Et frø skal gro - det første frø for dig som nybegynder
Viden er en del af at lære om såning og dyrkning, erfaring er en anden. Hos Impecta starter vi sæsonens første frø nu og fortsætter med at dyrke hele året. Følg med og se hvordan det går i Dyrk med Impecta: Første såning.
Hvad skal jeg huske, når jeg sår frø?
- Forkultivering betyder, at frøene forkultiveres indendørs.
- Find ud af, om frøene skal forkultiveres eller sås direkte.
- Læs instruktionerne på posen for hver enkelt frøsort.
- Så i en løs, næringsfattig jord.
- Såbedene skal være varme, luftige og fugtige.
HVAD ER ET FRØ?
Langt de fleste planter på jorden er såkaldte frøplanter, hvilket betyder, at de formerer sig ved hjælp af frø. Frø er fantastiske små pakker af liv. Normalt består et frø af en kim, af næringsvæv og en beskyttende frøskal. Planten har i løbet af sæsonen lagret næringsstoffer i næringsvævet, så frøet kan forsørge sig selv den første tid i livet. Når kimen er færdigudviklet inde i frøet, indeholder den anlæg til den første lille rod og til plantens første skud samt de første blade, som kaldes kimblade.
Hvad er et kimblad?
De allerførste blade, der udvikler sig på en frøplante, er kimbladene. De fleste planter, der dyrkes i vores klima, er såkaldte tokimbladede planter. Det betyder, at kimen indeholder to kimblade, hvis opgave er at forsyne den første lille plante med næring. Når de første rødder er dannet, og frøplanten kan forsørge sig selv, ved at tage næring fra jorden, svinder kimbladene væk og forsvinder. Hos tokimbladede planter har kimbladene et andet udseende, end hvad de kommende såkaldte karakterblade får, altså de blade, der ligner den art og sort, du har valgt at dyrke. Ud over tokimbladede planter er der enkimbladede, såsom palmer og bananplanter, og planter med mere end to kimblade, såsom nåletræer.
HVORNÅR ER DET TID TIL AT SÅ?
Hvilken tid på året der er bedst for et frø at komme i jorden afhænger af, hvad det skal sås, og hvor du bor. Der er dyrkningsvejledninger på posen til hver enkelt frøsort, som er vigtige at følge, men dyrkning bliver meget sjovere, hvis du samtidig har grundlæggende viden om frødyrkning. Vi begynder med at afklare to centrale begreber i frøavlerens verden, nemlig forkultivering og direkte såning.
Hvorfor skal frø forkultiveres?
Planter skal bruge forskellig mængde tid på at udvikle sig. I Sverige har vi en forholdsvis kort vækstsæson, hvilket betyder, at mange planter, der sås som frø, ikke når at spire, vokse op og danne blomster og frugt i den tid, hvor varme og lys er tilgængeligt udendørs. Derfor forkultiverer eller forsår vi visse arter og sorter indendørs, så planterne er kommet et stykke hen ad vejen, inden de plantes ud i krukker, blomsterbede og køkkenhaver i foråret eller forsommeren.
Forkultivering er en ekstra god hjælp for avlere, der bor længere nordpå i Sverige. Det er dog vigtigt at huske ikke at begynde at så for tidligt, hvis man bor et sted, hvor foråret og sommeren er forsinket, fordi de små planter ikke kan plantes ud, før jorden er varm nok.
Hvad betyder det, at jorden sætter sig?
En klassisk og stadig gældende betegnelse for, hvornår et frø kan sås udendørs om foråret, er "når jorden sætter sig". Udtrykket henviser til, at jorden skulle være tørret op og begyndt at varme op, hvilket du kan tjekke sådan her: Saml en håndfuld jord op om foråret og massér jorden rundt i hånden. Hvis den let falder sammen og falder ned mellem fingrene, har jorden sat sig.
Hvornår kan frø sås direkte?
Planter, der er kort tid om at udvikle sig fra frø til blomstring og sætte frugt, kan sås direkte i blomsterbedet, køkkenhaven, vækstkasserne eller i en krukke på terrassen og altanen. På frøposen står der ofte "Sås direkte på friland", når man kan så frøene direkte. Tidspunktet for direkte såning afhænger af, hvor du bor. Brug som rettesnor, at jorden skal have haft tid til at sætte sig, altså blive varm og tør nok til at huse et frø.
Det næste skridt i at forstå, hvornår det er tid til at så, og hvorfor tiden varierer afhængigt af, hvad vi dyrker, er at kende planternes livscyklus, som kan være enårig, toårig eller flerårig.
Såning af frø af etårige blomstrende planter
Vores etårige blomstrende planter har det passende navn sommerblomster. De blomstrer voldsomt om sommeren og et stykke hen på efteråret, hvorefter de sætter frø, visner og dør. Hele livscyklussen afsluttes på én vækstsæson. Etårige planter kan også kaldes annueller.
