Dyrk mynte i blomsterbed og krukke

Hvad er mynte?

Mynte er en planteslægt i læbeblomst-familien. Mynte er aromatiske urter, mange med ren duft og smag af mynte, andre med strejf af fx citron og æble. Der findes også prydplanter, der har ordet 'mynte' i deres navn, for eksempel dragemynte og kattemynte. De er ikke urter, men har det til fælles med mynten, at bladene og blomsterne dufter aromatisk, ofte med et strejf af mint.

De typer mynte, der hører til mynteslægten, Mentha, kaldes undertiden for ægte mynter; dette for at skelne dem fra planter, der tilhører andre slægter, men som har 'mynte' som en del af deres navn. Fælles for ægte og andre mynter er, at de er en del af den store læbeblomst-familie.

Velduftende planter i læbeblomst-familien

Læbeblomst-familien, Lamiaceae, indeholder cirka 200 planteslægter, der tilsammen omfatter omkring 5.000 arter. Blandt planterne i læbeblomst-familien finder vi mange af vores aromatiske urter og krydderier som timian, salvie, basilikum og selvfølgelig de "rigtige" mynter. Fælles for de fleste arter inden for læbeblomst-familien er netop, at de dufter, nogle svagt andre intenst.

I nogle lande kaldes læbeblomst-familien også for myntefamilien, hvilket viser, at mynteduften er kommet til at symbolisere planternes aromatiske karakter, selvom de langt fra alle dufter som mynte. Måske er det derfor, mynte indgår i navnet på de velduftende planter i læbeblomst-familien også uden for mynteslægten.

Pebermynte, Mentha x piperita, indeholder store mængder af den forfriskende pebermyntesmag.

Mynter i mynteslægten

Klassificeringen af arter og sorter inden for mynteslægten, Mentha, er vanskelig. Der er masser af små variationer, og forskellige arter krydses gerne. Videnskabelige og svenske navne ændres med jævne mellemrum for at forsøge at bringe orden. For os avlere behøver det ikke betyde så meget, men det kan være godt at vide, at en yndlingsmynte pludselig kan skifte navn, og at det i så fald skyldes, at botanikerne er dykket ned i arbejdet med at klassificere mynteslægten.

Slægtsnavnet Mentha, valgte Linné efter Minthe, en nymfe i græsk mytologi.

Mynter er flerårige urter, der har krybende jordstængler. De spreder sig med et kraftigt rodnet under jorden, hvorfra der sendes nye planter op.

Grøn mynte tilføjer smag

Grøn mynte, Mentha spicata, er en af de mest brugte mynte til at give smag til fx tandpasta, tyggegummi og slik. Artsnavnet spicata er latin for 'aks' og beskriver, hvordan den grønne mynte blomstrer med små violette aks. Nogle gange kaldes den grønne mynte også for krusemynte, men krusemynte er faktisk en sort af den grønne mynte kaldet 'Crispa'.

På engelsk hedder den grønne mynte 'spear mint', hvor ordet 'spear', spydspids på dansk, henviser til, at bladene har en lille spids yderst. I det britiske køkken bruges grøn mynte meget som krydderi i kødretter, ikke mindst til lam, og i den typiske myntesauce.

Grøn mynte er en dyrket art, men den kan optræde i naturen i det sydlige Sverige og i Danmark. Planten bliver omkring 40 cm høj og blomstrer med sine dekorative aks i august til september. Friske blade giver en velsmagende urtete, og tørrede blade er et dejligt krydderi at bruge i supper og kødretter.

Forfriskende pebermynte

Pebermynte, Mentha x piperita, er den art, der indeholder store mængder af den stærke og forfriskende smag af pebermynte. Aromastoffet i pebermynte er mentol, et organisk stof, der udvindes af pebermynte. I daglig tale bruger vi gerne ordet 'mynte' til at beskrive smagen af halspastiller, karameller og chokolade eller duften af olier og cremer, der indeholder mentol.

