Kål i alle former
Kål, Brassica oleracea, har sin vilde oprindelse omkring Middelhavet. Det er en toårig plante, der danner store bladrosetter det første år og gule blomster det andet år og derefter visner bort. Kål er blevet dyrket og spist i flere tusinde år, og i Sverige findes der levn fra stenalderen. Det er svært at forestille sig, at alle de forskellige typer kål, hvidkål, broccoli, rosenkål, ja, selv kålrabi kommer fra den samme vilde art. Forædlingen har i århundreder foregået ved at udvælge kålplanter med et særligt ønsket udseende og smag og derefter avle videre på deres frø. De ældste, og dem, der mest ligner den vilde kål, er grønkål og palmekål eller sortkål, som den også kaldes. Derefter var det planter med tætsiddende blade, der dannede hoveder, savoy-, rød- og hvidkål og spidskål, der begyndte at blive dyrket mere og mere. Senere kom blomkål og broccoli til, hvor de fine blomsterstande høstes, inden de folder sig ud. Et sted fandt man planter med små hoveder omkring stænglen, og dermed opstod rosenkålen. Kålrabien er en sælsom fugl i kålfamilien, da det er den øverste, opsvulmede del af stilken, der spises, men de små blade er også gode i salater.
For at bringe orden i alle de forskellige kåltyper, har man skabt navngivne grupper for de forskellige typer. Hvidkål, Brassica oleracea Alba-gruppen, blomkål Brassica oleracea Botrytis-gruppen og palmekål Brassica oleracea Palmifolia-gruppen er nogle eksempler. I grupperne er der så navngivne sorter som blomkålen 'Snebold' og den røde spidskål 'Kalibos'.
I den store slægt Brassica finder vi også raps og roer, som også er blevet forædlede i mange forskellige former. Nedenfor er en beskrivelse af både almindelige og usædvanlige kålplanter at dyrke og holde af.
De forskellige kåltyper
Blomkål
Brassica oleracea Botrytis-gruppenPlanteafstand 40-45 cm, rækkeafstand 60 cm. 90-140 dage fra frø til høst. I lang tid har man kun dyrket hvid blomkål, men nu begynder gule, grønne og lilla sorter også at komme tilbage. Blomkål har brug for lang tid om at udvikle sig afhængigt af sorten og bør derfor altid forspires. Plant ikke ud for tidligt, stor variation mellem dag- og nattemperatur i starten kan medføre, at planterne ikke danner hoveder. For at de hvide sorter, som Blomkål 'All The Year Round' og Blomkål 'Snowball' bliver rigtigt hvide, er det godt at beskytte dem ved at folde et stort blad op om hovedet. Blomkål kan blancheres og fryses ned, del først hovedet i små buketter.
Broccoli
Brassica oleracea Italica-gruppenPlanteafstand 40-50 cm, rækkeafstand 50-60 cm. 80-120 dage fra frø til høst. Ligesom med blomkål er det de uåbnede blomsterknopper, der høstes, selvom alle dele af planten er spiselige. Topskuddet bliver det største, når de høstes, gavner det sideskuddene, som afhængigt af sorten kan blive ret mange. Kulturarvssorten Broccoli 'Ramoso Calabrese' er meget nem at dyrke og giver en rig høst. Sorten Broccoli 'Waltham' har store sideskud, det er også en ECO-sort. Broccoli kan dyrkes på lidt lettere jorder, jorden bygges op omkring planterne, så står de bedre fast.
Broccolo
Brassica oleracea Broccolo-gruppenPlanteafstand 40-50 cm, rækkeafstand 50-60 cm. 80-120 dage fra frø til høst. Broccolo er en krydsning mellem broccoli og blomkål. Sorten 'Romanesco Natalino' er nok en af de smukkeste planter, vi kan få til køkkenhaven og er desuden meget velsmagende. Dyrkes som blomkål.
Rosenkål
Brassica oleracea Gemmifera-gruppenPlanteafstand 50-60 cm, rækkeafstand 60-70 cm. 100-200 dage fra frø til høst. Rosenkålen er den yngste af kålsorterne. Den kaldes rosenkål, et særligt passende navn for rosenkålsorten 'Red Ball', da de små hoveder ligner små roser. Rosenkål er en kålsort, der kræver lang udviklingstid, men som kan stå ude hele vinteren. Faktisk smager de meget bedre efter en gang frost. Bør dyrkes på et beskyttet sted, da kraftige efterårsstorme kan få dem til at vælte. Lug, ryd og gød en ekstra gang i september.