Nogle sommerblomster, såsom morgenfruer, guldvalmuer og okseøje, vokser med raketfart og begynder at blomstre blot et par uger efter såning. På frøposen til disse sorter står der "Sås direkte på friland" hvilket betyder, at de sås direkte på deres voksested, når jorden har sat sig.
Andre sommerblomster som stolt kavaler, kornblomster og solsikker udvikler sig relativt hurtigt og når at blomstre, hvis de sås direkte på friland, men du vil nyde en tidligere, og dermed længere, blomstring, hvis du forkultiverer frøene. På frøposen til disse sorter står der både "Forkultiveres indendørs..." og "Kan også sås direkte på friland, når jorden er blevet varmet op". Jo længere nordpå (i Sverige) du bor, jo bedre er det at forkultivere selv relativt hurtigtvoksende etårige blomster.
Endelig er der sommerblomster, som bør forkultiveres overalt, så vi har tid til at nyde masser af blomster i vores korte vækstsæson. På frøposen står der, at sorten skal forkultiveres indendørs og i hvilken periode det skal foregå, fx skal begonia forkultiveres i januar-marts og sommerasters i marts-april.
Såning af frø af toårige blomstrende planter
Toårige blomstrende planter, såsom studenternelliker, stokrose og fingerbølblomst, bruger den første vækstsæson til at danne rødder og en roset af blade og den anden vækstsæson til at blomstre, sætte frø, visne og dø. Mange toårige arter og sorter selvsår gerne, hvilket betyder, at vi kan opleve dem som flerårige, da der kommer nye frøplanter op hvert år. Toårige planter kan også kaldes bienner.
På frøposen til toårige blomstrende planter står der, at de enten forkultiveres indendørs tidligt på sæsonen eller sås udendørs i potter eller på friland i juni-juli til tidligere blomstring året efter. Her kan du vælge den mulighed, der er mest praktisk for dig, blomstringen vil under alle omstændigheder først finde sted det andet år. Hvis du har mange andre frø startet indendørs i den tidlige sæson, er det mere afslappet at starte de toårige frø ude om sommeren.
Frøsåning af stauder
Med stauder mener vi flerårige urteagtige haveplanter i modsætning til træer og buske, som er træagtige. På stauder visner alle dele over jorden om vinteren, men rødderne lever videre i vinterdvale for at vågne op og skyde nye, kraftige skud næste sæson.
Stauder kan forkultiveres indendørs tidligt på sæsonen, allerede i januar-februar. Nogle blomstrer allerede i første sæson, såsom sorter af rød solhat og røllike, mens mange først blomstrer i anden sæson. Ventetiden er det værd, fordi stauderne så blomstrer sommer efter sommer.
Frø til stauder kan også sås om efteråret. Så når en lille plante at komme op inden vinterhvilen, og året efter vokser den og når ofte at begynde at blomstre den sæson, alternativt sæsonen efter. Sår man sent på efteråret, spirer de slet ikke på det tidspunkt, i stedet starter de med det samme, når solen begynder at skinne om foråret.
Frøsåning af grøntsager
Grøntsager kan være etårige, toårige og nogle er flerårige. Eksempler på toårige grøntsager er rodfrugter, der danner rødder og blade i det første år og vokser op og blomstrer i anden sæson. Da vi dyrker roden for at høste og spise roden, ser vi ikke denne udvikling. Man kan sige, at vi dyrker de fleste af vores grøntsager som etårige, uanset om deres livscyklus er et eller to år, hvilket betyder, at der ofte står etårig på frøposen for alle arter og sorter.
Eksempler på flerårige grøntsager er artiskokker, strandkål og ramsløg.
Ligesom med blomstrende haveplanter skal nogle grøntsager forkultiveres for at kunne levere deres længe ventede høst i en kort vækstsæson. Eksempler på grøntsager, der forkultiveres, er kål af forskellig slags, chili, tomater og agurker.
Står der på frøposen, at man kan vælge forkultivering eller direkte såning for en grøntsag, for eksempel forårsløg og squash, betyder det, at forkultivering garanterer en tidligere høst i hele landet og er især god, hvis man bor nordpå i Skandinavien.
De grøntsager, der kan sås direkte i køkkenhaven eller voksekasser, er dem, der udvikler sig hurtigt, hvoraf mange kan dyrkes i flere omgange hele sommeren, såsom bladgrøntsager, radiser og gulerødder.
Hvad er efterårs- og vintersåning?
Når sommeren lakker mod enden, og lysten til at dyrke på ingen måde er slut, kan du begynde at planlægge dine efterårs- og vintersåninger. Det vender vi tilbage til senere i Dyrk med Impecta, men en kort beskrivelse kan være godt for ikke at skabe forvirring i begreberne.
