Dyrk din egen mad - sundt, velsmagende og sjovt
Det er godt at have mange sorter at vælge imellem, når du dyrker din egen mad, men tag det roligt i starten, især hvis du ikke har dyrket mange grøntsager før. For store ambitioner det første år kan gøre det svært for dig at nå det hele, og du risikerer at miste lysten til det næste år. Det kan tage et par år at bygge din egen udbytterige køkkenhave op.
Det grundlæggende ved dyrkning af grøntsager til selvforsyning
- Vælg mættende og nærende grøntsager.
- Dyrk grøntsager, der kan høstes længe.
- Dyrk grøntsager, der er gode til opbevaring.
- Fyld ud med super anvendelige bladgrøntsager.
- Plej jorden med dækafgrøder, jordforbedring og gødskning.
Mæt fra et lille stykke jord
Grøntsager er generelt nyttige, men når dyrkningen skal generere en stor del af din grønne kost, er det vigtigt at tænke ekstra over afgrødernes næringsindhold og på, at du skal kunne blive mæt.
Det kræver ikke store arealer at dyrke til husbehov, hvis man vælger afgrøder, der giver meget tilbage. Rodfrugter er uvurderlige for dem, der dyrker deres egen mad. De gode rødder er fyldt med fibre og næring. Planlæg for en blanding af afgrøder, der kan høstes over en lang periode, og som tilbyder godbidder til vinteropbevaring i det sene efterår. Gode rodfrugter at vælge blandt er:
MAJROE Kan høstes allerede i juni. Dyrk i omgange for at spise friskt hele sommeren og med en sidste høst om efteråret. Kan opbevares køligt og mørkt i kortere tid. Det friske grønt smager fantastisk!
RØDBEDE er en letdyrket rodfrugt med mange sorter at vælge imellem. I løbet af forsommeren høstes små sorter som forårsgrøntsager, større sorter spises friske hele sommeren og et stykke hen på efteråret, og inden vinteren høstes vinterbestanden til fersk opbevaring og syltning. Det friske grønt er godt til salater.
KÅLROE er Nordens appelsin og fuld af C-vitamin. Den giver rig høst, kan blive i jorden i lang tid, og den er rigtig god at opbevare om vinteren.
RADISE Lille men gnavende god, let at dyrke, rigt udbytte og kan høstes længe. Så radiser i omgange med start i drivbænken allerede i løbet af foråret-vinteren til en tidlig førstegangshøst. Den sidste såning kan foretages i september til en efterårshøst af små radiser og den grønne top.
GULEROD Så både sommergulerødder og efterårs- eller vintergulerødder. Sommergulerødderne trækkes tidligt op som forårsgrøntsager og spises friske hele sommeren, mens efterårs- eller vintergulerødder kan blive i jorden i lang tid, og efter høst kan de opbevares i mange måneder.
TÆNK PÅ!
Det er godt og sundt at spise frugtkødet fra for eksempel rødbede og majroe. Husk blot, at den grønne top er livsvigtig for, at planten kan opsamle næring til jorden, så den må ikke tyndes for meget ud.
Grønt spisekammer over jorden
Der er meget at høste over jorden, der fylder tallerkenen med noget, der er sundt, velsmagende og mættende. Også her er det godt at blande sorter, men lad være med at gabe over for meget, så det bliver uoverskueligt at holde orden i dyrkningen. Gode sorter at begynde med, som alle kan sås direkte udendørs, er:
MANGOLD En smuk, god afgrøde, der vokser hurtigt og giver stort udbytte. Hele planten bruges, og man kan høste fra midsommer til tidligt efterår. Kan fint fryses.
SQUASH Før du ved af det, er køkkenhaven fyldt med store, saftige, mættende frugter. For at spare plads kan du vælge en sort, der ikke danner ranker. Spis squash frisk eller tilberedt i sensommeren og det tidlige efterår. Den squash, du ikke kan nå at spise, kan tørres, fryses eller opbevares og bruges i vintergryderetter og gratiner.
BØNNER OG SUKKERÆRTER Sats på højtydende sorter, der vokser i højden, for så får du en stor høst på et lille stykke jord. Høst om sommeren og i det tidlige efterår og frys senere ned til vinteropbevaring.
KÅL Et fast indslag i køkkenhaven for dig, der dyrker til husbehov, er alle slags kål, hvor grønkål er i en klasse for sig. Let at dyrke, velsmagende og tåler kulde med en høstsæson, der strækker sig til slutningen af året.
KÅLRABI vokser hurtigt og danner sprøde, spiselige knolde, der hviler på jordens overflade. Kålrabi høstes fra forsommer til efterår og kan opbevares køligt og mørkt eller forkoges og fryses ned. Bladene er rige på vitaminer og gode at spise friske eller kogte.
GRÆSKAR Efterårets guldklumper er græskar af forskellig art. De er smukke, men også velsmagende, mættende og rige på vitaminer og næring. Høst om efteråret og opbevar køligt og tørt eller forkog dem og frys ned til tærter, suppe og ovnbagning. Lækre spaghettifrugt-græskar giver også græskarkerner til brug i salater og müsli.
