård. Hvis du har fået dræbersnegle ind i din have, så tænk over følgende:

1. Vigtigst af alt: så snart du ser en snegl, skal du klippe den midt over med en sekatør og smide delene i husholdningsaffaldet. Begynd at lede efter små snegle tidligt på sæsonen. Hver snegl, der ikke får en chance for at formere sig, giver dig en bedre chance for at kontrollere spredningen.
2. Vand ikke dine planter om aftenen - den fugt, der bliver tilbage, tiltrækker dræbersnegle.
3. Gør haven ubehagelig for sneglene at overvintre i ved at samle legetøj og andre ting op, de kan kravle under, rive løv fra græsplænen og ikke efterlade presenninger eller lignende gode sneglegemmesteder udenfor.
4. Bekæmp og skræm sneglene væk med en sneglefælde, sneglemiddel og snegletape til potter.

OBS! Du må ikke forveksle dræbersneglen, eller spansk skovsnegl, som de egentlig hedder, med leopardsneglen. Sidstnævnte har en gråsort og brunplettet krop og er ikke et skadedyr.

Hvilke sygdomme rammer mine planter – og hvad kan jeg gøre ved det?

Plantesygdomme er hovedsageligt forårsaget af parasitiske bakterier, virus eller svampe, som forårsager infektioner i planterne. Når du har mistanke om, at en plante er blevet ramt af en plantesygdom, er det vigtigt at forsøge at identificere, hvilken sygdom det er, for i næste trin at finde ud af, hvordan du kan forebygge og pleje.

Svampesygdomme på planter

Hobbyavleren skal ofte forholde sig til plantesygdomme, der opstår efter forskellige former for svampeangreb. Lad os se på nogle almindelige svampesygdomme i havedyrkninger:

Meldug
Meldug optræder som en melet, hvid belægning på planters skud, knopper og blade. Planterne får det dårligere og kan med tiden blive skæve. Meldug kan påvirke blomster, stauder, grøntsager, buske og træer. Meldug er ofte artsspecifik, hvilket betyder, at en specifik art kun inficerer den samme slags plante.

Meldug påvirker lettere planter, der lider af tørke. En vigtig forebyggende foranstaltning mod meldug er at plante den rigtige plante det rigtige sted. Hvis en plante, der trives i skygge og fugt, plantes et solrigt og tørt sted, bliver den let modtagelig for svampe, der forårsager meldug. Nyplantede planter vandes ordentligt, ligesom drivhusafgrøder og krukker.

Hvis dine planter rammes af meldug, kan du lave dit eget planteplejemiddel ved at blande 2 teskefulde bikarbonat og 2 teskefulde sæbe i en liter vand. Sprøjt de ramte planter gennem hele sæsonen.

Gråskimmel
Gråskimmel, Botrytis cinerea, kan påvirke grøntsager, prydplanter og krydderurter både i drivhuse og udendørs. Problemet er mest almindeligt i drivhuse, fordi svampen nyder godt af den fugt, der skabes i et lukket miljø. Berørte plantedele bliver grålige, og bladene kan krølle sammen og se tørre ud.

Gråskimmel kan godt lide at angribe beskadigede eller gamle plantedele, hvilket betyder, at generel god plantepleje er en vigtig forebyggende foranstaltning. God ventilation i drivhuset er også vigtig. Biologisk bekæmpelse med trichodermasvampe er effektiv mod gråskimmel.

Bladskimmel
Der er mange typer svampe, der forårsager bladskimmel. Avlere af salat, løg, tomat og agurk bør være ekstra opmærksomme, hvis bladene får lyse pletter på oversiden, der bliver mørkere med tiden. Til sidst visner bladene. Forskellige arter af bladskimmel specialiserer sig ofte på en bestemt type plante. Hvis en tomatplante for eksempel er ramt af bladskimmel, er der risiko for, at andre tomater i nærheden bliver inficeret, mens salat ikke rammes af netop den svamp.

Bladskimmel forebygges og bekæmpes på samme måde som gråskimmel.

Virus og bakterier

Infektioner efter angreb af forskellige svampe er de mest almindelige sygdomme på vores kulturplanter. Der findes også sygdomme, der forårsages af angreb fra vira og bakterier. Den vigtigste forebyggende foranstaltning mod virus og bakterier er at købe sunde planter og frø. Hos Impecta Fröhandel arbejder vi efter strenge regler for handel med frø for at sikre, at de er virusfrie og for at undgå at indføre planteskadedyr med frøene.

Hvis du dyrker sundt plante- eller frømateriale og stadig har mistanke om, at dine planter er blevet ramt af en sygdom, der ikke ser ud til at være et svampeangreb, kan en virus eller en bakterie have spredt sig fra andre planter og afgrøder. Berørte planter er svære at behandle for hobbyavleren.

Prøv at finde ud af, hvilken sygdom det er ved at søge efter symptomerne, eller spørg os hos Impecta eller i dit nærmeste havecenter. Herefter må du afgøre, hvor alvorlig sygdommen er, så du ved, om planten skal smides ud med det samme eller isoleres fra andre planter. Smid den ikke på komposten, men i dit almindelige affald.

Hvis skaden på planten er lille, og du kan fastslå, at sygdommen ikke er et problem for andre planter, hverken dine egne eller din nabos, kan du fortsætte med at lade den vokse og håbe på en anstændig sæson og eventuel høst. I slutningen af sæsonen smides planten i det normale affald.

Dyrk og nyd

Det kan føles tungt, når skadedyr og sygdomme fylder en hel artikel. Men det bedste middel mod planteskader er at vide, hvad man skal gøre for at forebygge og bekæmpe dem, så fra tid til anden er det godt at gennemgå dette.

Heldigvis handler dyrkning om sunde, frodige planter, smukke blomster og smagfuld høst, så fortsæt endelig med at dyrke og nyde.