Såning udført i det tidlige efterår, når det er varmt nok til, at frøene stadig spirer, har til formål at give dig tid til at få en smule afgrøde inden vinteren af hurtigtvoksende grøntsager, såsom bladgrønt, radiser og spinat.
Såning udført i det sene efterår eller tidlig vinter, når det er for koldt til, at frøene kan spire, har til formål at give dig et færdigt frø, der hviler over vinteren og får en tidlig start, når foråret kommer. Sen efterårs- eller vintersåning kan udføres med både sommerblomster, såsom morgenfruer og guldvalmuer, og grøntsager, såsom gulerødder og pastinak.
HVILKEN JORD SKAL JEG SÅ I?
Det smarte lille frø indeholder al den næring, som kimen og frøplanten har brug for i begyndelsen af livet. Så frøavleren skal ikke tænke på næring i starten. I stedet bør du fokusere på at give dine frø et luftigt miljø, dels for at de første små rødder ikke skal møde hård modstand, dels fordi luftig jord lettere opvarmes og lader vandet strømme langsomt igennem. Frø vil have varme og tilstrækkelig fugt, ikke for koldt og for vådt.
Skal jeg købe såjord?
Såjord, der kan købes i pose, er porøs og næringsfattig, præcis som den skal være. For begynderen eller hvis du ikke har adgang til anden jord, er færdiglavet jord en god mulighed. Det kan også godt betale sig at investere i, hvis der står på frøposen, at frøene er skrøbelige.
Du kan lave din egen frøjord ved at blande lige dele kompost, sand og ugødet tørv og blande lidt vermiculite i.
Hvad er vermiculite og perlit?
Vermiculite er et lermineral, der udvider sig ved opvarmning. Varmebehandlet vermiculite er både porøst og fugtbevarende og fungerer godt at blande med jord, sand og tørv for at skabe en fin såjord.
Perlit er lavet af vulkansk sten. De luftige korn har en lav vægt og giver jorden en lettere bearbejdelig struktur og forbedrer iltoptagelsen, hvilket fremmer spiring og vækst både ved frøsåning og omplantning. Perlit er gennemskinnelig, men beskytter mod solen og udligner temperaturforskelle, hvilket bidrager til mere jævn luftfugtighed og isolerer mod kulden og er derfor glimrende til at dække såning af små og lysgroende frø.
SKAL FRØ HAVE LYS FOR AT GRO?
Vores følelse af, at lys og liv hører sammen, er stærk. Samtidig siger vi ofte, at frø skal ned i jorden. Hvordan er det egentlig med frø og lys? Jo, der findes både mørktgroende og lysgroende frø.
At så lysgroende frø
I Impectas dyrkningsbeskrivelse står der, om en frøsort er lysgroende. Disse skal altså ikke dækkes med jord. Ved såning kan frøene forsigtigt presses mod jorden, så de kommer i kontakt med den fugtige overflade. Du kan også dække med et tyndt lag perlit, som slipper lyset igennem, holder på fugten og giver frøene et beskyttende dække.
At så mørktgroende frø
Frø, der ikke er lysgroende, dækkes med jord for at skabe beskyttelse mod lyset. Står der specifikt, at en sort er mørktgroende, betyder det, at frøene kræver en lidt mere omhyggelig afdækning, ikke kun med jord men fx med mørk plastik eller pap.
Er der ingen specifik angivelse i dyrkningsbeskrivelsen, hverken lysgroende eller mørktgroende, skal frøene dækkes med jord. Står det på frøposen, hvor tykt jordlaget skal være, følger man det, hvis der ikke står noget, kan man gå ud fra, at frøene skal have et beskyttende dække på et par centimeter. Små frø får en lidt tyndere lag end store frø.
FUGT OG LUFT TIL FRØSÅNING
Når frøene er sået, begynder en sød ventetid og en varm omsorg af frøet. Hold frøet varmt og dæk det på en eller anden måde. Det er bedst at bruge et ventileret låg, der kan genbruges, så plastforbruget ikke bliver så stort. Hvis du ikke har et, kan du dække med en plastikpose med huller i. Låget gør, at fugten forbliver og ventilationen gør, at det ikke konstant er vådt på jordoverfladen. Sørg for, at frøet ikke tørrer ud eller drukner i vand. Hvis det bliver rigtig vådt, så fjern låget, indtil jorden er tørret op. Det bedste til jævn vanding er at vande frøet med en sprayflaske.
Dyrk med Impecta
Nu er det tid til virkelig at så de første frø. Gør det sammen med os, så kan du se, hvordan vi gør det, hvilket tilbehør vi bruger, og hvordan vi håndterer de første frø i Dyrk med Impecta: Første såning.