Sådan dyrker du ærter
5 grunde til at dyrke ærter
- Ærter er søde og velsmagende.
- Ærter er nemme at dyrke.
- Ærter giver stor høst.
- Ærter opbevares nemt.
- Ærter returnerer kvælstof til jorden.
Ærter hører ligesom bønner til den fantastiske familie Fabaceae. I denne familie er evnen til at binde kvælstof fra luften ved hjælp af jordlevende bakterier og dermed få adgang til et af de vigtigste næringsstoffer, som planter har brug for. Derfor kaldes de kvælstoffikserende planter. Det kan ses, at det virker på ærteplanternes rødder; når bakterierne er aktive, dannes der små hvidrosa knuder på rodtrådene.
Når høsten er slut, efterlades rødderne i jorden og efterlader kvælstof til næste afgrøde. Når man dyrker ærteplanter, beriger man jorden, og derfor indgår ærteplanter næsten altid i grøngødningsblandinger.
I familien Fabaceae er der ikke kun ærter og bønner, her finder du også kløver, lucerne, lupiner, blåregn, guldregn og mange flere. Alle har de smukke sommerfuglelignende blomster med fem kronblade og frø indeholdt i en bælg, deraf navnet bælgfrugter.
Forskellige grupper af ærter
Arten ært, Pisum sativum inddeles i grupper efter, hvordan ærterne bruges.
Søde sukkerærter
Sukkerærter hører til sukkerært-gruppen. Hele bælgen høstes ung, og hele bælgen med de ofte umodne frø bruges frisk eller tilberedt. Bælgen er normalt flad med tynde vægge. Der findes lave, mellemstore og høje sorter.
Gråsukkerærter er en gammel kulturarvsort af sukkerærter. Gråsukkerært 'Lokförare Bergfälts Jätteärt' og sukkerært 'Jons Släpärt' er to sjove sorter med oprindelse i vores gamle bondesamfund.
Sprøde brydsukkerærter
I brydsukkerært-gruppen finder vi brydsukkerærter, som også går under navnene sugar snap og salatært. Brydsukkerærter er en forfining af sukkerærter med tykkere runde bælge fyldt med glatte frø. Hele bælgen med de ofte umodne frø bruges, men bliver de store, kan man også åbne dem og bruge ærterne.
Der findes lave, mellemstore og høje sorter af sukkerærter.
Flækærter for ærtens skyld
Flækært hører til flækært-gruppen. At flække ærter betyder at åbne bælgene og høste de store grønne, glatte frø; dem, som vi tænker på som grønne ærter. Ærter har tyndvæggede bælge og fås som både lave, buskede og høje sorter. Sorter med blå bælg kaldes ofte blåært.
Børnenes lækre marvært
I marvært-Gruppen findes de rigtig søde marværter, der også dyrkes for ærternes skyld. Bælgene er flækkes som flækærter. Frøene er rynkede eller bulede. Marværter kræver mere varme end flækærter og klarer sig bedst i den sydligste halvdel af Sverige. Nogle særligt høje sorter kaldes stenærter.
Marværter har en sødere og mildere smag end flækærter og er oftest dem, børnene bedst kan lide.
Dyrk ærter
Ærter er utrolig nemme at dyrke, slet ikke krævende med jorden, selvom rigtig tungt og vådt ler ikke foretrækkes. Løsn jorden op med kompost og staldgødning, så kommer de til at vokse i stor stil. Læg gerne græsafklip eller andet grønt omkring planterne, når de kigger op. Glem ikke at vande, de kan ikke lide at tørre ud.
Ærter elsker varme, så hvis man sår i for kold jord, kan frøene rådne. Vent med at så, indtil jordtemperaturen er over 10 °C. Det er muligt at forspire planter og plante dem ud, når varmen er kommet. Ærterødder er lidt kræsne, så de bør sås i dybe stikbakker eller dybe potter, så rødderne forstyrres mindst muligt ved udplantning.
De buskede sorter af både sukkerært og marvært trives rigtig godt i store krukker og kasser på terrassen, altanen eller i udestuen. Sukkerærter er glimrende at starte med tidligt, når længslen efter hjemmedyrket høst er størst.
Støt dine ærter
Alle ærter har tynde ranker eller stilke, der hjælper med at holde planten oprejst. De vikler sig ind i alt, hvad de kan få fat i, så selv de buskede sorter bør støttes med lave pinde og snore, mens de høje sorter har brug for en fastere støtte. Spænd et plantenet mellem nogle pinde, som de kan klatre på, eller sæt tørre buskede neg af for eksempel birkegrene som støtte.
Held og lykke med dine ærtefrø.