Så blomster og grøntsager sidst på efteråret – sådan gør du
Sen efterårssåning - hvordan og hvorfor?
- Så når jorden er for kold til, at frøene kan spire.
- Frøene spirer i det tidlige forår.
- Sen efterårssåning sparer tid til foråret.
- Sen efterårssåning giver en tidlig høst af grøntsager.
- Sen efterårssåning giver tidlig blomstring i bedene.
Sen efterårssåning eller tidlig vintersåning betyder, at man sår, når jorden endnu ikke er frosset, men det er blevet for sent på sæsonen til, at frøene kan spire. Ligesom i naturen ligger frøene i stedet i den kolde og til sidst frosne jord og går i dvale, indtil en ny sæson gryr, og frøene vælger at spire. Resultatet er, at du får en første høst af grøntsager flere uger tidligere, end hvis du venter med at så til foråret, og sommerblomsterne vokser tidligt og fortryller haven med en skøn farvepragt.
Sen efterårssåning af grøntsager
For det bedste resultat sker sen efterårssåning af grøntsager i vækstkasser eller pallekraver. Der kan du beskytte de såede frø mod vinterstorme, dyr, der roder i jorden og andre ting, der får frøene til at komme et helt andet sted hen.
- Fyld vækstkassen med halvt kompost eller kogødning og halvt god pottejord.
- Så frøene i rækker efter anbefalingerne på posen for hver enkelt sort.
- Vand frøene eller dæk med sne, hvis den er faldet, hvor du bor.
- Mærk dine frø – vi glemmer lettere, end vi tror, hvad der blev sået.
- Dæk kassen med fiberdug, der slipper vand og lys igennem.
- Fjern fiberdugen om foråret, når planterne har spiret og er begyndt at vokse.
Sen efterårssåning af grøntsager er et glimrende supplement til forårs- og sommersåning. Vi får en tidlig høst at nyde samtidig med, at vi har tid til forårsafgrøderne i haven, og når jorden bliver varm i april-maj, starter sæsonens såning af grøntsager i vækstkasser eller på friland.
Gode sorter at så sent på efteråret er gulerod, vintersalat, pastinak, havrerod, purløg, dild og persille.
Sen efterårssåning af sommerblomster
Da blomster ikke dyrkes for at få så meget spiselig høst som muligt, som det er tilfældet med grøntsager, kan vi vælge at så blomsterfrøene på lidt forskellige måder. Vi vil selvfølgelig gerne have meget blomstring, men hvis nogle frø brister, er det ikke verdens undergang.
- Så på friland ved at sprede frøene, hvor du vil have blomsterne til at vokse næste sæson. Riv frøene let ned i jorden.
- Så i god pottejord i plastbakker eller trug med låg, der stilles udenfor. Til foråret bliver det som et lille minidrivhus under låget. Plant planterne ud, hvor de skal vokse, når de er kommet lidt op om foråret.
- Så i god pottejord i vækstkasser eller pallekraver. Dæk med fiberdug. Plant planterne ud, hvor de skal vokse, når de er kommet lidt op om foråret eller lad dem forgylde deres plads i kassen.
- Mærk dine frø – vi glemmer lettere, end vi tror, hvad der blev sået.
Sommerblomster, eller etårige blomster, som nemt selvsår er også gode at så sidst på efteråret. Vi efterligner simpelthen naturens egen måde at formere sig på ved at lægge frøene i jorden inden vinteren. Morgenfruer, kornblomster, akelejer og kornvalmuer er gode sorter til vintersåning. Bland gerne sorter til en dejlig blomsterkompot.
Cirklen er sluttet
Når vi forsøger at så grøntsager og blomster sidst på efteråret, er det en måde at slutte cirklen i haven og afgrøderne på. I stedet for at se efteråret som afslutningen på vækstsæsonen, lader vi hele året væve sammen og styre af naturens eget ur. Efterår og vinter er derfor ikke afslutningen på havesæsonen, men blot en dejlig og nødvendig hvileperiode, inden forårets arbejde starter igen.
Hvad betyder frøhvile?
Naturen er snedigt indrettet på mange måder. I frø er der en smart mekanisme kaldet frøhvile. Det betyder, at et frø, selvom det er fuldt levedygtigt, og betingelserne for spiring er fremragende, ligger fuldstændig inaktivt i jorden og venter på et bestemt startsignal. I vores klima er en almindelig variation af frøhvilen, at frø, der falder til jorden i løbet af efteråret, ikke spirer, selvom jorden stadig kan være varm og fugtig. Signalet, de venter på, er koldt, hvilket de får i løbet af vinteren. Efter en periode med kulde ved de, at det er tid til at spire, så snart betingelserne for at vokse til en færdig plante er gode igen, hvilket de er om foråret. Frøhvilen hjælper således frøene til at spire på det rigtige tidspunkt af året, og derfor kan vi så sent på efteråret og i løbet af vinteren stole på, at frøene hviler til foråret er her.
Forskellige måder at så på om efteråret og vinteren
Vi fortæller her om sen efterårssåning af et- eller toårige planter. Frøene plantes så sent på sæsonen, at de ikke vil spire, de hviler i jorden, indtil varmen vender tilbage næste sæson. Andre måder at så sent på om efteråret eller vinteren er såning af stauder i potter, der kan stå ude om vinteren. Disse frø kan nå at spire inden vinteren, men de små staudeplanter kan tåle at stå ude i kulden. Rødderne går til ro, og om foråret vågner de, planten kommer tidligt i gang og kan til sidst plantes ud i blomsterbedet til blomstring allerede det første år. Der er en anden måde at så om efteråret på, nemlig at få en ekstra høst af grøntsager. Så handler de om at så i det tidlige efterår, for eksempel vintersalat, rucola og radiser, som når at vokse op og give bonushøst om efteråret.