Bogstavet x i pebermyntens videnskabelige navn fortæller os, at arten er en hybrid, altså en krydsning. De krydsede arter i pebermynte er grøn mynte og vandmynte, Mentha aquatica.

Pebermynte bliver omkring 50 cm høj og blomstrer fra august til september. Pebermynte har samme anvendelsesområde som grøn mynte, men giver en mere intens smag.

Vildt voksende vandmynte

Vandmynte, Mentha aquatica, vokser vildt på våde enge og langs kysterne i det sydlige Sverige og i Danmark. At den trives i nærheden af vand afslører artsnavnet aquatica, der kommer af det latinske aqua, 'vand'. Vandmynte dufter intenst af pebermynte.

Vandmynte bliver omkring 45 cm høj og blomstrer fra juli til september med lilla blomster i tætte, kugleformede klaser. Friske og tørrede blade er gode til te, og tørrede blomster tilføjer en frisk duft til potpourri.

Æbleduftende rundbladet mynte

Rundbladet mynte, Mentha suaveolens, har en let sødlig og mild smag af mynte, og bladene dufter af æble. Artsnavnet suaveolens er en sammensætning af det latinske suavis, 'behagelig' og olere, 'lugte'. Den forekommer i vildtvoksende ved gårde og i vejkanter. Bladene er let rynkede og lodne på undersiden.

Rundbladet mynte bliver omkring 30 cm høj og blomstrer fra juli til september med små lilla-lyserøde tætte spir. Friske blade er gode i kolde drinks og cocktails og kan erstatte den marokkanske mynte, som ikke kan formeres med frø.

Bunddækkende mynter

Lavt voksende mynter, der danner tætte planter, skaber et godt bunddække, fordi de dufter, når en fod bevæger sig hen over jorden.

Fruemynte 'Mini Mint', Mentha requienii, er en mosgrøn bunddækkende mynte med små lilla blomster. Det er en fremragende trampeplante og smuk i potter og kasser. Fruemynte er ikke så hårdfør som sine slægtninge og er god at dyrke som etårig.

Polejmynte Mentha puleguim, er en sjælden mynte velegnet som bunddække i blomsterbedet. Blomsterne er rødviolette, og hele planten dufter af mynte.

Kolibrimynte, Agastache x hybrida, er fantastisk til at tiltrække bier, humlebier og sommerfugle.

Mynter uden for mynteslægten

Uden for mynteslægten finder vi mange smukke flerårige planter, der har ordet mynte i deres navn. Som vi nævnte tidligere, tilhører de alle den samme familie som de "ægte" mynter, nemlig læbeblomst-familien, men de repræsenterer helt forskellige slægter.

Temynte, Monarda, dyrkes hovedsageligt for sine smukke blomster, men kan også bruges som smagsstof til te. Blomstringen strækker sig fra juli til september. Almindelig temynte, Monarda didyma, har lyserøde blomster, der sidder i forskellige etager på en 80 cm høj, robust stilk. Blade og blomster dufter skønt af timian. Citronmynte, Monarda citriodora, kaldes også citronbergamot for sin intense søde duft af citrus. Den bliver omkring 60 cm høj. Prikket temynte, Monarda punctata, har lækre gule og lyst rosa blomster med lyserøde prikker. Planten dufter kraftigt af mynte og timian. Plettet temynte er robust, omkring 80 cm høj og en pæn art til blomsterbede og urtehaver.

Dragemynte, Physostegia virginiana, har rørformede blomster i hvid, rosa og lavendel afhængig af sorten. Højden varierer også mellem de forskellige, fra omkring 40 cm op til over 75 cm. På engelsk kaldes dragemynte for "den lydige plante", fordi en blomst, der skubbes i én retning, har tendens til at blive der. I modsætning til de fleste andre planter, der har ordet mynte i deres navn, har dragemynte ingen duft. Dragemynte er smuk i et blomsterbed og en flot snitblomst.