Grønkål
Brassica oleracea Sabellica-gruppenPlanteafstand 40-50 cm, rækkeafstand 50-60 cm. 60-100 dage fra frø til høst. Grønkål er den sundeste af alle kåltyper. Rig på kalcium, antioxidanter og masser af vitaminer. Det er også den nemmeste at dyrke. Grønkål har været næsten helt glemt i mange år. En af grundene er måske, at den er svær at levere frisk til butikkerne, fordi den ikke har så lang holdbarhed. Nu får grønkålen en velfortjent renæssance og dyrkes i mange hjemmehaver, i pallerammer i byen og også i de kommunale prydbede. Og nok kan de dyrkes som prydplante, tag bare grønkålssorten 'Midnight Sun' med sine smukke, violette årer eller den purpurfarvede Purpurkål F1 'Redbor'.
Grønkål har den fordel, at man ikke behøver vente længe, før den kan høstes. Pluk kun de nederste blade af planten, den vil fortsætte med at producere nye blade langt ind i efteråret. Grønkål er meget kuldebestandig og kan stå ude hele vinteren. Men ingen kan love, at de får lov at stå i fred, for rådyr og harer elsker også grønkål. Velegnet til at blanchere og fryse ned.
Palmekål/sortkål
Brassica oleracea Palmifolia-gruppenPlanteafstand 40-50 cm, rækkeafstand 50-60 cm. 60-100 dage fra frø til høst. Palmekål er et passende navn for denne statelige kåltype med en vækst, der minder om vajende palmer. Så stilfuld, at den passer i ethvert bed. Køkkenhaven bliver også smukkere, når palmekål dyrkes med morgenfruer, katost eller høje tagetes. Den ses ofte under navnet sortkål, også passende til de mørke sortgrønne, lidt boblende blade. Palmekål dyrkes og høstes på samme måde som grønkål. Sorten Palmekål 'Nero di Toscana' var længe den eneste på markedet, men nu er den lidt lavere voksende, nytilkomne Palmekål F1 'Yurok' værd at prøve.
Savoykål
Brassica oleracea Sabauda-gruppenPlanteafstand 40-45 cm, rækkeafstand 50-65 cm. 90-110 dage fra frø til høst. Savoykål danner løse hoveder af ujævne, aldeles udsøgte blade fulde af smag, der burde dyrkes betydeligt mere. Bruges rå, smørstegte og til kåldolmere. Savoykål 'Vertus 2' er en tidlig sort, der kan dyrkes overalt. Dyrkes og passes som hvidkål.
Spidskål
Brassica oleracea Conica-gruppen 60-70 dagePlanteafstand 40-50 cm, rækkeafstand 50-65 cm. 65-75 dage fra frø til høst. Spidskål er en variant af hvidkål med spidse, løse hoveder. Kaldes også sommerkål, fordi den udvikler sig hurtigt og kan høstes i begyndelsen af august eller tidligere. Slipper tålmodigheden op, mens du venter på hvidkål, er spidskål et godt alternativ. Fås i rødt, Spidskål 'Kalibos', både smuk og velsmagende, og i grønt, Spidskål 'Wheelers Imperial'.
Hvidkål/Rødkål
Brassica oleracea Alba-gruppen Brassica oleracea Rubra-gruppenPlanteafstand 45-55 cm, rækkeafstand 60-75 cm. 80-140 dage fra frø til høst. Vi har alle spist hvidkål som råkost, i klassisk pizzasalat, i gryderetter og som surkål. En fantastisk god og nyttig grøntsag, der kræver sin tid i køkkenhaven. De tidlige sorter, som Hvidkål 'Early Ditmarsh' tilhører, er klar på 80 dage, mens de sene sorter, såsom Hvidkål 'Brunswick', kræver op til 140 dage for at nå fuld størrelse. Hos de sene sorter kan hovederne veje over 3 kg, og de kan fint opbevares køligt i flere måneder. Rødkål dyrkes på samme måde, sorten Rødkål F1 'Redcap' er tidlig, meget nem at dyrke og opbevare. Et perfekt valg for førstegangsdyrkeren.
Kålrabi
Brassica oleracea Gongylodes-gruppenPlanteafstand 10-25 cm, rækkeafstand 35-40 cm. 50-80 dage fra frø til høst. Kålrabi er en dejlig grøntsag, der fortjener mere opmærksomhed. Meget let at dyrke, velsmagende og flot at se på med sine store knolde med de spredte blade. Det er stilken over jorden, der svulmer op til en kugle, som kan være hvid, gulgrøn eller en dejlig blåviolet som Kålrabi 'Wiener Blå'. Alle er sprøde hvide under overfladen og har en mildere kålsmag end kålroen. Sås direkte ad flere omgange, høstes unge, da ældre knolde let bliver træagtige. Selv bladene kan spises, gode i salater og på sandwich.