FORÅRSLØG er nemme at dyrke og hurtigt voksende. Kan høstes tidligt som en delikat forårsgrøntsag og videre henover sommeren og det tidlige efterår. Så gentagne gange for forsyning gennem hele sæsonen. Du kan snitte og fryse en del af høsten til vinterens næringsrige forråd.
Beskyt frøsåningen med fiberdug
Det er godt at beskytte grøntsagsfrøene med fiberdug i starten, dels for at øge varmen nær jorden og dels for at beskytte de små frøplanter mod skadedyr. Fiberdug slipper vand og lys igennem.
Super nyttig på et lille areal
Dyrk gode og nyttige blade, der fylder lidt i dyrkningen. Så for eksempel brøndkarse, rucola, persille, purløg, tykskulpet brøndkarse, sareptasennep og spinat i potter, kar og vækstkasser. De kan dyrkes ude hele sommeren og langt hen på efteråret og indendørs som baby leaf om vinteren.
Øg afgrødernes holdbarhed
Hvis du dyrker for at blive så selvforsynende med grøntsager som muligt, bør intet gå til spilde. Brug alle spiselige dele på dine afgrøder og høst til tiden. Får du store mængder til overs, kan du selvfølgelig give væk eller bytte afgrøder med nogen.
Hvis du skal høste det hele af en sort, men ikke ønsker at spise den pågældende grøntsag hver dag i flere uger, er der mange måder at redde maden på. Nedenfor følger nogle tips:
Opbevar friske rodfrugter et køligt, mørkt og let fugtigt sted. Fjern stilken og de lange rodtråde, undtagen på rødbede, der skal have et par centimeter stængel tilbage. Ved kortere opbevaring kan rodfrugter lægges i plastikposer i bunden af køleskabet. Til rigtig lang opbevaring kan du stille dem i plastikbakker eller trækasser et lunt sted udendørs og dække rodfrugterne helt til med jord eller grus og halm, for så at grave dem ud, når du skal bruge dem i køkkenet.
Tør grøntsager for rigtig lang holdbarhed.
Forkog dine grøntsager efter sidste høst for at få lang holdbarhed og fantastisk god smag.
Frys bladgrønt, bønner, ærter og rodfrugter ned, efter du har forkogt dem, og tag dem op til gryderetter, gratiner, supper og saucer.
Pas på jorden
En jord, der skal huse nærende grøntsager, har brug for en vis pleje for at kunne levere helt i top. Gød køkkenhaven om foråret med staldgødning fra hest eller ko. Har du din egen kompostjord, vil det være en fantastisk jordforbedring og gødskning, men øg næringsindholdet også der med ekstra staldgødning.
I løbet af sæsonen er det godt at bruge dækafgrøder i køkkenhaven. Dæk jorden omkring afgrøderne og i rækkerne med halm, græsafklip, brændenælder, blade og andet organisk materiale. Det hjælper med at holde på fugten, holde ukrudt væk, og når materialet nedbrydes tilføres næringsstoffer.
Når grøntsagerne trives og vokser bedst, kan du tilføre ekstra næring ved at lave dit eget næringsvand:
Nældevand: Fyld en spand med vand og tilsæt et par håndfulde brændenælder. Dæk med en plade eller andet låg. Lad stå i et par dage, rør rundt af og til. Si nælderne fra og fortynd derefter nældevæsken med vand, indtil farven på vandet er som te. Nældevand er en fremragende næringskilde til grøntsager.
Hønsegødning: Bland et par håndfulde hønsegødning i en spand vand. Efter en dag eller deromkring sis væsken og fortyndes med vand, indtil den har farven som te. Vand!
Når efteråret kommer, og det meste af køkkenhaven er høstet, kan man lade alle plantedele, der ikke bruges, være en del af dækafgrøden. Blade og græsafklip revet fra græsplænen kan også bruges til at dække i køkkenhaven.
Lev i et kredsløb
Når man dyrker for periodevis at dække husets behov for grøntsager, er sen efterårssåning et suverænt supplement til forårs- og sommersåningerne. Frøene går i dvale i jorden og spirer tidligt næste forår for at give en dejlig, tidlig forårshøst. Gode sorter at så sent på efteråret er gulerod, vintersalat, pastinak, havrerod, purløg, dild og persille.
At dyrke din egen mad betyder at være en del af et kredsløb, der bare fortsætter. De første frø sås indendørs tidligt på året, og når jorden varmes op i april-maj, starter sæsonens såning af grøntsager direkte i voksekasser eller på friland. I løbet af sommeren sås visse afgrøder i omgange, og om efteråret forberedes de sene frø, som skal hvile i løbet af vinteren.
Med tiden samler du viden og erfaring og tør udvide din dyrkning og dit valg af sorter. Følelsen af, at maden på din tallerken i høj grad består af velsmagende lækkerier, som du har dyrket med kærlighed, er svær at slå.