Almindelig merian, Origanum vulgare eller oregano som krydderiplanten ofte kaldes, er et af vores mest brugte tørrede krydderier. Oregano har en mintagtig duft, men med sin egen karakter, og smagen er let bitter. Oregano blomstrer fra juli til september med rosa-lilla blomster og bliver omkring 40 cm høj. Der er også en hvid type oregano, der hedder 'Alba'. Oregano er smuk i urtehaven, men også i blomsterbede og krukker. Den spreder sig let og tiltrækker et stort antal bier og andre bestøvere.

Kattemynte, Nepeta cataria, har grågrønne blade med en lodden underside og hvide blomster, der sidder i tætte kranse langs stænglen. Blade og blomster dufter af mint og indeholder et stof, der har en stærk tiltrækning på katte. Citronkattemynte 'Citriodora' dufter af citron. Kattemynte blomstrer fra juni til september og bliver omkring 50 cm høj.

Bladmynte, Perilla frutescens var. crispa, 'Red Shiso', er en østasiatisk urt med dekorative lilla-røde blade. Duften er eksotisk og kan beskrives som en blanding mellem koriander, citron og karry. Bladmynte høstes som små blade, der skal bruges friske i salater eller plukkes senere til sushi.

Anisisop, Agastache, er en slægt af prydplanter til staudebede og krukker, der alle har aromatiske blade og blomster, nogle med en duft af mynte. Koreansk anisisop, Agastache rugosa, kaldes også koreansk mynte. Den blomstrer fra juli til september i lilla-rosa blomsterknopper over pebermynteduftende blade. Højde ca 80 cm. Kolibrimynte, Agastache x hybrida, er fantastisk til at tiltrække bier, humlebier og sommerfugle. Blomstringen varer fra juli til september, først med varme koralrosa blomsterknopper, der, når de blomstrer, skifter til purpurrød og syren. Bladene er aromatiske og dufter af mynte. Planten bliver omkring 30 cm høj. Orange kolibrimynte, Agastache aurantiaca, kommer i forskellige sorter fra gule til koralrosa og orange blomster. De blomstrer fra juli til september og bliver 30-45 cm høje.

Amerikansk ædelmynte, Pycnanthemum tenuifolium, har en meget fin smag og duft af mynte. De hvide blomsterklaser er dekorative og tiltrækker masser af bier og andre bestøvere.

Kransbørste, Clinopodium vulgare, kaldes også bjergmynte og vild basilikum og er en smuk halvbusk med lyserøde kransblomster og stærkt aromatisk mynteduftende blade. Den blomstrer fra juli til september og bliver 70 cm høj.

Mynter i blomsterbed, urtehave og krukke

I haven eller gårdhaven og på altanen er det sjovt og inspirerende at tænke ud af boksen og blot dyrke det, vi kan lide, dér, hvor vi synes, det ser godt ud.

De "ægte mynter" er krydderurter og et naturligt element i urtehaven, men de passer også godt i et blomsterbed. Blandt mere stringente stauder bløder de det hele lidt op, og i en vildere beplantning falder de perfekt ind. Mynter dyrkes også med fordel i potter på terrasser og altaner, hvor de spreder duft, vild skønhed og tiltrækker insekter. I krukken holdes rødderne også på plads, hvilket er velegnet til dem, der ikke ønsker, at mynten breder sig i haven.

Prydplanterne, der har 'mynte' i deres navn, dyrkes primært for at pynte i staudebedet og potter. Men de kan også dyrkes i krydderurtehaven, ikke for at blive brugt som krydderier, men for deres dekorative værdi. Hvis du vil høste dine krydderurter, før de blomstrer, kan prydplanterne stå for urtehavens blomsterskønhed.

Lad din fantasi få frit løb, og nyd det, du har dyrket, præcis sådan, som du gerne vil.