Kålroe
Brassica napus Napobrassica-gruppenPlanteafstand 25-35 cm, rækkeafstand 40 cm. 70-85 dage fra frø til høst. Kålroe og roer var basisfødevarer i Sverige, før kartoflerne tog over i 1800-tallet. I England kaldes de 'Sweeds', måske fordi de fik deres første kålroefrø fra svenskerne engang i 1500-tallet. Kålroe 'Brora' er en typisk mos-sort, Kålroe 'Wilhelmsburger' er noget lysere. Kålroer er nemme at dyrke, de kan sås direkte og vokser godt i de fleste jorder, så længe de ikke er alt for kompakte og våde. Så sparsomt, eller udtynd i tide. Står de for tæt, dannes der kun blade og ingen knolde. Dæk til med afklippet græs, en god beskyttelse mod kålfluen, og glem ikke at vande ved tørke.
Majroe
Brassica rapa Rapifera-gruppenPlanteafstand 10-15 cm, rækkeafstand 35-45 cm. 35-55 dage fra frø til høst. Efterårsroer dyrkes meget sjældent i dag, desto mere populær er majroen. En mild og hurtigtvoksende grøntsag, der kan høstes efter en god måneds tid. Dyrkes som kålroe. Så hellere lidt ad flere omgange end mange på én gang, majroer bør spises unge, da de let bliver træagtige. Sorten Majroe 'Snowball' er dejligt sprød, er du til mere farve, er Majroe F1 'Clovis' et oplagt valg.
Nogle andre kålplanter i slægten Brassica
Mange af vores nyere kålsorter er blevet dyrkede i mange hundrede år i Asien, hvor de anvendes flittigt i wokretter, supper og som råkost. De har alle det til fælles, at de er langdagsplanter, hvilket betyder, at de blomstrer, går i stok, når natten er kort og lys. De bør derfor dyrkes efter midsommer, såning er ideel, når de tidlige kartofler er høstet. Og flere af dem kan dyrkes langt ind i efteråret, og de tåler en del frost.
Salatkål
Salatkål er let at dyrke og hurtigtvoksende, men bør forspires i såbakker, da rødderne er følsomme. De store, lyse blade danner løse hoveder, der kræver noget plads, 35-40 cm mellem planterne og 45 cm mellem rækkerne. Regelmæssig vanding er et must, dæk til med afklippet græs, det plejer også at være nok som næringstilskud.
Mizunakål
Mizuna er en anden asiatisk kålplante, der findes i mange forskellige former. Mizunakål 'Arun' har store, rødgrønne blade, Mizunakål har friske grønne, smalle blade med mild kålsmag. Mizuna indgår ofte i færdiglavede salatblandinger sammen med rucola, babyspinat og pluksalat. Meget let at dyrke, sås direkte på friland eller i potter i vindueskarmen året rundt. Mibuna F1 'Green Spray' er en japansk variant med en lidt skarpere smag, der er fremragende i wokken. Mibuna danner tætte hoveder af fine blade, kan sås direkte og tyndes ud til 35 cm mellemrum.
Pak Choi
Pak Choi er en af de mest taknemmelige, asiatiske bladgrøntsager at dyrke. Sorten Pak Choi F1 'Joi Choi' giver store, dejligt møre blade. Pak Choi 'Arax' har en rødlig tone og kan høstes små som baby leaf eller lidt større til madlavning. Fordi de er så hurtige, kan de dyrkes i drivhus eller i vindueskarmen fra det tidlige forår og derefter sås i en ny omgang i juli.
Bladkål
Bladkål er en usædvanlig sort i den asiatiske kålsamling, der minder om broccoli. Hele planten høstes og spises, bladene og blomsterknopperne i råkost eller let kogte og stilkene i supper og gryderetter. Sorten Kailaan er den mest dyrkede.
Komatsuna
Kaldes også sennepsspinat, som afslører en fin spinatsmag med et lille stik. De store blade bruges i salater, supper eller wokstegte. En utroligt hurtig bladplante, perfekt at dyrke ad flere omgange, mens man venter på de mere sene kålplanter.
Blomsterkålen
Blomsellerikål 'Hon Tsai Tai' er også en meget hurtigtvoksende og nyttig, asiatisk kålplante, der er værd at dyrke.
Rapini
Brassica rapa Ryvo-gruppenRapini 'Quarantina' er en spændende kålplante, hvor de unge blade og blomsterknopperne høstes. Den er meget populær i Italien, hvor den nydes let stegt i olivenolie med hvidløg eller i en pastaret. Hurtigtvoksende og bør høstes ofte, så der kan dannes nye skud. En fantastisk 'uendelig' plante.
Se alle frø til kålplanter >>